Isforskere før COP26: Havstigninger kan bremses, hvis vi handler nu
Lige nu er en katastrofe ved at udfolde sig, lyder det fra professor, der sammen med tre andre klimaforskere giver et indblik i det smeltende Arktis.

Forskere fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser For Danmark og Grønland) og DMI præsenterede og diskuterede deres arbejde i Grønland på et webinar 14. oktober (Video: International Press Centre IPC)

Forskere fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser For Danmark og Grønland) og DMI præsenterede og diskuterede deres arbejde i Grønland på et webinar 14. oktober (Video: International Press Centre IPC)

En række forskere kridter banen op, inden verdens ledere mødes til klimatopmødet COP26 de kommende uger:

Hvis vi stopper med at bruge fossile brændstoffer, vil isen i Arktis hen over den nordlige halvkugle med tiden smelte langsommere, så vi undgår de største havstigninger.

Hvis vi fortsætter med at udlede CO2 til atmosfæren i samme omfang som nu, vil smeltevand til gengæld fortsætte med at fosse hurtigere og hurtigere ud i verdenshavene og give voldsomt store vandstigninger.

Det fortalte fire forskere med særligt fokus på isen i Arktis på et webinar arrangeret af The International Press Centre (IPC) i Danmark.

Du kan se hele webinaret med klimaforskerne Andreas Ahlstrøm, Jason Box, Ruth Mottram og Martin Stendel i videoen øverst, men hvis du vil have et par hurtige pointer fra deres oplæg, kommer et lille udvalg her.

Smeltevand sprøjter ud som en brandslange

Vidste du for eksempel, at:

  1. Vi har retning mod globale havstigninger på 10 meter, fordi isen mod både nord og efterhånden også syd smelter med rekordfart.

Den nuværende CO2-udledning og landenes erklærede mål for CO2-reduktioner sætter os nemlig på kurs mod en verden, der ved århundredskiftet er tre grader varmere, end den var i 1800-tallet.

Studier peger i retning af stor havstigning

Baseret på blandt andet beregninger af tidligere afsmeltninger under lignende varme perioder (se studie i Science) - og af, at Grønland uden reduktioner i vores udledninger af drivhusgasser er forsvundet om 1000 år (se studie i Science Advances), anslår Jason Box, at verdenshavene med vores nuværende kurs vil stige med mindst 10 meter.

Ser man videre ned ad den vej, vil isen fortsætte med at smelte hurtigt de næste mange, mange år, indtil Grønland kan være helt isfri inden for de næste 1.000 år.

  1. Selv hvis vi virkelig tager os sammen og holder os inden for rammerne af Paris-aftalen – hvor gennemsnitstemperaturen på kloden ikke må stige mere end 1,5 grader over, hvad den var i 1800-tallet – bliver sommertemperaturen i Grønland 5 grader varmere end dengang.

Opvarmningen i Arktis sker nemlig tre gange hurtigere end mange andre steder på kloden. Du kan læse hvorfor i artiklen Beviserne hober sig op: Varmen forandrer Arktis for altid.

Dermed vil Indlandsisen i noget tid endnu fortsætte med hurtigere og hurtigere at sprøjte smeltevand ud i havet, nogle steder »som en brandslange«, også selvom vi holder den globale middeltemperatur på en stigning på 1,5 grader.

»Jakobshavn Isbræ i Vestgrønland er den hurtigst smeltende gletsjer i verden med 50 gigatons om året. Den har fordoblet sin acceleration, som når man trækker proppen af en flaske med bobler, og bidrager til globale havniveaustigninger,« fortæller Jason Box i videoen.

»Det er en katastrofe, der udfolder sig. Og selv inden for rammerne af Paris-aftalen er der allerede alt for meget CO2 i atmosfæren – så verdenssamfundet skal også overveje, hvordan det får fjernet 500 gigatons CO2 fra atmosfæren,« mener Jason Box, professor i glaciologi ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

7,7 milliarder badekar smelter hver dag

Afsmeltningen af Arktis – fra Alaska i vest hen over Grønland og Island til Rusland i øst – sker endda i så stor målestok, at det kan være svært at forholde sig til.

Allerede i 2018 berettede Jason Box og kolleger, at Arktis smeltede 14.000 ton vand i sekundet. Det svarer til 7,7 milliarder fyldte badekar hver eneste dag.

Oven i hatten er afsmeltningen af Antarktis på den sydligste del af kloden nu også begyndt at tage fart.

