Ingen fisk: Fiskere kan fange havsnegle i stedet
Nyt studie gør os klogere på fiskeriet af konksnegle, der sælges som en delikatesse i Sydeuropa og Asien.
Konksneglehus vist oppefra og nedefra

Konksneglen er en stor havsnegl på op til 14 centimeter. Selvom den er udbredt i danske farvande, har vi ikke tradition for at spise den, men et fiskeri er nu indledt i Kattegat og Storebælt, oplyser nyt studie. (Foto: Manfred Heyde - CC BY-SA 3.0)

Konksneglen er en stor havsnegl på op til 14 centimeter. Selvom den er udbredt i danske farvande, har vi ikke tradition for at spise den, men et fiskeri er nu indledt i Kattegat og Storebælt, oplyser nyt studie. (Foto: Manfred Heyde - CC BY-SA 3.0)

I knap 50 år har erhvervsfisker Børge Larsen stukket til søs fra Hundested i sin kutter.

Men i det seneste årti har dalende fangster, sæler, skarv, kvoter og regulering gjort livet som kystnær fisker svært.

»De sidste 10 år er der blevet færre og færre torsk, og rødspætter er der heller ingen af længere,« konstaterer Børge Larsen. 

De dystre fiskeriudsigter fik for fem år siden Børge Larsen til at omlægge sit fiskeri, så han i dag lever af at fange en helt anden og mindre sprællende art: En havsnegl kaldet konksnegl (Buccinum undatum).

»Der er masser af dem, og de er nemme at fange. Det svære har været at afsætte dem. Men nu er priserne endelig blevet så høje, at vi begynder at kunne tjene penge på dem,« fortæller Børge Larsen.

Var det noget med en konksnegl?


Havsneglen konksnegl spises som en delikatesse i en række lande.

»Hvis man kan lide vinbjergsnegle, kan man også lide konksnegle,« lyder vurderingen fra fisker Børge Larsen.

»Man kan lave dem i flere afskygninger. Vi laver dem for eksempel med jalapenos i frituren, vi laver nogle med bacon, og vi har lavet nogle i stuvet porretærte med snegle. Min datter har en lille restaurant i Hundested, hvor de ryger som varmt brød.«

Nyt studie af konksnegle

Et nyt studie beskriver netop, hvordan konksneglen tidligere var en uudnyttet ressource i danske farvande, men ifølge studiet er der nu igangsat et mindre fiskeri af konksnegle i Kattegat og Storebælt.

»Konken er en stor havsnegl, som kan blive op til 12-13 centimeter i skalhøjde. Og rundt omkring i verden bliver den spist af mennesker med stort velbehag,« siger lektor i marinbiologi Bent Vismann, som er førsteforfatter til det nye studie:

»Derfor har der været et stort fiskeri efter konksnegle i blandt andet England, Frankrig og flere asiatiske lande, men man har ikke haft tradition for at fange dem i Danmark.«

Fanges i plastikdunke

Han har selv været en del af et projekt, som i samarbejde med konsulentvirksomheden Aquamind skulle promovere et fiskeri efter konksnegle i Danmark.

»Problemet for fiskerne er, at de ikke må fange torsk mere, så hvad skal de leve af? Der kommer konksneglen ind og kan erstatte fiskeriet efter torsk. Det er ikke voldsomt dyrt at rigge om til konk-fiskeri, og så er det langt mere bæredygtigt end for eksempel at omlægge til trawlfiskeri,« siger Bent Vismann, som er lektor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet.

Han forklarer, at man fanger konksneglene i såkaldte tejner – en form for fælde, som ligger på havbunden. Fisker Børge Larsen har eksempelvis brugt gamle plastikdunke til at bygge sine tejner.

»Man tager en 20-liters dunk og kommer et net henover den. Man kommer madding ned i dunken, og så kravler sneglene selv derned, og de kan ikke finde ud af at kravle op igen,« forklarer Børge Larsen.

Til venstre konk-tejnere bygget af 20-liters plastikdunke. Til højre en fangst af konksnegle

Konksneglen er almindelig i danske farvande, bortset fra Østersøen, hvor saltholdigheden er for lav. Konken fanges i tejner - billedet til venstre viser fisker Børge Larsens tejner, som er bygget med 20 liters plastikdunke. Til højre en konk-fangst. (Fotos: Børge Larsen)

Sneglen suger fisk til skind og ben

Konksneglene bliver tiltrukket af maddingen, fordi de er rovdyr og ådselædere, fortæller Jakob Strand, som også har forsket i konksnegle.

