Hvorfor irriterer veganere så mange?
Plantespiserne bruger ofte formaninger til at skabe opmærksomhed om dyremishandling og slagtning. Men det giver lige så ofte bagslag. Veganerne risikerer at skabe apati og modvilje, og den formanende attitude betyder, at kødspisere ofte føler sig forurettede.
veganere moralsk moralprædiken hellige irritere kultur

Veganere og vegetarer bliver af mange opfattet som 'snobbede' og 'elitære'. (Foto: Shutterstock)

Flere og flere går over til en plantebaseret kost i den vestlige verden. Men modviljen og foragten over for veganere og vegetarer er også stigende.

Det strækker sig fra latterliggørelse på de sociale medier 'Nobody likes a vegetarian' ('Ingen kan lide en vegetar', red.) til streamere på bilerne 'Vegetarian is an old Indian word for bad hunter' ('Vegetar er et gammelt indiansk ord for en dårlig jæger', red.)

For nylig fratrådte redaktøren af UK Waitrose Magazine, William Sitwell, efter at han efterlyste en artikel, der kunne 'afsløre veganernes hykleri'.

Denne modreaktion, som er blevet navngivet 'vegaphobia', har affødt en række selvhjælpsbøger som eksempelvis 'Living among Meat Eaters. The Vegetarian’s survival Handbook', der leverer råd og tips til personer, hvis kostvalg bliver angrebet.

Men hvorfor irriterer veganerne så mange?

Hop ned fra den høje hest

En af årsagerne til, at vegetarer og veganere kan få andre op i det røde felt, er deres til tider åbenlyst moraliserende adfærd - ligesom vi bliver irriterede over klassens klogeåge.

Halvdelen af deltagerne i et amerikansk studie fortalte, at de på forhånd havde negative følelser over for vegetarer.

Deltagerne følte sig endnu mere forurettede, da de fik en opfattelse af, at vegetarerne følte sig moralsk overlegne og mere værd end kødspiserne.

Mine interviews med kødspisere i Australien kom frem til tilsvarende resultater. Interviewene afslørede, at veganere og vegetarer bliver opfattet som 'snobbede' og 'elitære'.

For eksempel proklamerede den amerikanske forening for etisk forsvarlig behandling af dyr (PETA) for nylig i en reklame, at det 'er børnemishandling at give børn kød at spise

Denne type opfattelse af at blive moralsk bebrejdet kan udløse vrede blandt ikke-vegetarer og ikke-veganere.

LÆS OGSÅ: Vegetarer lever længere, men ikke fordi de fravælger kød

'Militante' reklamer giver bagslag

Selv om reklamer som PETA's tiltrækker stor opmærksomhed, er der også stor risiko for, at de giver bagslag.

Det kan til dels også være med til at forklare, hvorfor indbyggerne i den schweiziske delstat Aargau, hvor lokalbefolkningen har indflydelse på udstedelse af statsborgerskab, har afvist at tildele et schweizisk pas til en hollandsk veganer.

Veganeren er raget uklar med indbyggerne i Aargau, der beskriver hende som 'irriterende', blandt andet fordi hun angiveligt har kritiseret de lokale traditioner som jagt, grisevæddeløb og brugen af kobjælder.

En anden kilde til irritation er de såkaldte 'militante veganere', der er tilbøjelige til at bruge taktikker som formaninger og intimidering; eksempelvis da veganske aktivister stænkede falsk blod på slagterbutikkernes udstillinger i Frankring.

Endnu et nyligt eksempel er de negative kommentarer fra visse plantebaserede kosttilhængere efter den amerikanske kok og TV-vært Anthony Bourdains død.

Kommentarernes ufølsomhed og intolerance blev dog efterfølgende kritiseret af den veganske aktivist, Gary Francione.

I Barcelona pakkede medlemmer fra dyrerettighedsgruppen 'AnimaNaturalis' sig ind som råt kød for at skabe opmærksomhed om fordelene ved en kød-fri diæt. 

Blodbad gør os apatiske 

En anden vigtig grund til, at folk vælger at blive plantespisere, er dyremishandling og dyrenes lidelser.

I et forsøg på at tilskynde en reduktion af kødforbruget belyser adskillige aktivistiske organisationer dyremishandling og slagtning ved at vise grafiske og ofte chokerende billeder, der kan udløse stærke følelser.

Selv om denne taktik tiltrækker en masse opmærksomhed, kan den også give bagslag.

Synet af dyremishandling kan være så overvældende, at vi ganske enkelt 'blokerer' informationerne. Det betyder også, at vi ikke skrider til yderligere handling.

Når vi ser et dyr lide, ønsker langt de fleste af os, at lidelserne stopper, men der er risiko for, at denne kommunikationsform også give anledning til en negativ holdning til afsenderen.

Gentagne eksponeringer for kommunikation om dyremishandling kan på længere sigt føre til, at vi bliver vant til budskabet, og til at vi ignorerer det som følge af apati eller følelsesløshed.

Pludselig bevidsthed om dyremishandling kan være skyld i smerte og ensomhedsfølelser, mens andre risikerer at føle sig magtesløse, især hvis de ikke kan hjælpe.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Vær også god mod kødspisere

Der findes adskillige budskaber, som veganere og vegetarere kan bruge, der vil blive modtaget bedre, blandt andet at promovere gradvise ændringer, som for eksempel 'kødfrie mandage', eller at blive 'reducetarian', hvor man skærer ned på kødforbruget - men ikke skærer det ud helt.

Det er begge alternativer, der leverer motivation samt en vision at stræbe imod.

Brian Kateman, medstifter og præsident for Reducetarian Foundation, fremhæver et tilsvarende budskab: Kødrig kost er hverken godt for sundheden, miljøet eller de dyr, som vi spiser.

Men selv om mange veganske kampagner taler for en 'alt eller intet'-tilgang - at kun et totalt fravalg af kød er svaret - er det reelt set ikke en mulighed for alle.

'Reducetarian' er en mere opnåelig mellemting.

På trods af den plantebaserede kostbevægelses stigende popularitet ser det ud til, at respekt og empati for dyr, der er selve bevægelsens kerne, måske også bør omfatte mennesker, der fortager andre valg.

På denne måde kan vi åbne døren til større accept.

Tani Khara arbejder for forskellige dyreværsgrupper og deltager i postdoc-forskernetværket ved The Vegan Society, UK. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Kæmpe udregning: Så meget ville det gavne Jorden, hvis vi spiste mindre kød

LÆS OGSÅ: Vegetarer risikerer at få for lidt B12-vitamin

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.