Industrisponsorerede forskere lyver om lægemidler
Ny omfattende undersøgelse viser, at industrisponsorerede studier både overvurderer lægemidlers effekter og undertrykker deres bivirkninger, uden at læger og patienter har en chance for at opdage det.

Lægemiddelindustrien kan manipulere med deres data på mange måder - lige fra forskningsmetoder over analyser til præsentation af data. (Foto: Colourbox).

Lægemiddelindustrien kan manipulere med deres data på mange måder - lige fra forskningsmetoder over analyser til præsentation af data. (Foto: Colourbox).

Læger og patienter kan ikke altid stole på de konklusioner, forskere fremsætter, efter at de har afprøvet lægemidler i forsøg finansieret af lægemiddelvirksomheden. De sponsorerede studier er nemlig tit betydeligt mere positive over for industriens produkter, end tilsvarende forsøg der ikke er finansiereret af industrien.

Det viser en ny analyse af hele den videnskabelige litteratur på området – en såkaldt metaanalyse - som forskere fra Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet har gennemført. Ved at medtage 48 videnskabelige artikler, der tilsammen vurderer tusindvis af industrisponsorerede studiers resultater og konklusioner, er metaanalysen den største af sin art nogensinde.

Konklusion stikker af fra data

Analysen afslører, at der ofte er inkonsistens mellem de indsamlede data og forskernes fortolkninger omkring effekten af industriens produkter.

Nogle publikationer konkluderede f.eks., at lægemidlet havde den ønskede virkning, selv om det ikke var understøttet af resultaterne. Andre publikationer undervurderede derimod skadesvirkninger, så et lægemiddel kom til at fremstå bedre, end det egentlig var.

»Vores metaanalyse dokumenterer, at der er systematiske forskelle mellem studier gennemført af industrien i forhold til studier af uvildige forskere,« siger Andreas Lundh, der har været med til at gennemføre studiet som læge og forsker ved Det Nordiske Cochrane Center.

Studiers design og analyser er tvivlsomme

Fakta

Den nye metaanalyse er lavet efter det internationale Cochrane-samarbejdes metodiske standarder. Generelt betragtes Cochrane-reviews som systematiske oversigtsartikler af høj metodisk kvalitet og troværdighed.

Skævvridningen af dataene skyldes efter hans vurdering flere faktorer, herunder måderne, hvorpå:

  • industrien designer sine studier, f.eks. ved at teste et nyt lægemiddel over for et ældre lægemiddel, der ikke er standardbehandling - eller ved at teste det over for et lægemiddel i for lav dosis, så forsøgets design favoriserer det nye lægemiddel
     
  • man analyserer eller rapporterer sine data, f.eks. ved kun at rapportere de positive resultater og glemme de negative. Fænomenet er velkendt inden for antidepressive midler, hvor mange forsøg, der har genereret negative resultater, aldrig er blevet offentliggjort

Begge dele kan have alvorlige konsekvenser. Vælger læger alene at forholde sig til det, der er publiceret i videnskabelige tidsskrifter, vil de let komme til at overvurdere lægemidlers effekt og undervurdere deres skadesvirkning.

Patienter siger ja på et forkert grundlag

Vælger en patient at acceptere et tilbud om behandling på baggrund af de publicerede resultater, beslutter de sig på et mangelfuldt, fejlagtigt grundlag.

Fakta

Sidste gang, der blev lavet en metaanalyse på området, var tilbage i 2003. Den nye metaundersøgelse er langt mere omfattende.

»Det kan betyde, at patienterne bliver sat i unødvendig behandling. Kendte de sandheden om lægemidlernes effekt og skadesvirkninger, havde de måske ikke haft lyst til at tage det. Men fordi resultaterne ser så lovende ud, så takker de ja, uvidende om, at data er blevet tilbageholdt eller fordrejet,« siger Andreas Lundh.

Andreas Lundh mener, der er brug for flere tiltag for at komme problemerne til livs:

  1. Myndighederne skal stille krav om, at samtlige data fra industrisponsorerede forsøg bliver offentliggjort
     
  2. Myndighederne skal give flere forskningsmidler til uvildige forsøg

»I USA går udviklingen i den kedelige retning, at der bliver sat flere og flere penge af til industriens forsøg, mens offentligt finansierede forsøg har nået et stationært niveau. Det burde være omvendt,« slutter Andreas Lundh.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.