I fremtiden vil den danske sommer blive mere ekstrem, ifølge DMI's Klimaatlas

Med klimaatlasset håber DMI, at det vil blive nemmere for myndighederne at fremtidssikre sig mod det øgede nedbør, man vil opleve i Danmark som følge i klimaforandringerne (Video: DMI).

Med klimaatlasset håber DMI, at det vil blive nemmere for myndighederne at fremtidssikre sig mod det øgede nedbør, man vil opleve i Danmark som følge i klimaforandringerne (Video: DMI).

Kilde: 
18 juni 2020

Hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter som hidtil, vil den danske sommer på sigt byde på flere perioder med tørke.

Når det så endelig regner, vil bygerne være meget kraftige, som man kender det i Sydeuropa.

Det skriver DMI i en pressemeddelelse.

Instituttet har netop opdateret deres såkaldte Klimaatlas, der sammenlægger beregninger for, hvordan det danske vejr og klima vil se ud i slutningen af århundredet, hvis CO2-udledningen sker i samme tempo som nu.

Du kan selv se Klimaatlasset her.

Sådan vil det danske vejr være i slutningen af århundredet
  • Sommerens nedbør forbliver stort set uændret
  • Vinteren vil få 24 procent mere nedbør.
  • Foråret vil få 20 procent mere nedbør.
  • Efteråret vil få 10 procent mere nedbør.
  • Samlet betyder det en øget nedbør på 14 procent. 
  • Temperaturen vil stige med op til fire grader mod slutningen af århundredet. 

(Kilde: DMI)

»Hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter som hidtil, går vi mod markant vådere vintre og forår, lidt vådere efterår – og en sommer, hvor den samlede mængde nedbør i gennemsnit forbliver nogenlunde uændret,« siger Rasmus Anker Pedersen, som er klimaforsker på DMI, i pressemeddelelsen.

DMI skriver, at det med Klimaatlasset vil gøre det nemmere for blandt andet kommuner at omstille sig til en fremtid med mere ekstremt vejr.

Man kan imødekomme det øgede nedbør ved at bygge diger og stormsikre udsatte områder.

Landbruget, som er særligt skrøbeligt overfor klimaforandringerne, vil kunne bruge klimaatlasset til at forberede sig på en fremtid, der gør det sværere at være landmand:

»Vores afgrøder har typisk bedst af et godt gammeldags regnvejr, hvor det regner jævnt og roligt i flere timer i ny og næ – og derfor er det jo ikke jordens bedste nyhed, at der kommer mere kraftig regn,« siger Jens Elbæk, afdelingschef hos landbrugets rådgivningscenter, SEGES, i pressemeddelelsen.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.