Ig Nobel: Her er verdens første nekrofile homo-and
Tre modtagere af den tossede Ig Nobelpris afsluttede deres Danmarksturné på Københavns Universitet, hvor en forsker bl.a. fortalte publikummerne om verdens første nekrofile, homoseksuelle andrik - og fremviste en and, der blev forsøgt voldtaget i 47 minutter.

Ig Nobelmodtagerne og Marc Abrahams blev fløjet til Danmark med hjælp af Carlsberg Mindelegat, der står bag arrangementet i samarbejde med Københavns Universitet. Fra højre ses grundlæggeren af Ig Nobelprisen Marc Abrahams, sammen med tre af prismodtagerne. Kees Moeliker, Masanori Niimi og Brian Crandall. Ved siden af dem står tre af personerne bag arrangementet: Jens Holbech, Jes Andersen og Ole John Nielsen. (Foto: Anne Marie Lykkegaard)

Ig Nobelmodtagerne og Marc Abrahams blev fløjet til Danmark med hjælp af Carlsberg Mindelegat, der står bag arrangementet i samarbejde med Københavns Universitet. Fra højre ses grundlæggeren af Ig Nobelprisen Marc Abrahams, sammen med tre af prismodtagerne. Kees Moeliker, Masanori Niimi og Brian Crandall. Ved siden af dem står tre af personerne bag arrangementet: Jens Holbech, Jes Andersen og Ole John Nielsen. (Foto: Anne Marie Lykkegaard)

 

Hvordan klarer en hel spidsmus rejsen gennem menneskets fordøjelsessystem?

Findes der homoseksuelle, nekrofile ænder?

Og kan opera få mus til at leve længere efter en hjertetransplantation?

Det er alle sammen spørgsmål, som publikummet i festsalen på Københavns Universitet fik svar på, da tre Ig Nobelprismodtagere for nyligt gæstede København.

Ig Nobelprisen hylder hvert år de 10 mest gakkede forskningsresultater, og selvom det kan lyde åndssvagt, så er det vigtigt, at forskning bliver formidlet på forskellige måder, mener en professor.

»Jeg synes, at det er vigtigt at præsentere videnskab på forskellige måder. Vi har traditionelle Nobelpriser for forskning, men Ig Nobel er priser for ting, som er en lille smule skørt, og det skal der også være plads til,« siger Ole John Nielsen, der sammen med Carlsbergs Mindelegat har fået Ig Nobel-showet til Københavns Universitet. 

Fakta

Oplev IgNobel-showet Til sommer kan du møde Ig Nobel på Science in the City festivallen i København. De kan mødes hhv. 22. og 24. juni kl. 19:00 på Rethink.

Se listen over de 10 seneste vindere i artiklen 'Ig Nobel: Se de 10 mest gakkede forskningsprojekter'

»Få folk til at grine og derefter tænke«

Ig Nobelpriserne blev grundlagt af den amerikanske forfatter Marc Abrahams tilbage i 1991, og formålet har fra starten været at få folk til at grine - og derefter tænke.

»Ig Nobelpriserne bliver givet til forskning, der både kan få folk til at grine, men også gøre, at folk en uge senere stadig tænker over det og har lyst til at fortælle det videre til deres venner,« siger Marc Abrahams.

Udover at få folk til at hyle af grin over de skøre forskningsresultater, så vil Ig Nobel gerne oplyse om forskningens mangfoldighed.

»Vi vil gerne minde folk om, at de skal huske at se på andet forskning, end det de normalt møder i hverdagen. Det er derfor, vi laver de her shows,« siger Marc Abrahams.

Den første homoseksuelle, nekrofile and

I festsalen på Københavns Universitet var publikum ved at dø af grin, da den hollandske forsker Kees Moeliker, med en udstoppet andrik i hånden, fortalte, hvordan han til sin skræk observerede det første tilfælde af en homoseksuel, nekrofil and.

Her viser Kees Moeliker andrikken frem, som blev forsøgt voldtaget i 47 minutter af en anden andrik. (Foto: Anne Marie Lykkegaard)

Ifølge Kees Moeliker fløj en andrik ind i ruden på hans kontor, og da han kiggede ud af vinduet, så han, at den døde andrik blev forsøgt voldtaget i 47 minutter af en anden andrik.

Kees Moeliker gemte sine noter om den homoseksuelle, nekrofile and i seks år, før han skrev en videnskabelig artikel om andrikken med hang til dødt kød. Han modtog i 2003 en Ig Nobelpris for sin artikel.

 

Forskning skal formidles forskelligt

Ig Nobel’s shows er ført i en let og humoristisk tone, og professor Ole John Nielsen håber, at universiteterne fremadrettet vil have fokus på, hvordan de formidler forskning.

»Mit håb er, at Aarhus og Københavns Universitet kan gå sammen og være vært for Ig Nobel-showet hvert år, for en af universiteternes opgave er at formidle videnskab på en anderledes måde,« siger professor Ole John Nielsen.

Kees Moeliker har lavet en Ted Talk om den nekrofle, homo-and. 

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk