Hvorfor fortrækker mennesker at have sex uden tilskuere, når andre arter er ligeglade?
sex uden tilskuer

Kun to arter foretrækker at parre sig privat: mennesket og den arabiske larmdrossel, viser nyt studie. (Foto: Shutterstock)

Kun to arter foretrækker at parre sig privat: mennesket og den arabiske larmdrossel, viser nyt studie. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
06 august 2020

Mennesker har muligvis udviklet sig til at have sex uden tilskuere for at forhindre andre i at stjæle deres partner, viser et nyt studie.

Det skriver videnskabsmediet Phys.org om et nyt studie, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the Royal Society B.

Den ledende forsker af studiet, Yitzchak Ben Mocha, som er antropolog ved Zürich University, har gennemgået data fra 4.572 beretninger om forskellige kulturer, kendt som etnografier, for at analysere menneskelige seksuelle normer.

Han udelod dem, som gik imod normen, såsom eksempelvis incestuøse forhold og porno-industrien.

Ifølge Phys.org fandt Yitzchak Ben Mocha, at stort set alle kendte kulturer praktiserer det, han kalder privat parring. Det samme gælder for dem, der opholder sig steder, hvor det næsten er umuligt at have sex uforstyrret.

Studiet undersøgte også eksempler på dyr, der parrede sig uden tilskuere.

Her opdagede forskeren, at den eneste dyreart, som skjuler sig, når de parrer sig, er den arabiske babbler – også kaldet arabisk larmdrossel. Men han fandt ingen forklaring på hvorfor, skriver Phys.org.

Undersøgelsen konkluderer dermed, at sex i det private kun foretrækkes af to arter: mennesket og den arabiske larmdrossel.

Yitzchak Ben Mocha antyder, at det muligvis kan skyldes, at det mandlige køn i sin tid ønskede at forhindre andre mænd i at blive tændt af partneren, af frygt for at andre ville forsøge at stjæle kvinden.

Sex i det private betød måske, at manden kunne opretholde kontrol over sin seksuelle partner, mens de begge fortsat kunne fungere i en gruppe af andre mennesker bagefter, skriver Psyg.org.

Studiet foreslår, at undersøgelsens resultater kan bruges til at få en bedre forståelse for, hvordan tankeevner hos mennesket er udviklet, efter vores forfædre lærte at fungere i grupper.   

mhc

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.