Intelligente gardiner kan skabe mere bæredygtige hjem
Moderne tekstiler kan mere end bare være smukke. De kan bidrage til et mere bæredygtigt hjem, og så kan de være med til bringe naturen tættere på byens beboere. Det viser et nyt ph.d.-projekt, som integrerer intelligente teknologier med tekstildesign og bruger sol og vind til at tilføre boligen et strejf af naturens egen rytme.

Projektet 'Photovoltaic Mashrabiya', hvor Aurélie Mossé var inspireret af det traditionelle arabiske tremmeværk ”Mashrabiya”. Hun undersøgte, hvordan fotovoltaisk tekstil kunne ændre form og producere energi som følge af Solens rytme. (Foto: Anders Ingvartsen)

Et gardin, der følger Solens stråler og trækker sig selv for vinduet og fra igen. En stofdekoration i loftet, som blafrer i takt med vinden udenfor.

I vores stressede storbyliv bruger vi i alt for lille grad naturens muligheder, og det har betydning både for miljøet og for den enkeltes sundhed. Det er den tanke, som Aurélie Mossé forfølger i sit nyligt forsvarede ph.d.-projekt.

»Mit projekt er et forsøg på at bringe folk i byerne tættere på naturen. Jeg har undersøgt, hvordan kombinationen af stof og ny teknologi kan gøre vores hjem mere bæredygtigt og samtidig bringe naturens rytme tættere på os igen,« forklarer Aurélie Mossé, som er ansat som underviser og forsker ved École nationale supérieure des Arts Décoratifs i Paris.

Hun har netop forsvaret sin ph.d 'Gossamer Timescapes: Designing Self-acturated Textiles for the Home' på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Projektet består af en række eksperimenter, hvor hun, i et samarbejde med andre forskere og udviklere af ny teknologi, har tænkt moderne, intelligente teknologier ind i anvendelsen og designet af tekstiler. 

Selvtænkende gardiner og stofblomster giver stuen naturligt liv

Et af Aurélie Mossés eksperimenter viser, hvordan en bedre integration af naturens ressourcer i de hverdagsdesigns, der i forvejen findes i hjemmet, kan bruges til større miljømæssig ansvarlighed. 

»Jeg ville gerne vise, hvordan tekstiler kan skabe hjem, der er mere bæredygtige. Jeg har derfor kigget på, hvordan gardiner kan bruges til at opsamle energi og ændre form i forhold til sollyset,« siger Aurélie Mossé.

Via solceller trækker gardinet sig selv for og fra alt efter, hvor kraftigt lyset er. Når Solen er på sit højeste, er gardinet bredt ud over hele vinduet for at kunne bruge hele sin flade til at samle solenergi op til senere brug. Når Solen aftager, trækker gardinet sig fra og folder sig dekorativt sammen.

En anden af de prototyper, som eksperimenterne er mundet ud i, er et loft fuld af stofblomster, der med vindens egen rytme som impuls, åbner sig, som når en knop springer ud.

Med projektet 'Reef' forsøger Aurélie Mossé at skabe oplevelsen af 'naturens tid' inde i en bygning. Ved at placere en vindsensor uden for bygningen kunne Aurélie Mossé afkode vindens adfærd. Koderne blev via en mikro-processor overført til materialer ophængt under loftet af bygningen, som var poetisk formgivet som sommerfuglevinger eller små lunger. De foldede sig langsomt ud og ind, afhængigt af de overførte impulser fra vinden. (Foto: Anders Ingvartsen)

»Vi satte en vindcensor op udenfor for at måle vindens hastighed. Den information blev så sendt videre til en micro-controller, der sad i loftets struktur. Det aktiverede blomsterne i dekorationen til at åbne og lukke sig i takt med vindens tempo,« fortæller Aurélie Mossé.

Resultatet blev en æstetisk, næsten poetisk installation med et loft af dekorative blomster, der bevæger sig selv i en rolig rytme.

