Hvorfor har vi ikke udryddet hungersnød?
Nødhjælp løser ikke problemet. Hvis man skal forebygge hungersnød, skal man sætte ind over for magthaverne, siger forskere.
hungersnød i verden udrydde stoppe nødhjælp sætte ind over for magthavere krig konflikter

Yeshialem Gebreegziabher på 27 år flygtede fra kampene i Tigray i december. Hendes datter Kalkidan Yeman på seks måneder bliver behandlet for underernæring på UNICEF's sundhedsklinik i det nordlige Tigray. (Foto: ©UNICEF Ethiopia/2020/Mulugeta Ayene)

Yeshialem Gebreegziabher på 27 år flygtede fra kampene i Tigray i december. Hendes datter Kalkidan Yeman på seks måneder bliver behandlet for underernæring på UNICEF's sundhedsklinik i det nordlige Tigray. (Foto: ©UNICEF Ethiopia/2020/Mulugeta Ayene)

Igen er verden vidne til en sultkatastrofe i Etiopien. 350.000 mennesker er ramt af hungersnød i Etiopiens nordligste region Tigray.

Hvorfor i alverden sørger vi ikke for, at de får noget mad?

»Fordi det reelle problem ikke er mangel på mad. Sult er stort set altid knyttet sammen med konflikter og krige. I Etiopien for eksempel er hungersnøden skabt af en konflikt mellem regeringen og eliten i Tigray-regionen,« forklarer lektor på Center for Afrikastudier på Københavns Universitet Stig Jensen.

Han forsker blandt andet i konflikter og politik i Afrika og i dansk udviklingsbistand.

Tigray er en frugtbar landbrugsregion, som både brødføder sig selv og store dele af resten af Etiopien, men en politisk konflikt mellem landets regering og Tigrays føderale regering har for otte måneder siden udviklet sig til væbnet konflikt. Så folk i Tigray flygter i stedet for at dyrke deres marker.

»Det er en konflikt i et af Etiopiens vigtigste spisekamre,« siger Stig Jensen.

Hvad er hungersnød?

FN og internationale hjælpeorganisationer er blevet enige om, at tre ting skal være opfyldt, for at sult kaldes hungersnød.

  • Mindst en ud af fem husholdninger i et område mangler føde og vand i ekstrem udstrækning. De har kun adgang til en eller to typer fødevarer - for eksempel korn og blade.
  • Mere end 30 procent af børnene under 5 år er underernærede i ekstrem grad på randen af, at deres krop lukker ned.
  • Mere end 4 ud af 10.000 børn dør hver dag af sult.

FN advarer om, at 34 millioner mennesker på verdensplan er ramt af akut sult grænsende til hungersnød.

Kilde: UNICEF

Modstandere dør af sult

Befolkningen i Tigray har traditionelt siddet stærkt på regeringsmagten i etiopien, men den nuværende premierminister, Abiy Ahmed, som fik Nobels fredspris i 2019, er fra en anden etnisk gruppe med oprindelse i Oromo-regionen.

Efter han overtog preminerministerposten, er Tigray-regionens magt i landet blevet indskrænket. Det har Tigray-folket gjort oprør over, blandt andet ved at afholde deres (eget) parlamentsvalg sidste år, selv om valget egentlig var udskudt på grund af corona.

»Det reagerede regeringen meget prompte på. De lavede etnisk udrensning i det politisk-administrative system og militæret og fjernede alle repræsentanter fra Tigray. Derefter gik de militært ind i Tigray sammen med militær fra nabolandet Eritrea,« siger Stig Jensen.

Det er den konflikt, der har skabt sultkatastrofen.

»FN vil selvfølgelig forsøge at få nødhjælp ind til de sultende. Men regeringen har traditionelt ikke være interesseret i i konfliktområder. Hvis regeringen tillader det, vil den kræve, at nødhjælpen går gennem regeringen, så de kan sørge for, at den kun når dem, som støtter regeringen, mens modstanderne dør af sult,« siger Stig Jensen.

Velgørenhed fjerner ikke sult

I 1984 blev Etiopien kendt for en lignende hungersnød i samme region. Dengang døde 600.000 af sult.

Vi husker katastrofen, fordi en række amerikanske musikere gik sammen og lavede støttesangen ‘Do They Know It’s Christmas’ for at samle penge ind til det tørkeramte Etiopien. Der var tørke i 1984, men også en væbnet konflikt i Tigray.

»I 1984 blev det portrætteret, som om tørke var årsag til hungersnøden. Og det afspejler meget godt vores forståelse af sultkatastrofer dengang og måske også i nogen grad i dag: Det skyldes naturkatastrofer, og hvis bare vi får mad ind, og tørken går over, så er problemet løst,« siger professor på Institut for Samfund og Erhverv Olivier Rubin fra Roskilde Universitet, som har forsket i de politiske aspekter af hungersnød.

Ideen om, at hungersnød kommer af tørke, ligger tæt op ad et klassisk videnskabeligt essay af den australske professor i moralfilosofi Peter Singer fra 1972. Her argumenterer han blandt andet for, at velgørere har en meget stor pligt til at hjælpe ofre for hungersnød.

»Men vi har så gode alarmeringssystemer og logistik i FN i dag, så hvis folk dør af sult, skyldes det, at nogen - for eksempel en regering - enten er ligeglad eller ikke ønsker at hjælpe. Eller at nødhjælpsorganisationer ikke kan komme ind, fordi det er for farligt,« siger Olivier Rubin.

Væbnede konflikter er også årsagen til at store befolkningsgrupper i Nigeria, Afghanistan, Congo, Yemen, Somalia, Sydsudan, Syrien ifølge FN lever på randen af sultkatastrofe. Alle lande er plaget af voldelig konflikt, hvor folk flygter eller bliver fordrevet fra landbrugsjord.

Skal hungersnød være kriminelt?

Fordi hungersnød i dag stort set altid hænger sammen med konflikt og ofte bruges som et egentligt våben i konflikter, argumenterer nogle forskere for, at hungersnød skal kriminaliseres på linje med folkedrab.

Det kan du læse mere om i denne videnskabelige artikel fra 2019, der også fremdrager eksempler på sultkatastrofer forårsaget af magthaveres ligegyldighed.

Red Verden: Stort tema i gang


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med over 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

For eksempel den ukrainske hungersnød i 1932, hvor omkring 5 millioner ukrainere døde af sult, fordi Sovjetunionen havde besluttet at eksportere størstedelen af Ukraines kornproduktion for at finansiere den kommunistiske revolution. 

I 2018 vedtog FN’s sikkerhedsråd en resolution, som fordømmer brugen af sult i konflikter, men uden at kriminalisere det.

En kriminalisering ville betyde, at ansvarlige for hungersnød - for eksempel regeringen i Etiopien - ville kunne retsforfølges ved den internationale straffedomstol på samme måde som andre, der har begået krigsforbrydelser.

»Problemet med en kriminalisering er, at ansvaret bliver placeret hos nogle enkelte, men ofte er det meget komplekst med mange ansvarlige, siger Olivier Rubin.

Et godt eksempel på det, er konflikten i det mellemøstlige land Yemen, hvor World Food Programme og FN vurderer, at cirka fem millioner mennesker lever på randen af hungersnød.

hungersnød i verden udrydde stoppe nødhjælp sætte ind over for magthavere krig konflikter

7 måneder gamle Rawabi Mutahar Ahmed Hassan bliver behandlet for underernæring på Al-Sabeen Hospital i Yemen. Ifølge UNICEF er halvdelen af alle børn under fem år i Yemen akut underernærede. (Foto: ©UNICEF)

Vesten bidrager til hungersnød i Yemen

Sulten i Yemen er skabt af en længerevarende borgerkrig, hvor Saudi Arabien i alliance med blandt andre USA og Storbritannien kæmper på regeringens side mod oprørsgruppen Houthi Movement.