»De fanger selv bunddyr og æder ådsler og al mulig andet. De bruger deres hårde skal som en form for brækjern til at åbne blåmuslinger, og de har en lang tunge – en raspetunge - som de kan bruge til at flå lunser ud af dem,« fortæller Jakob Strand, som er seniorforsker ved Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet.

Ud over muslinger æder konksneglene også krabber, orme, fisk og friske ådsler. Når den æder udskiller den store mængder spyt, der indeholder slim og en nervegift, som lammer byttet. 

Fisker Børge Larsen har også bemærket, at hans fangst er et mere drabeligt rovdyr, end man måske umiddelbart skulle tro, når man ser de smukke konkylier.

»Garnfiskere kender også til konksnegle, fordi de kan gå til angreb på fiskene i garnet. De kan bore hul gennem skindet med deres snabel og suge al kødet ud, så der til sidst kun er skind og ben tilbage,« fortæller konksneglefiskeren fra Hundested.

Hunsnegle får mandlige kønsorganer

Ud over at blive fisket og ende på menneskets menukort kan konksnegle også udnyttes til at overvåge udledning af miljøgifte i havet.

Sneglene er nemlig følsomme overfor det hormonforstyrrende stof tributyltin (TBT), som ifølge Jakob Strands forskning kan få hun-snegle til at udvikle mandlige kønsorganer.

Derfor har han siden 1998 løbende undersøgt konksneglen og dens slægtning, rødkonken, fordi havsneglene giver en god indikation på niveauet af miljøgifte i havene.

»Problemet toppede i 2003, hvor loven blev ændret, så brugen af TBT som gift i bundmalinger af skibe blev forbudt. Siden er mængden af snegle med hormonforstyrrelser faldet meget markant,« siger Jakob Strand.

»Så det er en meget positiv miljøhistorie, hvor der virkelig er sket markante forbedringer i det danske havmiljø efter et internationalt og nationalt forbud. Og det har helt sikkert også haft betydning for, at konkbestanden er blevet mere robust og bedre kan tolerere fiskeri,« vurderer han.

Børge Larsens erhvervs-fiskekutter

Erhvervsfisker Børge Larsens kutter i Hundested. Han har investeret 1,3 millioner kroner i at omlægge sit fiskeri til konksnegle. Investeringen tæller blandt andet en 'vaskemaskine', som renser og sorterer sneglene, så konk under 4 centimeter bliver frasorteret. (Privatfoto) 

Brexit har hjulpet konkfisker

Portræt af fisker Børge Larsen

Børge Larsen har været fisker i 50 år og oplevet en række af fiskeriets op- og nedture. I 2017 omlagde han sit fiskeri til konksnegle. Han spiser også selv sin fangst og anbefaler blandt andet konksnegle indrullet i bacon. (Privatfoto)

Fisker Børge Larsen blev fristet til at afprøve konksneglefiskeri i 2017 efter et møde med konsulentvirksomheden Aquamind, som i samarbejde med Bent Vismann fra Københavns Universitet har promoveret konksneglefiskeri.

Omlægningen til snegle har imidlertid ikke været nem for Børge Larsen.

Sneglepriserne har været svingende, blandt andet fordi coronapandemien gjorde det svært at afsætte sneglene på det asiatiske marked, hvor sneglen anses som en delikatesse, fortæller han.

Brexit – Storbritanniens exit fra EU – har imidlertid gjort livet som konksneglefisker i Danmark lysere.

»Priserne er steget efter Brexit. Tidligere fiskede franskmændene i samme farvand som englænderne, men efter Brexit har Frankrig ikke nær så meget fiskevand, og de mangler snegle. Så det kommer os til gode i Danmark,« fortæller Børge Larsen.

Potentiale for mere konkfiskeri

Konksnegle og miljøgifte


I sin forskning bruger Jakob Strand konksnegle og deres slægtninge rødkonk (Neptunea antiqua) – som er giftige at spise – til at overvåge miljøgiften tributyltin (TBT) i havene.

