Hvorfor nikker vi som 'ja' og ryster på hovedet som 'nej'?
Svaret kan måske findes i mors brystmælk.

»Nej tak«. Vores læser Simon Minke har stillet et spørgsmål, som Charles Darwin også var meget nysgerrig efter at undersøge. (Foto: Shutterstock)

Charles Darwin var en nysgerrig mand.

Han brugte ikke bare årtier på at forske i krebsdyr, koralrev og klassificere planter og dyr, inden han i 1859 præsenterede verden for sin evolutionsteori.

I årene op til 1872 var han også blevet nysgerrig om, hvorvidt det var universelt, at alle mennesker nikker eller ryster på hovedet, når de vil kommunikere et 'ja' eller et 'nej'.

Derfor sendte han en bunke af spørgeskemaer ud til missionærer og andre, der var kontakt med civilisationer i verdens fjerne afkroge, for at spørge dem, om de lokale dér også nikkede eller rystede med hovedet for at sige 'ja' og 'nej'.

Resultaterne udkom blandt mange andre ting i bogen 'The Expression of the Emotions in Man and Animals’ fra 1872.

Nu har den samme nysgerrighed ramt vores læser Simon Minke fra Nørrebro i København. Han har skrevet følgende i en e-mail til vores brevkasse 'Spørg Videnskaben'. 

»Hvorfor nikker vi som 'ja' og ryster på hovedet som 'nej'? Læste engang en bog af zoologen Desmond Morris, hvor han skrev, at det har at gøre med vores bevægelser som børn, når man blev madet. Det kan vel ikke være hele forklaringen? Hvorfor er bevægelserne universelle? Og hvordan er de opstået?«

LÆS OGSÅ: Jordomsejling blev Darwins gennembrud

I Bulgarien er det omvendt

Charles Darwin kunne på baggrund af sin stikprøveundersøgelse konkludere, at en rysten på hovedet betød 'nej' i rigtig mange forskellige kulturer.

Vi kan dog allerede nu godt afsløre, at bevægelserne faktisk ikke er universelle.

Så tæt på som i Bulgarien gør man det faktisk omvendt. Her ryster man på hovedet, når man vil sige 'ja', og nikker, når man vil sige ‘nej’.

Det samme gør sig gældende i Albanien, Grækenland og endda nogle steder i Syditalien, hvor grækernes indflydelse gennem historien har været særlig stor.

Har man rejst i Indien, vil man sikkert også have stiftet bekendtskab med det traditionelle indiske nik, hvis betydning afhænger af øjenbrynene og nikkets fart.

I videoen her forklares det, hvordan indernes forhold til at ryste på hovedet er noget mere kompliceret end vores. (Video: This Is Barry)

Der findes endnu flere eksempler på, at man gør det anderledes rundtomkring i verden. Det kan du lære mere om i bunden af artiklen.

LÆS OGSÅ: Hvorfor spiser hinduer i Indien kød?

Brystmælk er en god forklaring

Når nu bevægelserne ikke er universelle, bliver det naturligvis sværere at finde et utvetydigt svar på Simon Minkes spørgsmål.

På trods af de kulturelle forskelle har vi dog gjort et forsøg.

Henrik Høgh-Olesen, der er professor i psykologi på Aarhus Universitet, kalder det for »en plausibel teori«, at det at ryste på hovedet for at sige 'nej' kan være rodfæstet i vores forhold til vores mødres bryster som spæd, som Simon Minke har læst.

»Vi har det jo med at ryste på hovedet, når noget generer os, og ikke kun når vi vil sige 'nej'. Når vi ikke vil have noget at spise, ryster vi på hovedet,« fortæller Henrik Høgh-Olesen, der blandt andet forsker i evolutionær psykologi og primatologi.

»Så den bevægelse ser ud til at være medfødt. Eller også kommer den i hvert fald fra et meget tidligt stadie, når man ikke ville have bryst og mælk,« tilføjer han.

Rysten på hovedet i Bibelen

Der findes også eksempler på, at rysten på hovedet bruges som en form for afvisning i Det Gamle Testamente:

»Jeg kunne også tale sådan, som I gør.

Hvis I var i mit sted, kunne jeg sætte jer på plads med velformulerede taler og ryste på hovedet ad jer.«

Kilde: Job 16: 4, 5 (Det Gamle Testamente)

LÆS OGSÅ: Hvorfor gaber vi?

Mere usikkert med 'ja'

Når det kommer til at nikke som 'ja', er Henrik Høgh-Olesen lidt mere usikker på, hvad den evolutionære forklaring kan være.

»Mennesker er socialt-hierarkiske dyr, og når vi signalerer underkastelse, gør vi os mindre eller sænker hovedet og ser ned. Denne gestus kan være blevet ritualiseret, således at vi nikker, når vi hilser på hinanden, for at signalere, at vi er fredelige og ikke ønsker at udfordre den anden,« siger han.

»Vi nikker også, når vi er enige i en andens synspunkt, og underkaster os således dennes perspektiv,« tilføjer Henrik Høgh-Olesen.

En anden teori knytter sig også til brystmælken. Den går på, at spædbørn, der jo ikke ser så godt endnu, søger deres mors bryst ved at bevæge hovedet vertikalt, når de er sultne.

Andre teorier går på, at nikkeriet er en mere moderat variation af bukket, som man i mange kulturer har brugt for at hilse og vise anerkendelse.

Ingen af teorierne kan dog, som det ofte er med videnskaben, entydigt bekræftes, så det må desværre blive ved buddene.

LÆS OGSÅ: Hønen eller ægget: hvad kom først?

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Kultur og biologi går hånd i hånd

En af årsagerne til, at det kan være svært at finde helt sikre forklaringer på disse spørgsmål, er, at det grundlæggende er en udfordring at bestemme, hvorvidt bevægelser er kulturelt bestemte eller biologisk bestemte i mennesket.

Det pointerer Jesper Givskov Sørensen, lektor i biologi på Aarhus Universitet. Han understreger, at han ikke ved noget om spørgsmålet her, men han er blandt andet ekspert i evolution, genetik og selektion.  

»Spørgsmål som disse er meget svære at finde et svar på som biolog. For det er svært at skille kultur og biologi ad, og meget ofte går de to ting hånd i hånd,« fortæller han.

Den gode gamle debat om arv og miljø er altså ikke altid så let at hitte rede i.

Det er jo eksempelvis ikke sådan, at man er blevet madet anderledes i lige akkurat Bulgarien, Grækenland og Albanien end i resten af verden, men det kan være en udvikling i kulturen, der er skyld i, at de gør det omvendt der.

LÆS OGSÅ: Er vores køn formet af biologi eller kultur?

Smilet var en frygt-grimasse

Henrik Høgh-Olesen pointerer ligeledes, at nogle ting, såsom hovedrysten når man som sagde 'nej' til brystmælk, kan have udviklet sig fra noget evolutionært til at tage form i forskellige kulturelle variationer.

Et godt eksempel på en biologisk handlemåde, der har ændret betydning efter en tur i kulturens vridemaskine, er smilet, fortæller Henrik Høgh-Olesen.

»Smilet var oprindeligt en frygt-grimasse, som man brugte, når man passerede et alfadyr, og det er senere hen blevet til et socialt signal,« fortæller han.

LÆS OGSÅ: Hvorfor griner man, når noget er alvorligt?

Tak for spørgsmålet

Vi takker Simon Minke for spørgsmålet og håber, at I blev lidt klogere af at læse med.

Som tak for det interessante spørgsmål kvitterer Videnskab.dk med en flot t-shirt.

Husk, at du kan læse flere spændende spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben. Ligger du selv inde med et godt spørgsmål, er du meget velkommen til at sende det til sv@videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Hvad er deja-vu?

LÆS OGSÅ: Hvorfor vipper duer med hovedet?

Her signaler et nik ‘nej’ og hovedrysten ‘ja’:
  • Albanien
  • Bulgarien
  • Grækenland
  • Visse egne i Syditalien
  • Iran
  • Libanon
  • Syrien
  • Tyrkiet
  • Ægypten

I nogle af disse lande er et ‘nej’ ikke helt det samme, som når vi nikker herhjemme. I stedet løftes hovedet for at vise et ‘nej’, altså en slags halvt nik hvor hovedet ikke bøjes ned mod brystkassen.

Andre steder, som eksempelvis i Indien, er der endnu flere nuancer af at nikke og ryste på hovedet. Her afkodes betydningen også af, hvordan man bevæger øjenbrynene, og med hvor høj hastighed man nikker eller ryster på hovedet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det nye krater på Mars, som er foreviget i nedenstående foto.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed. Kanalen henvender sig til unge, som bruger YouTube til at hente inspiration og viden om sundhed.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.