Alliancens strategi har i høj grad været at bombe fødevaremarkeder, lagerhaller med fødevarer og landbrug i områder kontrolleret af oprørerne. Den strategi har naturligt nok medvirket til sultkatastrofen.

Da USA i starten af i år (2021) besluttede at klassificere oprørsbevægelsen som en terrororganisation, blev det stort set umuligt at få nødhjælp ud til de mange sultne i Yemen, fordi det ifølge amerikansk lov er strafbart for nødhjælpsorganisationer at samarbejde med terrororganisationer.

Oprørsbevægelsen kontrollerede på det tidspunkt et område, hvor cirka 70 procent af befolkningen levede og havde derudover kontrol med Yemens største havn, hvor 80 procent af al import til Yemen kommer ind i landet.

På den måde var den amerikanske beslutning om at sætte Houthi Movement på listen over terrororganisationer med til at forværre sultkatastrofen.

Dermed er en række aktører også fra Vesten faktisk medansvarlige for hungersnøds-katastrofen i Yemen.

Ekstremt svært at undgå hungersnød

Selv om hungersnød stort set altid er menneskeskabt, er det alligevel ekstremt svært at udrydde. Fordi sulten stort set altid hænger sammen med en konflikt, hvor nogen enten er ligeglade eller har en interesse i, at nogen sulter.

»Hvis man skal forebygge hungersnød, skal man sætte ind over for magthaverne. Det løser ikke problemet at give nødhjælp. I Etiopien er det for eksempel den siddende regering, der har ansvaret for sultkatastrofen. EU kunne jo godt gå ned og sige til Etiopien: Konflikten i Tigray er folkemord, det vil vi ikke acceptere,« siger Stig Jensen fra Københavns Universitet.

Men her kommer de større geopolitiske interesser ind i billedet.

»Problemet er, at vi ikke rigtigt ønsker at gøre noget ved Etiopien. Vi ser det som det eneste stabile land i en ekstremt ustabil region, så hvis vi begynder at blande os alt for meget, er vi bange for også at destabilisere det land,« uddyber Stig Jensen.

Olivier Rubin vurderer på samme måde at for at afværge hungersnøden i Etiopien, vil det være nødvendigt at gå ind militært.

»Og det har man jo ikke mandat til. Etiopien har jo sin suverænitet ifølge international lov,« siger han.

I teorien muligt at udrydde hungersnød

Fordi vores landbrug er blevet så effektivt, og fordi FN har så gode varslingssystemer, ville det i teorien være muligt at udrydde hungersnød.

»Det internationale samfund er så stærkt nu, at man ville kunne håndtere det, hvis et stort område rammes af tørke eller oversvømmelser. Men det er umuligt, så længe der er interne konflikter i stater og stater imellem,« siger Olivier Rubin.

I en videnskabelig artikel fra 2017 konkluderer en af verdens førende forskere i sult og hungersnød-katastrofer professor Alex de Waal, at fordi hungersnød altid er skabt af noget politisk, så er det muligt at undgå hungersnød gennem politiske tiltag og pres fra offentligheden.

I Etiopiens Tigray-provins indvilgede regeringen 29. juni i at indgå humanitær våbenhvile med oprørerne, for at befolkningen kan komme tilbage og høste deres marker og dermed bremse sultkatastrofen. Det skete efter stigende internationalt pres.

Samtidig understreger både han og Stig Jensen, at klimaforandringerne er en stor ubekendt, som formentlig vil få stor indflydelse på, hvor mange der sulter i fremtiden.

»De biofysiske ting spiller også en rolle og vil nok spille en større og større rolle fremover, i takt med at klimaet ændrer sig. Vi ser med jævne mellemrum meget lange perioder med tørke og voldsommere regn, som ikke nødvendigvis kommer i regntiden. Det øger både risikoen for konflikter og for, at høsten slår fejl,« siger Stig Jensen.

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker