Ig Nobel 2015: Se årets mest tossede forskning
Award-showet for mærkværdig forskning, IG Nobel, blev afholdt i nat. Det bød i år blandt andet på kemi, der kan afkoge æg, kylllinger der går som dinosaurere og en forsker, der frivilligt har ladet bier stikke sin penis.

Forskere fra Taiwan og USA vandt fysik-prisen for at studere, hvor lang tid det tager pattedyr at tisse. (Foto: Mike Benveniste / Improbable Research)

Forskere fra Taiwan og USA vandt fysik-prisen for at studere, hvor lang tid det tager pattedyr at tisse. (Foto: Mike Benveniste / Improbable Research)

Hvor på kroppen gør det mest ondt, hvis du lader en flok bier stikke dig gentagne gange? Er ordet 'huh' det mest universelle ord? Og hvad er egentlig fordelene og ulemperne ved at kysse virkelig intenst?

Forskning behøver ikke altid at være helt seriøst. Det blev understreget i nat, da årets prisshow for gakket forskning, IG Nobel 2015, blev afholdt på Harvard University.

Her var der hyldest til forskning, som ikke blot giver stof til eftertanke, men også øver lattermusklen.

Fysiologi: Forsker blev stukket af bier

En af de mest opsigtvækkende vindere, Michael Smith, var så dedikeret til sit forskningsprojekt, at han frivilligt lod en flok honningbier stikke sig igen og igen, mens han førte regnskab over, hvor på kroppen det gjorde mest og mindst ondt.

Han kom frem til, at det er det mindst smertefulde at blive stukket på underarmen, hovedskallen og den midterste tå.

Til gengæld var det ekstremt ubehageligt, når de stikkende insekter ramte næsebor, overlæben og – måske ikke den store overraskelse – penis. Forsøget er så vidt vides ikke udført på kvinder.

Til gengæld skaffede det ham fysiologi- og emtomologi-prisen i fællesskab med Justin Schmidt, som har udviklet et index, der rangerer den smerte, folk føler, når de bliver stukket af forskellige insekter. Hvem siger fjollet forskning ikke kan være brugbar?

Kemi: Hårdkogt æg bliver blødt op

Kemi-prisen gik til forskning om noget så hverdagsagtigt som æg. Og alligevel minder det lidt om magi.

En flok forskere fra Australien og USA har nemlig opfundet en kemisk opskrift, der kan få et overkogt æg delvist tilbage til dets naturlige tilstand. Ægget bliver simpelthen 'af-kogt' og relativt blødt igen.

Metoden kan dog ikke anvendes hjemme i køkkenet.

Medicin: Kys og sex kan både være godt og skidt

Forskningen kommer også almindelige mennesker til hjælp, når det kommer til kys og andre intime aktiviteter. Medicinprisen går nemlig til to internationale grupper af forskere, der har eksperimenteret med hvilke fordele og ulemper, der er ved virkelig at snave igennem.

Det viser sig blandt andet, at når man bytter spyt (og andre kropsvæsker), kan det reducere allergiske reaktioner hos nogle mennesker.

Biologi: Kyllinger der imiterer dinosaurer

Der er en vis lighed mellem dinosaurere og nutidens befjerede æglæggere: høns. Det har forskere fra Chile og USA nu gjort endnu tydeligere.

De har simpelthen sat en tung pind fast til en kyllings ende,  og det får kyllingen til at gå præcis, som man formoder dinosaurerne bevægede sig. 

Opfindelsen af dinosaur-kyllingerne indbragte forskerne en biologi-pris.

Du kan se optagelser fra forsøget i videoen herunder.

 

Litteratur: Forskning i ordet 'huh?'

Et måske lidt undervurderet ord kom i spotlyset, da litteraturprisen skulle uddeles.

Det drejer sig om ordet 'huh?', som et international forskningshold har fundet ud af eksisterer i en eller anden form på samtlige menneskesprog. Forskerne har dog ingen idé om hvorfor.

Alt det andet

I alt hædrede Ig Nobel forskning i 10 forskellige kategorier. Her er de resterende fem:

Fysik-prisen: Forskere er kommet frem til, at alle pattedyr tømmer blæren på omkring 21 sekunder. Størrelsen af dyret gør ingen forskel. Og ja, det gælder også mennesker.

Ledelses-prisen: Virksomhedsledere har en tendens til at tage chancer, hvis de i barndommen har været udsat for naturkatastrofer, som ikke har haft store konsekvenser for dem.

Økonomi-prisen: Prisen går til Bangkok Metropolitan police for at tilbyde politibetjente økonomisk tillæg for at nægte at tage imod bestikkelse.

Matematik-prisen: Går til forskning, der har forsøgt matematisk at bestemme, hvordan en marokkansk kejser fra 1697 til 1727 kunne få 888 børn. Ja, 888. Det viste sig at kræve sex 1-2 gange om dagen. Hele livet.

Diagnostisk medicin-prisen: Vinderen her kan diagnosticere akut blindtarmsbetændelse ved at bestemme mængden af smerte, patienten kan mærke, når vedkommende bliver kørt over et vejbump.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk