Invasive arter koster én milliard om året
De fremmede dyr og planter vælter ind over Danmark, og vi bruger knap én milliard kroner hvert år på at sørge for, at naturen ikke bliver lige så ensartet som McDonalds. Men størstedelen af indsatsen er irrelevant for naturen, mener professor.

Dræbersneglen invaderer hvert år tusindvis af køkkenhaver, hvor den efterlader et spor af død og ødelæggelse. Ifølge Det Økonomiske Råds opgørelse bruger danskerne op mod 250 millioner kroner om året på at bekæmpe det slimede bæst.
(Foto: Shutterstock)

Dræbersneglen invaderer hvert år tusindvis af køkkenhaver, hvor den efterlader et spor af død og ødelæggelse. Ifølge Det Økonomiske Råds opgørelse bruger danskerne op mod 250 millioner kroner om året på at bekæmpe det slimede bæst. (Foto: Shutterstock)

Rotten, det grå egern og planten kæmpebjørneklo er alle arter, der på hver sin måde er med til at ødelægge den danske natur. De er såkaldte ’invasive arter’, som er kommet hertil, fordi mennesker har taget dem med fra nær og fjern.

I en nyligt offentliggjort opgørelse fra Det Økonomiske Råd skønnes det, at Danmark hvert år bruger 914 millioner kroner på invasive arter. Beløbet dækker både over bekæmpelsen af arterne, og den skade de hver især forvolder. 

»Man skal prøve at få mest natur for beløbet, man bruger. Derfor er det vigtigt, at vi ved, hvad det vil koste at få bestemte arter ind i landet, og hvad de nuværende invasive arter koster,« siger Hans Peter Ravn, der er lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Center for Invasive Arter på Københavns Universitet. Han har ikke selv været med til at lave opgørelsen.

Rotten er den dyreste

Det Økonomiske Råd har i deres opgørelse lavet en liste over de dyreste arter - både dem vi har, og dem som frygtes at komme hertil. Særligt tre af de arter, der allerede er kommet hertil, bruges der mange penge på:

  • Øverst ligger rotten, som staten og kommunerne hvert år skønnes at bruge 274 millioner kroner årligt på at bekæmpe og udbedre skader fra.
     
  • På andenpladsen kommer dræbersneglen, som danskerne bruger cirka 250 millioner kroner på at bekæmpe om året. 
     
  • Den tredje art på listen er lidt speciel, fordi det er to arter, der indgår en alliance og bliver dræbende. Sygdommen hedder elmesyge og rammer forskellige træer inden for elmefamilien. Sygdommen opstår, fordi en svamp, der spredes af elmebarkbillen, stopper for transporten af vand og næringsstoffer. Herved svækkes træerne, så elmebarkbillen kan lægge sine æg i barken. Træerne dør, fordi de ikke får vand og næring. Elmesyge skønnes at koste samfundet 176 millioner kroner hvert år.

»Nogle arter er bare dyrere at bekæmpe, fordi det er forskelligt, hvor meget skade hver art gør, og hvor svære de er at bekæmpe. Rotten skønnes vi at bruge mest på, fordi den økonomisk og sundhedsmæssigt er farlig,« forklarer Hans Peter Ravn.

Naturen bliver som McDonalds

Fakta

En invasiv art defineres af Naturstyrelsen som plante- og dyrearter, der af mennesker er blevet flyttet fra én del af verden til en anden, og påvirker hjemmehørende arter negativt.

Kilde: Naturstyrelsen

Dræbersnegle, rotter og elmesyge koster tilsyneladende en del penge, men hvor meget skade kan de her invasive arter egentlig gøre på vores natur?

»Næst efter nedfældning af regnskove er invasive arter på globalt plan den næststørste trussel mod den biologiske mangfoldighed. Og det er en trussel, der skal bekæmpes,« siger Hans Erik Svart fra Naturstyrelsen.

Problemet med de invasive arter er, at de er meget hårdføre og nemt kan udkonkurrere de arter, som naturligt hører hjemme i de forskellige lande. Hvis vi derfor ikke gør noget for at holde dem ude, så vil naturen på tværs af landene begynde at se ens ud.

