Når nogen gør noget godt, klapper vi. Når vi er i teatret. Når vi er til koncert. Når vi ser sport.

Men hvordan er denne lidt spøjse skik opstået?

Det er faktisk så gammel en skik, at vi ikke ved det.

Vi prøver dog alligevel at finde et svar til vores læser Villy, der har spurgt Spørg Videnskaben om følgende:

»Findes der en eller anden form for evidens omkring dét at klappe som gestus ad en persons præstation eller dennes ytring? Her tænker jeg på, at jeg har set flere optagelser af primater, hvor der var situationer, der mindede om, at der klappes. Ved man noget om, hvor tidligt i evolutionen dette opstår?«

Vi har spurgt to danske forskere, der giver deres bedste bud.

Primater klapper ikke på samme måde

Ifølge Jon Sigurd Wegener, der er hjerneforsker og ekstern lektor ved Copenhagen Business School, ved vi ikke så meget om, hvad det faktisk betyder at klappe.

»Men man kan se, at måden, vi klapper på, lader til at være en videreudvikling af måden, chimpanser klapper på,« siger Jon Sigurd Wegener.

»Men primater klapper ikke på samme måde, som vi klapper. Den største forskel mellem os og dem, hvad dette angår, er, at mennesker kan klappe synkront. Vi kan sidde i teateret med chimpanser, men de kan ikke klappe synkront sammen med os,« siger Henrik Høgh-Olesen, professor på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Det er Jon Sigurd Wegener enig i.

»Det er sofistikeret for mennesker i den forstand, at spiller man musik for chimpanser, vil de måske også klappe lidt, men ikke i rytme. De vil heller ikke bevæge sig i rytme. De har deres egen rytme, men det der med, og det giver god mening at klappe, det er en måde for dem at skabe en høj lyd på. Det lader til, at de klapper for at få opmærk-somhed: »Se her: klap, klap«,« siger han.

Chimpanser kan også finde på at klappe, men ikke på samme måde som mennesker. (Foto: Shutterstock)

Primater klapper af ophidselse

»Både chimpanser og gorillaer klapper i en tilstand af ophidselse. Det kan være udtryk for, at man er glad, men også vred og derfor forsøger at intimidere sine omgivelser ved at lave høje lyde. For eksempel at slå på træstammer eller som en gorilla, at slå sig på brystet,« siger Henrik Høgh-Olesen.

Høje lyder er intimiderende, så jo mere de kan larme, desto mere skræmmende ser de ud, forklarer Henrik Høgh-Olesen.

»De gør det for at markere deres status: Her er jeg. De andre får respekt for mig. Der kan være en svag kommunikation i det for en alfahan: Her er jeg. Er der andre her i skoven, der ikke kan se mig, så kan de da høre mig,« siger han.

»Der er også andre dyrearter, som søløver, der klapper med lufferne, for eksempel. Så det lader til, at vi har det med fra stamtræet, fra andre arter, at klappe for at få opmærksomhed,« siger Jon Sigurd Wegener.

Udtryk for værdsættelse

Modsat klapper vi mennesker for at værdsætte nogen eller noget, forklarer Henrik Høgh-Olesen.

»Når vi står mand til mand, altså har personkontakt, er vi tilbøjelige til at omfavne hinanden og klappe hinanden på skuldrene, når noget er godt,« siger han og tilføjer:

»Men når vi ikke har kontakt, tilkendegiver vi fælles påskønnelse af noget ved at klappe. Dem på scenen kan høre og se, at vi klapper, og forstår, at det er et udtryk for værdsættelse.«

Vi klapper for at anderkende en præstation. (Foto: Shutterstock)

Hvornår opstod det at klappe?

Ingen af dem ved dog, hvornår vi er begyndt at klappe. Men Jon Sigurd Wegener påpeger, at det er universelt. Overalt i verden klapper vi mennesker for at værdsætte noget.

»Det vilde er, at selvom vi ikke kan sige, det er medfødt, at vi for eksempel bruger dem til bifald, er det noget, vi ser overalt på planeten. Det lader til, det er noget, vi udvikler uafhængigt af kultur. Det er tilsyneladende alle kulturer, vi har kendt, på planeten, der har udviklet det at klappe i forbindelse med bifald - og i rytme til musik.«

Tak for spørgsmålet

Vi siger tak for spørgsmålet til Villy og kvitterer med en T-shirt – eller T-skjorte om du vil - som tak.

Også tak til Jon Sigurd Wegener og Henrik Høgh-Olesen for de spændende svar.

Husk, at du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben eller selv stille et spørgsmål ved at sende en e-mail til sv@videnskab.dk.