»Vi skaber gys for at hjælpe os med at håndtere de virkelige farer,« har den amerikanske gyserromanforfatter Stephen King sagt.
Nu har et dansk-amerikansk forskerhold fundet videnskabeligt belæg for hans påstand.
I to studier udpeger forskerne tre typer af horror-fans med forskellige motivationer for at opsøge gys.
»Tidligere forskning i horror-genren har indikeret, at det særligt er jagten på et adrenalinsus, der driver horror-fans til at opsøge uhygge,« siger medforfatter Marc Malmdorf Andersen, der er lektor ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.
»Men vores nye studier nuancerer denne forestilling og viser, at horror-fans i virkeligheden er en mere broget skare, som får en række forskellige effekter ud af at se horror. Der er simpelthen forskellige grunde til, at folk synes, horror er fedt,« uddyber Marc Malmdorf Andersen.
Resultatet peger blandt andet på, at horror lader dig lære af frygtoplevelsen.
Men horror er ikke det eneste, vi frivilligt opsøger, selvom det gør os ubehageligt til mode. Forskning i blandt andet nyhedsforbrug peger på, at vi måske opsøger nyheder om vold og død af lidt de samme årsager, som vi ser gyserfilm.
Tre typer af horror-fans – to bryder med stereotypen
Denne artikel graver et spadestik ned i, hvorfor vi af egen fri vilje beskæftiger os med grusomt indhold – det være sig gyserfilm, negative nyheder, voldelige billeder, videoer og ubehagelige oplevelser mere bredt. Men lad os begynde med horror og det nye dansk-amerikanske studie.
Selvom den stereotype horror-fan, der elsker adrenalinsuset, den snigende uhygge og monstret, der pludselig springer frem, dukker op som en af de tre typer af horror-fans, Marc Malmdorf Andersen og hans kollegaer udpeger, finder forskerne også to andre fan-typer.
De to andre typer støtter tanken om, at nogle mennesker tiltrækkes af indhold, der rummer uhygge, død og vold, fordi de oplever at lære noget af det. I denne grafik får du en kort beskrivelse af de tre typer af horror-fans, studierne udpeger:

»Det er interessant med white knucklers, fordi det umiddelbart kan være svært at forstå, hvorfor de opsøger horror, når de samtidig rapporterer, at de faktisk ikke bryder sig om at blive bange. Men her finder vi altså, at gyset er en slags lærings- og selvudviklingsoplevelse både for dem og for dark copers,« siger Marc Malmdorf Andersen.
Dark copers vurderer for eksempel selv, at de bruger horror-film til at håndtere den virkelige verden, at filmene minder dem om, hvor voldelig verden er i dag, og at horror-film får dem til at indse, at deres eget liv er okay. De lærer altså noget af gyset og bruger det aktivt til at hjælpe sig selv i den virkelige verden.
Det resultat støtter forskergruppens teori om, at overskuelige frygtoplevelser såsom gyserfilm kan styrke menneskers strategier til at håndtere stress og angst i virkelighedens verden. Det indikeres også af andre studier.
Under corona-pandemien fandt Recreational Fear Lab i Aarhus, at folk, der ser mange gyserfilm, lod til at være mindre ramt af corona-frygt end den øvrige befolkning. I et andet studie fra 2019 lød resultatet, at åbne og nysgerrige mennesker er gladest for gyserfilm, og det, mener forskerne, hænger sammen med, at man kan lære en række nyttige ting af horror.
\ Sådan er de nye studier blevet udført
I det første studie besvarede 256 amerikanske horror-fans et spørgeskema om, hvorfor de kunne lide horror, og hvad de fik ud af det.
Ud fra svarene fremtrådte et mønster, hvor tre overordnede grupper systematisk svarede ja til forskellige grupperinger af spørgsmål.
I det andet studie besvarede 258 danskere, der lige havde prøvet horror-attraktionen Dystopia Haunted House i Vejle, det samme spørgeskema som i studie 1.
Forskerne fandt de samme tre fan-typer. De blev derudover spurgt, hvad de fik ud af horror-oplevelsen.
I begge studier blev deltagerne først spurgt, om de kan lide horror, og kun dem, der har svaret positivt, er kommet med i studierne.
Kilder: Marc Malmdorf Andersen og ‘The Psychological Benefits of Scary Play in Three Types of Horror Fans’, Journal of Media Psychology, 2022. DOI: 10.1027/1864-1105/a000354