I Sverige får eleverne gratis skolemad. Hvad har det at sige senere i livet?
Elever, som fik skolemad hele vejen gennem grundskolen, blev en smule højere, tog en længere uddannelse og fik en lidt højere indtægt.
Skolemad frokost børn unge socioøkonomisk status undervisning uddannelse læring ernærring mad

Skolemåltid i Sorsele kommune i Sverige i slutningen af 1970'erne. (Foto: Pål Nils Nilsson, Wikimedia Commons, CC BY 3.0)

Skolemåltid i Sorsele kommune i Sverige i slutningen af 1970'erne. (Foto: Pål Nils Nilsson, Wikimedia Commons, CC BY 3.0)

Mens eleverne i svenske og finske skoler får et måltid i løbet af skoledagen, tager elever i Norge og Danmark selv madpakke med.

Det kan ændre sig. Der er politisk flertal for en skolemadsordning i Norge, skrev Norges næststørste avis, VG, for nylig.

I et nyt, svensk studie har forskerne undersøgt, om introduktionen af ​​gratis skolemad i Sverige havde langtidseffekter.

Forskerne studerede, om der var forskel senere i livet mellem de elever, som fik serveret skolemad i grundskolen, og de elever, som ikke fik det.

Skolemad blev indført gradvist i Sverige fra midten af 1940'erne. I 1970 serverede samtlige svenske kommuner gratis frokost på skolen.

Skolemad = højere indtægt

Studiet viser, at eleverne, som fik skolemad i hele grundskolen, blev næsten en centimeter højere, uddannede sig længere og gik oftere på universitetet, i forhold til elever der ikke havde adgang til ordningen.

Eleverne, som fik skolemad, fik også en indkomst, der var tre procent højere, livet igennem.

»Vores studie viser, at den samlede indsats, som giver børn og unge i skolealderen næringsrige måltider, kan betragtes som en langsigtet investering,« siger Dan-Olof Rooth, professor i økonomi ved Stockholms Universitet, ifølge forskning.noVidenskab.dk’s norske søstersite.

»Med andre ord: Det lønner sig også senere i livet i forhold til sundhed, uddannelse og indtægt, når vi sikrer, at børn spiser godt,« siger Dan-Olof Rooth i en pressemeddelelse.

Han fortæller også, at man godt kan fortolke resultaterne, som at eleverne blev bedre rustede til at følge med i undervisningen, når de fik en næringsrig frokost.

Forskerne fandt ingen effekt af den gratis skolemad på dødelighed, sygdom eller sygefravær.

Få studier af langtidseffekter

Frøydis Nordgård Vik er professor ved Institut for ernæring og folkesundhed ved Universitetet i Agder i Norge. 

Hun forsker blandt andet i skolemåltider, og hun har set på det nye studie.

Ifølge Frøydis Nordgård Vik er det allerede kendt fra forskningslitteraturen, at god ernæringsstatus fra en tidlig alder er vigtig, og at en tidlig indsats er afgørende.

»Men hvor vigtigt er det, og hvilke langtidseffekter findes der i forbindelse med et tiltag som for eksempel gratis skolemad? Det har vi kun lidt data på, da det stort set er kortere studier, der bliver rapporteret på grundlag af,« skriver Frøydis Nordgård Vik i en e-mail til forskning.no.

Hun synes derfor, at det svenske studie er interessant.

Positive langsigtede effekter

»Studiet viser, at et strukturelt tiltag, som gælder alle elever, som for eksempel gratis skolemad, giver positive langsigtede resultater på fremtidig indtægt og uddannelsesniveau,« siger Frøydis Nordgård Vik.

Eleverne, som fik skolemad, blev også lidt højere. Det er et tegn på et bedre helbred, siger Frøydis Nordgård Vik.

Gennemsnitshøjden påvirkes af flere forhold som ernæring, fordelingen af økonomiske goder, adgang til sundhedstjenester, og sygdom, mens man vokser op, fortæller hun.

»Forandringerne i gennemsnitlig kropshøjde er derfor en god indikator for både den økonomiske og helbredsmæssige udvikling i et samfund.«

»I studiet var eleverne, som fik gratis skolemad i indskolingen, i gennemsnit en centimeter højere end de elever, som ikke fik det, kontrolleret for påvirkningsfaktorer. Det kan karakteriseres som en vigtig sundhedseffekt.«

Skolemad udjævnede forskelle

Forskerne så på historiske data, fra dengang skolemadsordningen i Sverige var ved at blive indført i årene 1959 til 1969. Dengang var ordningen ikke tilgængelig overalt.

Forskerne koblede det sammen med persondata fra registre for uddannelse, sygehusophold, indkomst og andet. Elever fra 265 kommuner var med i studiet.

De positive langtidseffekter var tydeligst blandt elever, som kom fra lavindkomstfamilier.

»Ifølge forskerne indikerer resultaterne, at skolemadsprogrammet i Sverige kan udjævne sociale forskelle blandt eleverne. De elever, som fik mest gavn af ordningen, var elever fra lavindkomstfamilier og middelindkomstfamilier,« siger Frøydis Nordgård Vik.

Hun fortæller desuden, at skolemåltidet ikke havde effekt på elevernes kropsmasseindeks. Det ser dermed ikke ud til, at eleverne fik et for højt indtag af kalorier.

Elever spiste sundere

En studie fra Norge, som Frøydis Nordgård Vik var projektleder for, viser også, at gratis skolemad kan have en socialt udjævnende effekt. 

»I skolemadsprojektet i Agder undersøgte vi blandt andet effekterne af et sundt, gratis skolemåltid på elevernes kost,« siger Frøydis Nordgård Vik.

Tre sjetteklasser fik et gratis måltid hver dag i tråd med kostrådene i løbet af skoleåret 2015 til 2016.

Måltidet bestod af groft brød, sundt pålæg, frugt og grøntsager, og eleverne forsynede sig selv fra et fælles fad.

»Vi sammenlignede denne elevgruppe med en kontrolgruppe, som havde madpakke med som sædvanlig,« siger Frøydis Nordgård Vik.

Spiste mere fisk som pålæg

Eleverne, som fik gratis skolemad, spiste mere sund mad, frugt og grønt. Forskerne var lidt overraskede over, at disse elever spiste mere fisk som pålæg, når de selv kunne vælge det.

»Vi fandt, at de elever, som forbedrede deres kost mest, var elever med lavere social-økonomisk status, noget, som blev målt ved forældrenes uddannelsesniveau.«

Frøydis Nordgård Vik påpeger, at studiet kun havde få deltagere, og at det kun varede et skoleår. Men projektet indikerer, at gratis skolemad kan forbedre kosten blandt elever og være en måde at reducere social ulighed.

Hellere madder end suppe

Forskning.no har tidligere skrevet om et forsøg med skolemåltid på fire skoler i Nordtrønder i Norge. Elever, lærere og forældre havde positive erfaringer med ordningerne. 

For eksempel rapporterede lærere, at eleverne blev mindre trætte. Men forældrene og til dels kommunerne var lidt skeptiske over for at skulle betale for ordningerne.

Et studie fra Tøndelag, Norge, i fjor viste, at andelen, som spiste i løbet af skoledagen, steg, når eleverne fik mad serveret. Eleverne foretrak madder fremfor varm frokost, som ofte bestod af suppe.

»Flere elever spiste, når de fik serveret brød og pålæg, end når de havde madpakke med. Det viser, at man skal arbejde med indholdet i skolemaden. Eleverne var generelt positive over for at få skolemad,« siger en af forskerne bag studiet, Eldbjørg Fossgard ved Høgskolen på Vestlandet.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.