Innovation kommer også fra ’den fremmede’
Brugere, der befinder sig i udkanten af et fællesskab, men samtidig deltager i andre fællesskaber, bidrager lige så meget med innovative løsninger som centrale kernebrugere, viser ny dansk forskning.

Netværk spiller en afgørende rolle i brugerdrevet innovation. (Foto: Colourbox)

Et internationalt forskningsresultat fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences bringer overraskende nyt om brugerdrevet innovation til både erhvervsliv og forskning.

Traditionelt har man troet, at banebrydende innovation hovedsageligt kom fra kernebrugere, men nu viser det sig, at afgørende gennembrud lige så ofte kommer fra brugere, der befinder sig længere ude i fællesskabet.

»Vores resultater viser, at forandringer og nye innovationer typisk kommer fra ’the Stranger’. Det vil sige en person, der deltager perifert i communitiet, men som til gengæld har et stort netværk, der spænder over mange forskellige communities.«

Det fortæller Lars Frederiksen fra Aarhus Universitet, der sammen med Linus Dahlander fra European School of Management and Technology i Berlin står bag forskningen, der er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Organization Science.

Innovation foregår via fora

Forskerne har undersøgt 151.000 beskeder mellem 8.500 brugere i firmaet Propellerheads online-forum. Propellerhead producerer et populært software til musikere.

Brugerne hjælper hinanden i Propellerheads fora, hvor de udvikler nye funktioner og programmer til programmet, brainstormer, fejlsøger og udveksler musik med hinanden.

Lars Frederiksen og Linus Dahlander har bedt udefrakommende eksperter og firmaets management om at vurdere, hvilke af brugernes forbedringer der er mest innovative, og det afslører overraskende nyt inden for netværksøkonomi.

Periferære brugere bidrager også

Fakta

Sådan har de gjort
De to forskeres resultater er genereret på baggrund af triangulering mellem data fra

• spørgeskemaer,
• digital monitorering og
• social netværksanalyse

af al kommunikation i virksomheden Propellerheads Community og ’content kodning’ af 5.000 enkeltbeskeder.

Datamaterialet består af ca. 151.000 beskeder mellem 8.500 mennesker.

Herudover er foretaget interview med brugere - og produktudviklere samt ledelse hos Propellerhead.

»Der har været meget fokus på kernebrugere – såkaldte lead users. Men de har en tendens til – måske over tid - at blive snæversynede og konforme, selvom de stadig bidrager positivt til innovation.«

»Vores undersøgelse demonstrer, at folk. der er mere perifert positioneret i communitiet, men som samtidig deltager i andre communities, i høj grad kommer med nye ideer og tekniske løsninger. De bidrager ikke nødvendigvis mere end kernebrugerne, men de bidrager overraskende nok lige så meget,« siger Lars Frederiksen.

Kernebrugere kan lide af tunnelsyn

Forskerne er gået videre end kun at kortlægge netværket omkring Proppellerhead. I stedet har de også undersøgt brugernes øvrige netværk.

Og det er i den forbindelse, at de kom frem til, at brugere, der er aktive i flere netværk, bidrager med lige så meget innovation som egentlige kernebrugere.

»De perifere brugere lider ikke på samme måde af tunnelsyn, da de typisk kan bidrage med flere perspektiver og viden udefra. De fungerer som viden-brokers, som binder communities sammen med andre forskellige fællesskaber,« siger Lars Frederiksen.

Virksomheder bør indsamle data om brugerne

Virksomheder og offentlige organisationer, der beskæftiger sig med brugerdrevet innovation, vil med fordel kunne ændre deres fremgangsmåde i forhold til de nye resultater.

Generelt set skal de ifølge Lars Frederiksen fokusere bredere end på de enkelte innovative brugeres persontræk, som de hovedsageligt gør i dag.

Forskere har hidtil troet, at brugerdrevet innovation primært kommer fra kernebrugere. Ny forskning viser, at den i lige så høj grad kommer fra perifære brugere, der deltager i flere forskellige fora. (Foro: Colourbox)

»Der er store fordele forbundet med at kende brugernes positioner i communitiet bedre. Det kan man gøre ved at indsamle data om, hvor brugerne er aktive, hvem og hvor meget brugerne kommunikerer med hinanden, og hvad de specifikt er aktive med,« forklarer Lars Frederiksen.

I forhold til Proppellerhead var de perifere brugere, der bidrog mest innovativt, oftest aktive i mere decideret tekniske fora inden for andre felter end Propellerhead.

Aktivt community er ubetaleligt

For firmaet er et aktivt community ubetaleligt. I første omgang hjælper engagerede brugere hinanden, hvilket sparer store summer i support. Men selve produktet bliver langt bedre via brugernes udvidelser til kerneprogrammet.

For eksempel har brugere udviklet programmer, der får Propellerheads-programmet til at fungere sammen med andre lignende musikprogrammer, og videreudviklingen af programmet er foregået i tæt samspil med brugerne.

Der er også opstået en understrøm af virksomhedsopstarter ud fra forummet. En hyppig communitydeltager udviklede for eksempel en gratis applikation, der fik musikprogrammet til at fungere i live-situationer.

Brugeres relationer bør kortlægges

Efterhånden som han forbedrede applikationen, begyndte han at sælge denne løsning i stedet for at forære den væk. I dag har han et voksende firma med syv ansatte. På den måde har både brugerne og Propellerhead genereret større værdi af aktive brugeres udvikling.

Forskningen er blandt de allerførste bidrag, der understreger, at man ikke kun bør undersøge såkaldte personlighedstræk ved innovative brugere for at forstå deres innovationsadfærd.

Brugernes interne og eksterne sociale relationer må kortlægges for at forklare innovationsaktiviteten. Man bør i højere grad fokusere på individers position i diverse netværk, og spændet mellem deres interne og eksterne netværksaktivitet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.