Det er rigtig dårligt nyt, for isen i Antarktis fylder hele 9 gange så meget som isen i Arktis. Og det er faktisk den, der primært vil få havet omkring Danmark til at stige. Det kan du læse meget mere om i artiklen Danmark står for skud, når isen på Antarktis smelter - og det gør den hurtigt.

Én meters stigning er allerede i 'pipeline'

Præcis hvor slemt det bliver, og hvornår vi for alvor vil komme til at mærke effekten af stigende have, er næsten umuligt at sige.

Forskerne fortæller i videoen, at klimamodellerne har haft svært nok ved at forudsige, hvor slemt det står til med Arktis i dag – og det er kun endnu sværere at se 100-200 år ud i fremtiden.

»Vi regner med, at vi allerede har én meters havstigning i ’pipeline’ med de udledninger, vi har lavet indtil videre. Vi ved ikke præcist, hvornår den bliver udløst, men om i hvert fald om et par hundrede år kan kystbyer verden over blive oversvømmet af et flere meter højt hav,« lyder buddet fra Jason Box.

Martin Stendel, klimaforsker ved DMI, tilføjer:

»Vi skal tage det seriøst. Knap halvdelen af Jordens befolkning bor tæt ved havet, under tre meter over havoverfladen. Så det er et stort problem.«

Snestorm, Texas, forskning, videnskab, Arktis, stratosfæren

Også rige lande bliver påvirket af klimaforandringer i Arktis. Her står folk i lange køer i den normalt varme amerikanske stat Texas, der selv helt nede ved grænsen til Mexico - på en breddegrad på linje med Gran Canaria - blev ramt af snestorm i februar 2021, hvor temperaturen normalt er omkring 20 grader. Årsagen er formentlig, at forandringerne i Arktis sætter gang i store ændringer i stratosfæren. (Foto: Shutterstock)

Sådan bliver Danmark ramt

Andreas Ahlstrøm fra GEUS gør opmærksom på, at vi generelt bevæger os mod et klima, som bliver mere uforudsigeligt og kan skifte fra år til år.

Det er et problem for os mennesker, der historisk altid har været afhængige af stabilitet, også i Danmark, bemærker han.

»I Danmark vil grundvandet stige. Det vil være med til at gøre tingene værre,« siger Andreas Ahlstrøm, videnskabelig chefkonsulent i GEUS.

Herhjemme vil det stigende havniveau formentlig ramme hårdest i Esbjerg og mindre slemt i Skagen og København ifølge beregninger fra GEUS.

Hvis du vil have en fornemmelse af, hvordan havstigninger kan ramme lige præcis dit område i Danmark, kan du klikke dig rundt i et landkort i artiklen Se, hvor hårdt din kommune bliver ramt af stormfloder i fremtiden.

Færre emissioner = mindre afsmeltning

De fire forskere er enige om, at årets COP26, der starter 31. oktober i Glasgow i Skotland, kan ende med at gøre en reel forskel:

Jo mere, verdens ledere kan blive enige om at handle lige nu, des større er chancen for at skabe en fremtid, hvor vi bremser afsmeltningen og derfor undgår de allerværste scenarier for havstigninger.

Følg afsmeltningen af Grønland i realtid

Forskerne overvåger både udbredelsen og tykkelsen af isen i Arktis for på den måde at finde ud af, hvad der mere præcist får isen til at smelte.

Det kræver oplysninger i noget nær realtid fra blandt andet målestationer i Grønland og satellitter.

Du kan selv kigge forskerne over skuldrene og finde helt opdaterede data på hjemmesiderne PROMice og Polar Portal.

»Iskappen er meget følsom over for vejen, vi vælger. Jo færre emissioner, des mindre afsmeltning,« konstaterer Ruth Mottram, klimaforsker ved DMI.

Hun så helst, at vi i hvert fald kommer på kurs mod en lavere temperatur end de 3 graders stigning, vi ligger til lige nu.

»1,5 grader blev valgt i Paris-aftalen, blandt andet fordi tidlige studier indikerede, at det ville holde Grønlands iskappe rimelig stabil. Vi ved stadig ikke, om det er det korrekte tal, men vi tror stadig, at vi kan holde en stor del af iskappen intakt med det mål.«

»Hvis vi holder den nuværende kurs, når vi 3 grader. Det er bedre end 4-5 grader, men det er ikke nok. Personligt vil jeg gerne se lidt mere fremgang,« siger hun i videoen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk