Trykluftboret smælder mod asfalten, så hele gaden kan høre det.

Klokken er ikke engang 7, og det er umuligt at sove videre. Håndværkerne er gået i gang.

Det fleste har nok prøvet at have håndværkere i gården, på gaden eller i huset, der begynder arbejdsdagen, før Fanden får sko på.

Det har vores læser Kamilla Heiberg fra Rødovre i hvert fald, og det har fået hende til at skrive ind til vores brevkasse ‘Spørg Videnskaben’:

»Hvorfor skal håndværkere absolut tvinges i arbejdstøjet, før resten af landet er vågnet? Er det et fortidslevn fra det mere klasseopdelte samfund, hvor arbejderne sjoskede trætte afsted på arbejde i mørke, mens det bedre borgerskab kunne sove længe, så de kunne møde friske og veludhvilede til deres i øvrigt lidet fysisk krævende job?«

Erhvervshistoriker: »Handler om tradition«

Vi har sendt spørgsmålet videre til Jan Pedersen, lektor i historie på Københavns Universitet.

Han fortæller, at Kamilla Heiberg har fat i den lange ende, når hun gætter på, at det er »et fortidslevn fra det mere klasseopdelte samfund«.

Jan Pedersen peger nemlig på, at det er en tradition, som faget har båret med sig, siden industrialiseringen tog fart i midten af 1800-tallet og på en måde endnu længere.

LÆS MERE: Dampmaskinen satte fut i den industrielle revolution

Faste arbejdstider kom fra industrialiseringen

Håndværks- og bygningsfagene har været en del af menneskets historie, siden vi begyndte at bygge lerhytter og fremstille værktøj.

I 1200- og 1300-tallet begyndte håndværkerlavene at tage form i takt med, at byerne voksede sig større.

Dengang var arbejdsdagens længde stadig flydende i samfundet som helhed. Særligt i landbruget var dagslyset bestemmende for, hvor længe man kunne arbejde, men den mangelfulde indendørsbelysning satte også sine grænser for arbejdstiden i byerhvervene.

Som hovedregel var arbejdsdagene dog meget lange.

Da den teknologiske udvikling tog fart og skabte mulighederne for industrielt fabriksarbejde i løbet af 1800-tallet, gik man mere og mere op i faste arbejdstider. Men stadig fra tidlig morgen og helt til om aftenen.

»I 1800-tallet var det stadig normalt at arbejde 11-12 timer om dagen, 6 dage om ugen,« fortæller Jan Pedersen.

Derfor var man nødt til at begynde arbejdsdagen tidligt, så man kunne få en vis mængde tid til hvile og socialt liv efter fyraften.

I slutningen af det 19. århundrede blev arbejdsdagene dog efterhånden kortere, bl.a. fordi man erkendte, at de sidste timer på dagen ikke var de mest effektive.

Det gik ganske vist kun langsomt fremad, men i 1919 lykkedes det de danske fagforeninger at få normalarbejdstiden begrænset til otte timer om dagen seks dage om ugen.

LÆS MERE: Nyd sommerferien! Dine forfædre har kæmpet for den

Mødetid var et statussymbol

Som vores læser Kamilla Heiberg gættede på, kan de skæve arbejdstider i samfundet ses som et levn fra det mere klasseopdelte samfund.

Med til industrialiseringen hørte ansættelsen af funktionærer eller mellemledere, der skulle varetage administrative opgaver, som direktøren ikke havde tid til at tage sig af.

For funktionærer var det normalt, at kontortiden begyndte på et senere tidspunkt, hvilket har været en måde at markere deres status på ifølge Jan Pedersen.

»Mødetiden var et bevis på chefens og de overordnede funktionærers privilegier. Det var et statussymbol,« forklarer han.

LÆS OGSÅ: Hvordan kom man op om morgenen, inden vækkeuret blev opfundet?

I folkemunde taler man om at møde til direktørtid, hvilket markerer en mødetid, der er noget senere end resten af arbejdspladsens.

»Rent praktisk har direktøren også haft brug for, at funktionærerne er på kontoret i nogenlunde samme tidsrum som ham selv, da det er dem, direktøren arbejder tættest med,« uddyber Jan Pedersen.

På den måde har sen mødetid som et statussymbol bevæget sig ned gennem hierarkiet.

Raske håndværkere møder tidligt

»Efterhånden som arbejdstiden er blevet kortere, har man beholdt mønsteret, sådan at byggebranchen for eksempel i dag møder tidligere og går tidligere hjem,« forklarer Jan Pedersen.

Han peger på, at det delvist er en identitetsmarkør i dag at møde tidligt blandt håndværkere.

»Hvis du tilhører det arbejdende folk, hører det med, at man begynder dagen tidligt, for det har man altid gjort. Det er en del af fortællingen, at en rask håndværker til gengæld nyder det privilegium at holde tidlig fyraften,« siger Jan Pedersen.

Der er dog også mere praktiske årsager til, at håndværkere møder tidligt.

Myldretidstrafikken, både morgen og eftermiddag, har givetvis også noget at skulle have sagt i dag. Trafikmængde og rejsetid er steget på grund af den stigende tendens til at pendle over lange afstande. Derfor kan der være en kollektiv fordel i, at møde- og fyraftenstid er spredt over nogle timer.  

En del håndværkere er dog i nogen grad indstillet på at planlægge deres arbejdstid efter kunden, for eksempel når det drejer sig om private hjem.

LÆS OGSÅ: Klasseforskelle er stadig store i Danmark

Tak for spørgsmålet

Vi takker Kamilla Heiberg for det gode spørgsmål, som hun jo egentlig havde svaret på selv.

Om ikke andet håber vi, at I andre blev klogere.

Som tak for spørgsmålet sender vi en t-shirt til Kamilla Heiberg.

Hvis du har en undren, som, du tror, videnskaben kan give svar på, så send gerne dit spørgsmål til sv@videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Hvorfor A-mennesker tjener mere – og andre svar på jeres spørgsmål om søvn