Han påpeger, at et forbud fra 2003 mod TBT i bundmaling af skibe har haft positiv indvirkning på havsneglenes sundhed.

»Rødkonken er mest følsom overfor hormonforstyrrende stoffer. Dengang i 2003 fandt vi synlige tegn på hormonforstyrrelser i samtlige rødkonk, men i dag ser vi det kun i nogle enkelte, primært i Storebælt og Øresund nær de mest trafikerede sejlrender,« siger Jakob Strand.

I øjeblikket er der kun ganske få fiskere, som hiver konksnegle op af havet.

Børge Larsen kender kun til én anden fisker i Danmark, som lever af at fange konksnegle. Men ifølge både Børge Larsen og forskerne er der potentiale til mere.

»Konksnegle er ikke truede, og i øjeblikket er der kun tale om et nichefiskeri. Men hvis fiskeriet skal udbredes mere, er det klart, at man bør lave nogle overvejelser om, hvordan fiskeriet bliver ved med at være bæredygtigt,« siger Jakob Strand.

Samme melding kommer fra Bent Vismann, som i det nye studie opfordrer myndighederne til at holde øje med bestanden af konksnegle, så fiskeriet kan blive ved med at være bæredygtigt og opretholde bestanden.

»I Asien, hvor de muligvis elsker konksneglen endnu mere end franskmænd og englændere, er den lokale art af konksnegle stort set udryddet flere steder. Så derfor sender EU ganske store mængder af konksnegle til Østen,« siger Bent Vismann.

Konksnegl

Konksneglen er trods sit uskyldige ydre et rovdyr, som æder krabber, muslinger, fisk og lignende og blandt andet kan lamme sit bytte med nervegift. Den kan dog også selv blive spist af torsk, ålekvabber, hajer, søstjerner og lignende. (Foto: Hans Hillewaert - CC BY-SA 4.0)

Forsker: Hold øje med bestanden

Bent Vismann forklarer, at konksnegle »ikke er hurtig-ræsere,« så hvis en lokal bestand bliver overfisket, kan der gå årtier, før de langsomme snegle vandrer tilbage ind i området. 

»De fleste andre marine bunddyr kan sprede sig som larver med havstrømmene. Men konksneglen lægger æg og ud af ægget kommer en lille konksnegl. Det betyder, at spredningspotentialet er meget lille,« siger Bent Vismann.

I det nye studie anslår forskerne, at de danske konksnegles konkylie er i størrelsesordenen 6,29–7,03 centimeter lang, når sneglene bliver kønsmodne. Det svarer til ifølge studiet til, at sneglene er omkring 4-4,5 år gamle.

»I øjeblikket er fiskeriet på konksnegle fuldstændig ureguleret. Vi finder ingen tegn på overfiskeri, men vi anbefaler ud fra et forsigtighedsprincip, at man fastsætter et mindstemål på, hvornår man må fange konksneglene, som svarer til en størrelse, hvor 50 procent af populationen er blevet kønsmodne,« siger Bent Vismann.

»På den måde kan man være sikker på, at en del af sneglene, når at reproducere sig, før de bliver fisket, og man kan opretholde bestanden.«

Hvornår begyndte konkfiskeri i Danmark?

Hør mere om, hvordan man fisker konksnegle i denne video (Video: Aquamind)

Det nye studie beskriver, at fiskeriet på konksnegle blev indledt i 2016 i Kattegat og Bælthavet.

»Indtil da havde sneglen været en uberørt ressource i dansk fiskeri,« lyder det i studiet.

Forsker Jakob Strand påpeger imidlertid, at enkelte danske fiskere har landet konksnegle tidligere.

»I Strandby i Nordjylland var der for eksempel en fisker i 1990’erne, som havde flere end tusind tejner og eksporterede sine konksnegle til Asien. Men så kom der krise i Japan, og det satte en stopper for salget,« fortæller Jakob Strand.

Som svar på indvendingen skriver studiets førsteforfatter Bent Vismann:

»Det er ikke et fiskeri, der er registeret i Fiskeristyrelsens landingsstatistikker for Skagerrak og Kattegat. Det kan være, at de omtalte konkfiskere har bedrevet fiskeriet i Nordsøen – jeg har kun beskæftiget mig med de indre danske farvande.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk