Du kender situationen - du står foran dit klædeskab og grubler, mens du lader dine fingre glide over de bløde, de ru og de glatte stoffer.
Hvad skal du tage på i dag?
Tøj kan have en enorm betydning for vores selvfølelse - tænk bare på, hvordan du har det i de der bukser, der bare sidder lige, som de skal.
Men man kan også sige en masse om os alle sammen ud fra vores beklædning og stil.
For hvorfor appellerer noget tøj mere til os end andet - og hvorfor går mange af os så ens klædt?
Det undersøger vært Maja Jensen sammen med ungepanelet i det her afsnit af podcastserien Heads Up! - en podcast, som Videnskab.dk bringer i samarbejde med Videnslyd.
Lyt med her, og find ud af, hvorfor tøj er meget mere end bare noget, der kan holde os varme:
Flokdyr efteraber hinanden
Hvordan i alverden blev Buffalo-sko, benvarmere og bukser med print på numsen nogensinde moderne?
Forklaringen er formentlig, at vi mennesker er sociale væsener.
Heads Up! har taget en snak med professor i social- og personlighedspsykologi Henrik Høgh Olesen, som fortæller, at det ikke er så underligt, at mange af os går forholdsvist ens klædt.
I podcast-serien Heads Up! har videnskabsjournalisterne Maja og Jens allieret sig med et spørgelystent panel af unge mellem 15 og 25 år.
I hvert afsnit undersøger Heads Up!-panelet sammen med forskere et nyt farligt, fascinerende eller fantastisk aspekt ved krop og hjerne.
Heads Up! er produceret af produktionsselskabet Videnslyd for Folkeuniversitetet i forbindelse med deres vidensfestival om psykologi, sundhed og det gode liv, Hearts & Minds, som finder sted i Aarhus 24.-26. september og i København 26.-28. november.
Heads Up! og Hearts & Minds er finansieret med støtte fra Lundbeckfonden. Se mere om festivalen og dens program på heartsandminds.fuau.dk.
Mennesker er nemlig flokdyr, som helt instinktivt efteraber hinanden for at passe ind.
Og omgås man forskellige grupper, vil man begynde at opdage både tydelige fællestræk i tøj og tilbehør, men også mere subtile markeringer af, at de, der er med i gruppen, forsøger at passe ind, fortæller Henrik.
Den forklaring bakker Else Skjold, som er lektor i design og bæredygtighed, op om. Men hun fortæller også, at vi definerer, hvem vi er, ud fra hvordan vi går klædt.
Derfor afprøver især mange unge forskellige stile, for at finde ud af hvem de er i verden, og hvordan de gerne vil have, at andre skal se dem.
Voksne mennesker, som har taget en uddannelse, har et job og en bopæl, har ofte en mere stabil stil, fordi de altså på mange parametre har en mere etableret plads i verden og i deres omgangskreds end unge.
Men når der sker store forandringer i vores liv, kan det altså medføre, at vi også giver vores stil et eftersyn, forklarer Else Skjold.
Mange bruger tøj forkert - og det går ud over vores selvværd
Det tøj, vi har på, kan styrke os og bidrage til, at vi har det godt med os selv - når vi bruger det rigtigt.
Men ifølge Else Skjold bruger mange af os i stedet tøj til at slå os selv oven i hovedet og skamme os over vores kroppe.
Det skyldes blandt andet, at vi forsøger at ligne dem, vi ser på Instagram og i modeblade, i stedet for at ligne den bedste udgave af os selv, forklarer hun.
Else Skjold påpeger, at det er en skam, at vi forsøger at ligne de influenter, modeller og bekendte, vi ser i medierne, fordi vi jo alle sammen er forskellige og helt rigtige, som vi er, hver især.
Men hvordan finder man så ud af, hvad ens egen stil er, hvis man ikke bare skal købe det, de smarte bloggere på Instagram har på?
Else Skjold har udviklet en øvelse til, hvordan du kan blive klogere på din stil - og tilmed købe og bruge dit tøj mere bæredygtigt - ved at kigge nøje på din egen garderobe.
Du kan høre mere om øvelsen og om tøjets sociale betydning i podcasten, som du finder øverst i artiklen eller der, hvor du normalt lytter til podcasts.