Ingen forskning i den danske bandekrig
Danske forskere kan kun give indirekte viden om konflikten mellem indvandrere og rockere, fordi ingen laver konkret forskning i banderne. Nyt projekt i Rigspolitiet skal kaste lys over land.

Kendskabet til bandemiljøer i Danmark i 2009 er så ringe, at man enten må hente viden i relateret dansk forskning eller søge inspiration i erfaringer fra udlandet. (Foto: LeeBrimelow)

Kendskabet til bandemiljøer i Danmark i 2009 er så ringe, at man enten må hente viden i relateret dansk forskning eller søge inspiration i erfaringer fra udlandet. (Foto: LeeBrimelow)

 

Det er så godt som umuligt for landets videnskabsfolk at give kvalificerede bud på, hvordan landets bander i øjeblikket er sat sammen - og dermed også, hvornår indvandrere og rockere farer i totterne på hinanden, eller hvordan man måske finder en afslutning på den konflikt, som medierne har døbt 'bandekrigen'.

Ingen har forsket eller forsker i de bander, som i øjeblikket kæmper mod hinanden på gaderne især i København. Det viser en bred rundringning, som videnskab.dk har lavet til instanser og fakulteter, som man kunne forvente stod for sådan et arbejde.

»Nu er det jo ikke sådan, at den kriminelle underverden tager imod forskere med åbne arme, så derfor mangler vi forskningsbaseret viden, der går tæt på,« fortæller Michael Hviid Jacobsen, der løbende holder sig opdateret med konflikten og den internationale forskning på området som lektor på Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation på Aalborg Universitet.

Svært og tidskrævende

Københavns Universitet huser Danmarks største afdeling, når det kommer til forskning i årsager til kriminalitet. Én af de ansatte er lektor Lars Holmberg. Han fortæller, at det kan være svært at regne ud, hvad man egentlig skal forske i.

»Hvis vi taler bander generelt, så har vi en idé om, hvordan de er struktureret. Men i denne konflikt ved vi relativt lidt om især indvandrersiden. Det kan være en masse forskellige mennesker, som gør noget ud fra forskellige motivationer, men som ikke kender hinanden, som man for eksempel gør i en typisk bande i Los Angeles. Og det er altså svært at lave feltarbejde i en organisation, som ikke er der,« forklarer Lars Holmberg, lektor i kriminologi på Det Juridiske Fakultet.

»Vi har heller ikke en masse mennesker med kriminologisk baggrund, som bare sidder og venter på at komme ud og lave noget. De er travlt optaget, og skal man lave noget, vil det tage rigtigt, rigtigt lang tid, for det er svært at skaffe sig adgang til miljøer som de her. Man siger ikke bare 'goddag, jeg vil gerne undersøge jer',« tilføjer Lars Holmberg.

Lille dansk miljø

Forskningsleder Britta Kyvsgaard fra Justitsministeriet beretter, at Rigspolitiet har fået lavet en analyse af kriminelle netværk, men at den ikke direkte handler om bandekonflikter. Og ellers er det småt med undersøgelser, der giver ny viden. »Det er jo et overordentligt lille kriminologisk miljø, der er i dette land, hvilket nok er forklaringen på, at vi ikke har nyere forskning om bandefænomenet,« vurderer Britta Kyvsgaard.

Politi og forskere skal arbejde sammen

Måske bliver vi klogere i løbet af et par år. Folketinget har afsat fem millioner kroner på finansloven til at grave mere viden frem, så det bliver lettere at bekæmpe bander. Pengene skal blandt andet bruges på et nyt projekt, der er ved at tage form i politiets egne rækker, og som formentlig kommer til at inkludere forskere.

Tanken er blandt andet at samkøre oplysninger fra registre og fra politiets efterforskning i bandekonflikten og på den måde finde ud af, hvem der bliver medlemmer af bander, hvor de bliver rekrutteret og hvordan miljøerne hænger sammen.

»Vores strategi vil være at fokusere på 'ganging' som en proces for at finde indikationer på, hvad der får folk til at gruppere sig i noget, der ender som en bande. I og med at vi hører under Rigspolitiet, kan vi nok ikke komme direkte ned og tale med dem, det drejer sig om, så vi vil formentlig også lade os inspirere af problemorienterede metoder, som man har arbejdet med i for eksempel Manchester,« fortæller antropolog Camilla Hald Kvist, projektleder og faglig leder i Politiets Videnscenter.

Resultater klar om to år

Fakta

 

VIDSTE DU

Konflikten mellem indvandrer- og rockergrupper især i København handler bl.a. om:

1) kriminelle markeder for bl.a. hash og stoffer

2) territorier

3) at få hævn for tab i tidligere kampe

Siden august 2008 har politiet registreret 30 skudepisoder og tre drab alene i hovedstaden i forbindelse med konflikten.

Ved årsskiftet overvågede politiet 80 rockerklubber og bander med i alt 944 medlemmer. Politiet vurderer, at flere medlemmer er kommet til i 2009.

Kilder: Rigspolitiet og Berlingske Tidende

 

Camilla Hald Kvist understreger, at videnopsamling- og analyseprojektet kun er i sin spæde start, men nævner, at en dansk samarbejdspartner kan blive Det Kriminalpræventive Råd, som både laver forebyggende arbejde og har kontakt til unge kriminelle på gaderne.

Projektet går i gang, så snart rammerne er på plads. Bevillingen løber til og med 2010, så Camilla Hald Kvist regner med at have resultaterne klar i starten af 2011.

For nu finder man de bedste danske forklaringer på elementer i bandekonflikten i forskning i for eksempel grupperinger på gaden, de tidligere års rockermiljøer og indvandreres møde med det danske retsvæsen.

Videnskab.dk dykker i den næste tid ned i den danske forskning og krydrer den med erfaringer fra litteratur og studier i udlandet, så du måske kan blive lidt klogere på konflikten i gaderne.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.