»Vi vil få en ensartet flora og fauna i hele verden, fordi de er så hårdføre og gode til at snige sig med rundt. Vi vil opleve en slags McDonaldisering af vores natur,« påpeger Hans Peter Ravn.

Han mener dog, at vi ikke skal male fanden på væggen herhjemme, da det er værre andre steder i verden.

Det er til dels penge ud ad vinduet

Fakta

I EU bliver det hvert år brugt 150 milliarder kroner på invasive arter.

I England bruger de årligt 18,5 milliarder kroner.

EU-kommissionen har lavet en forordning, der beder alle medlemslande om at lave en rapport over, hvordan de invasive arter kommer ind i medlemslandene.

De enkelte rapporter skal bruges til at målrette indsatsen over for arterne på EU-plan.

Kilde: Det Økonomiske Råd, Planttracker

Selvom de invasive arter ikke har grebet om os herhjemme, så mener professor Jens-Christian Svenning, at de penge, vi skønnes at bruge, til dels er spildte.

»Rapporten svarer ikke på, hvad der biologisk set vil ske med naturen. Man burde evaluere på, om indsatsen rent faktisk virker, for hvis den ikke gør, så er det jo spild af penge. Vi ved desværre ikke særlig meget om, hvad vi gør for biodiversiteten, og om indsatserne hjælper,« siger Jens-Christian Svenning, der er professor ved Institut for Bioscience – Økoinformatik og Biodiversitet på Aarhus Universitet.

Han mener, at man bør se på den enkelte art og vurdere ud fra et biologisk perspektiv, om det kan betale sig at bruge penge på at bekæmpe den.

»Der er en tendens til at se alle invasive arter som dårlige. Man burde i stedet se objektivt på det, og kun hvis det er tydeligt, at den påvirker den danske natur negativt, og der kan gøres noget ved den, bør man gøre noget,« siger han og giver et eksempel på en art, som han mener, vi spilder penge på at bekæmpe:

»Planten glansbladet hæg er næppe et problem for den danske natur, selvom den er invasiv, og alligevel skønnes det, at vi bruger to millioner på den. Det er penge ud ad vinduet.«

Biodiversitet >< samfundsøkonomiske interesser

Fakta

Metode

Det Økonomiske Råds rapport bygger på beregninger, der blandt andet er lavet i udlandet og overført til danske forhold.

De har for eksempel set på omkostningerne af forskellige arter i udlandet, og hvor det var muligt blev de udenlandske data overført til danske forhold.

Det gjorde de enten ved at omregne omkostningen pr. km2 eller pr. individ og derefter skalere til Danmarks areal eller artens skønnede populationsstørrelse i Danmark.

Kilde: Det Økonomiske Råd

Et andet problem med Det Økonomiske Råds opgørelse er ifølge Jens-Christian Svenning, at de blander skadedyrsbekæmpelse sammen med kampen mod invasive arter. Sammenblandingen gør, at vi får et højere beløb, end hvis vi så på de invasive arter, der faktisk udgør en trussel mod den danske natur.

»Én milliard kroner er rigtig mange penge, men når jeg ser på listen, så går den store udgift primært til ukrudt- og skadedyrsbekæmpelse, og de to ting har ikke noget med natur og biologisk mangfoldighed at gøre,« siger Jens-Christian Svenning. 

Han mener, at der generelt bliver brugt for få penge på at hjælpe den danske natur fra at miste sine arter.

»Vi bruger ikke mange penge på at beskytte den biologiske mangfoldighed, og det skinner igennem rapporten. Det, der lægges vægt på i forvaltningen af naturen, er, om arterne har samfundsøkonomiske konsekvenser,« siger han og bruger rotten og dræbersneglen som eksempel. 

»Der er ikke noget biodiversitetsproblem med rotten, den er et problem som skadedyr. Dræbersneglen udkonkurrerer rigtigt nok den hjemmehørende sorte skovsnegl, men beløbet på opgørelsen er beregnet ud fra den tid haveejere bruger på at slå dem ihjel, og det nytter ikke noget for naturen uden for haverne,« siger Jens-Christian Svenning. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.