Hovedpinen kommer, når man er for meget hjemme

Det er lidelsen Sick Building Syndrom,  som har givet Aurélie Mossé ideen om, at der er mangel på natur i byens hverdagsliv. Mennesker, der har Sick Building Syndrom, oplever at få det dårligt af at være indenfor i en bestemt bygning - ofte deres arbejdsplads eller deres hjem. 

Symptomerne på Sick Building Syndrom kan være:

  •  Hovedpine
  •  Svimmelhed
  •  Åndedrætsbesvær
  •  Irriteret næse, øjne, hals
  •  Hudirritation

Symptomerne opstår på grund af dårlig luft, forkert temperaturregulering, mangel på naturligt lys og andre elementer, der har med at være meget indenfor og kun lidt ude at gøre.

Aurélie Mossé gør sig ikke håb om, at hendes levende blomsterloft og intelligente gardiner kan fjerne et problem som Sick Building Syndrom helt. Men hun håber, at hendes metode til at trække vindens og Solens rytme indenfor på, kan give en bedre balance og ro i vores liv.

»I alt for lang tid er kultur og natur blevet set som modsætninger inden for design. Det har haft konsekvenser for vores krop og sjæl, som for eksempel Sick Building Syndrom er et udtryk for. Det har også betydet noget for miljøet, som klimaforandringerne er et bevis på,« mener Aurélie Mossé.

Design kan ikke modvirke Sick Building-syndromet

Lars Mølhave er enig i, at interiørdesign og arkitektur ikke i sig selv kan gøre noget ved udbredelsen af Sick Building Syndrom. Ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet har han i mange år forsket i indeklima, og i hvordan det påvirker vores helbredsmæssige tilstand.

Aurélie Mossés 'Reef'-projekt. (Foto: Anders Ingvartsen)

»Sick Building syndrom er en betegnelse for en række uspecifikke symptomer, som er forårsaget af indeklimaet og den kemi, der er i luften. Derfor er det svært at forestille sig, at design decideret kan gøre en forskel i den henseende,« siger Lars Mølhave.

Han kan ikke sige, om Aurélie Mossés tekstiler konkret kan gøre noget godt for, hvordan vi har det, når vi er hjemme. Men han bakker op om, at vores generelle velbefindende indendørs godt kan spille en rolle i forhold til Sick Building Syndrom, fortæller han.

»De ting, vi omgiver os med, har en psykisk betydning for, hvor godt vi har det, når vi er indenfor. Den psykiske side kan også have en indvirkning på, om vi udvikler Sick Building Syndrom,« vurderer Lars Mølhave.

Tværfagligt arbejde viser nye muligheder

Aurélie Mossé håber, at hendes  ph.d. vil være med til at skabe en bevidsthed hos arkitekter om, at det er muligt at tænke nye, også økologiske, dimensioner ind uden at gå på kompromis med hverken funktionalitet eller det æstetiske udtryk.

En af de helt store opdagelser i hendes projekt er, at samarbejdet med andre faggrupper giver potentiale for at få øje på helt nye muligheder og anvendelser.

»Vigtigheden af at tænke design og teknologi sammen fra starten har været et af de helt store udbytter af dette projekt. Det har vist, at nye teknologier ikke kun kan være praktiske, men også have et æstetisk udtryk. Samtidig har det vist, at tekstildesign godt kan have en praktisk funktion og være poetisk på samme tid,« siger Aurélie Mossé.

Med ph.d.-forsvaret har afhandlingen nået sin afslutning, men det betyder ikke, at arbejdet med projektet stopper. Der er stadig ting, som ikke Aurélie Mossé ikke har kunnet nå at dykke ned i inden for rammerne af sin ph.d. De står overfor at blive undersøgt nu.

»I min fremtidige forskning vil jeg kigge på den del af eksperimenterne, som endnu ikke er blevet udforsket. Det niveau, der handler om selve stoffet, tekstilet, og om de håndværksmæssige teknikker, der knytter sig hertil, er stadig ikke udviklet. At få kigget nærmere på det er det, der forskningsmæssigt driver mig lige nu,« siger Aurélie Mossé. 

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud