Hvorfor klapper vi?
Vi ved ikke, hvornår vi begyndte at klappe. Men vi ved, vi gør det for at værdsætte nogen eller noget. Og vi gør det over hele verden på tværs af forskellige kulturer.
Hvorfor klapper vi skik

KLAP! KLAP! KLAP! KLAP! Vi gør det allesammen - men hvorfor egentlig? (Foto: Shutterstock)

KLAP! KLAP! KLAP! KLAP! Vi gør det allesammen - men hvorfor egentlig? (Foto: Shutterstock)

Når nogen gør noget godt, klapper vi. Når vi er i teatret. Når vi er til koncert. Når vi ser sport.

Men hvordan er denne lidt spøjse skik opstået?

Det er faktisk så gammel en skik, at vi ikke ved det.

Vi prøver dog alligevel at finde et svar til vores læser Villy, der har spurgt Spørg Videnskaben om følgende:

»Findes der en eller anden form for evidens omkring dét at klappe som gestus ad en persons præstation eller dennes ytring? Her tænker jeg på, at jeg har set flere optagelser af primater, hvor der var situationer, der mindede om, at der klappes. Ved man noget om, hvor tidligt i evolutionen dette opstår?«

Vi har spurgt to danske forskere, der giver deres bedste bud.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Primater klapper ikke på samme måde

Ifølge Jon Sigurd Wegener, der er hjerneforsker og ekstern lektor ved Copenhagen Business School, ved vi ikke så meget om, hvad det faktisk betyder at klappe.

»Men man kan se, at måden, vi klapper på, lader til at være en videreudvikling af måden, chimpanser klapper på,« siger Jon Sigurd Wegener.

»Men primater klapper ikke på samme måde, som vi klapper. Den største forskel mellem os og dem, hvad dette angår, er, at mennesker kan klappe synkront. Vi kan sidde i teateret med chimpanser, men de kan ikke klappe synkront sammen med os,« siger Henrik Høgh-Olesen, professor på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Det er Jon Sigurd Wegener enig i.

»Det er sofistikeret for mennesker i den forstand, at spiller man musik for chimpanser, vil de måske også klappe lidt, men ikke i rytme. De vil heller ikke bevæge sig i rytme. De har deres egen rytme, men det der med, og det giver god mening at klappe, det er en måde for dem at skabe en høj lyd på. Det lader til, at de klapper for at få opmærk-somhed: »Se her: klap, klap«,« siger han.

Hvorfor klapper vi skik

Chimpanser kan også finde på at klappe, men ikke på samme måde som mennesker. (Foto: Shutterstock)

Primater klapper af ophidselse

»Både chimpanser og gorillaer klapper i en tilstand af ophidselse. Det kan være udtryk for, at man er glad, men også vred og derfor forsøger at intimidere sine omgivelser ved at lave høje lyde. For eksempel at slå på træstammer eller som en gorilla, at slå sig på brystet,« siger Henrik Høgh-Olesen.

Klap-kategorier
  1. De spontane klap; når man bifalder noget og klapper, fordi det er fantastisk. For eksempel i teatret.
  2. De mekaniske klap; når man klapper, fordi det er normen. For eksempel efter en tale, uanset om den er god eller dårlig. 
  3. De ironiske klap; når vi klapper sarkastisk, er det tit overdrevet langsomt. Klap … klap … klap. 
  4. De opmærksomhedssøgende klap; hvis man nu ikke er god til at pifte, kan man klappe for at tiltrække sig opmærksomhed. På den måde bruger vi klap på en måde, der minder mest om dyrene. At klappe skaber en høj lyd og tiltrækker sig folks opmærksomhed.

Kilde: Jon Sigurd Wegener

Høje lyder er intimiderende, så jo mere de kan larme, desto mere skræmmende ser de ud, forklarer Henrik Høgh-Olesen.

»De gør det for at markere deres status: Her er jeg. De andre får respekt for mig. Der kan være en svag kommunikation i det for en alfahan: Her er jeg. Er der andre her i skoven, der ikke kan se mig, så kan de da høre mig,« siger han.

»Der er også andre dyrearter, som søløver, der klapper med lufferne, for eksempel. Så det lader til, at vi har det med fra stamtræet, fra andre arter, at klappe for at få opmærksomhed,« siger Jon Sigurd Wegener.

Udtryk for værdsættelse

Modsat klapper vi mennesker for at værdsætte nogen eller noget, forklarer Henrik Høgh-Olesen.

»Når vi står mand til mand, altså har personkontakt, er vi tilbøjelige til at omfavne hinanden og klappe hinanden på skuldrene, når noget er godt,« siger han og tilføjer:

»Men når vi ikke har kontakt, tilkendegiver vi fælles påskønnelse af noget ved at klappe. Dem på scenen kan høre og se, at vi klapper, og forstår, at det er et udtryk for værdsættelse.«

Hvorfor klapper vi skik

Vi klapper for at anderkende en præstation. (Foto: Shutterstock)

Hvornår opstod det at klappe?

Ingen af dem ved dog, hvornår vi er begyndt at klappe. Men Jon Sigurd Wegener påpeger, at det er universelt. Overalt i verden klapper vi mennesker for at værdsætte noget.

»Det vilde er, at selvom vi ikke kan sige, det er medfødt, at vi for eksempel bruger dem til bifald, er det noget, vi ser overalt på planeten. Det lader til, det er noget, vi udvikler uafhængigt af kultur. Det er tilsyneladende alle kulturer, vi har kendt, på planeten, der har udviklet det at klappe i forbindelse med bifald - og i rytme til musik.«

Tak for spørgsmålet

Vi siger tak for spørgsmålet til Villy og kvitterer med en T-shirt – eller T-skjorte om du vil - som tak.

Også tak til Jon Sigurd Wegener og Henrik Høgh-Olesen for de spændende svar.

Husk, at du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben eller selv stille et spørgsmål ved at sende en e-mail til sv@videnskab.dk.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk