Hvorfor er vi er så optagede af kendisser?
Dansk forsker forklarer, hvorfor så mange gerne vil vide alt om de kendte.
kendisser celebritykultur sladder psykologi

Hvorfor er vi så optagede af, hvad Kardashian-familien foretager sig? (Foto: Shutterstock)

Hvorfor er vi så optagede af, hvad Kardashian-familien foretager sig? (Foto: Shutterstock)

Reality-profilen Kim Kardashian har tæt på 300 millioner følgere på Instagram, og fodboldspilleren Cristiano Ronaldo har mere end 400 millioner fans på samme platform.

Mange af os kan sikkert nikke genkendende til den begejstring, der breder sig i et lokale, når lidt ny kendis-sladder bliver lagt på bordet.

Vi vil vide alt: Hvor de bor, hvem de er sammen med, hvad de tjener, og hvad de laver lige nu.

Hvorfor er vi så besat af celebrities?

Styrer, hvad vi er optaget af

»Vi interesserer os for kendte mennesker, fordi de formidler fortællinger om, hvem vi er, og hvad vi kulturelt og socialt synes er vigtigt,« siger Helle Kannik Haastrup til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.

Hun er lektor og ph.d. i medievidenskab ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet, og har skrevet bogen 'Celebritykultur'.

Helle Kannik Haastrup mener, at kendisserne bliver et fælles referencepunkt for at forstå centrale samfundsudfordringer, fordi de er synlige i medierne.

»Kendisser kan også legitimere bestemte værdier, og derfor bliver for eksempel Will Smiths opførsel under Oscar-uddelingen genstand for diskussion om moral og privilegier.«

Kendisserne har et fællestræk

Det kan virke fristende med en kendis-status, der giver adgang til fede fester, dyre ferier og et stort netværk af højtprofilerede personer. Hvert år melder flere tusinde sig til forskellige realityprogrammer i håb om kendis-status.

Alligevel er det ikke alle, der ender som celebrities.

»Vi ser op til folk, der kan noget særligt, og det kan være i kraft af uddannelse, evner eller arbejde,« siger Helle Kannik Haastrup.

Et fællestræk ved kendte personer er, at vi kan identificere os med dem, men også at de har egenskaber eller en succesfuld position, som vi tror, samfundet og kulturen synes er vigtigt.

»Vi er interesserede i den synlige succes, men også den nærmest hverdagsagtige fortælling, der bliver skabt på Instagram og TikTok,« forklarer Helle Kannik Haastrup.

Vi bliver i godt humør af sladder

Flere forskere har dykket ned i spørgsmålet: Hvorfor er vi så optagede af kendisser? Forskningen indikerer, at det hænger sammen med behovet for sladder.

Sladder, som kan defineres som uformelle og underholdende samtaler om mennesker, der ikke er til stede i lokalet, står ifølge et studie fra 2004 for omkring 65 procent af alle vores samtaler.

En del psykologer foreslår, at sladder er 'limen, der binder sociale grupper sammen', eller en mekanisme, der gør os i stand til at komme i kontakt med hinanden, ifølge denne artikel fra American Psychological Association.

I et studie fra 2015 fandt forskerne, at vi, måske ikke så overraskende, er gladere for at høre positiv sladder og mere irriterede over at høre negativ sladder om os selv end om kendisser.

Men studiets deltagere mente ikke, at de kunne lide at høre negativ sladder om kendisser, men ud fra hvad forskerne kunne se på aktiviteten i hjernens belønningssystem, blev de faktisk underholdt af negativ sladder om kendisser.

Studie fandt et mønster i, hvad der interesserer os


Frank McAndrew har udført to eksperimenter for at teste sladderhypotesen i et evolutionært perspektiv.

  • I det første eksperiment rangerede 128 personer i alderen 17 til 62 år interesseværdien af 12 tabloidhistorier om kendisser, som var forskellige i alder og køn.
  • I det andet eksperiment rangerede 83 studerende interesseværdien og sandsynligheden for at sprede sladder om henholdvis mandlige og kvindelige professorer, slægtninge, venner, bekendte eller fremmede baseret på 12 forskellige sladderscenarier.

Resultaterne af disse eksperimenter viste et mønster, hvor folk var mest interesserede i information om andre af samme alder og køn.

Resultaterne bekræftede også, at sladder kan bruges som en strategi til at hæve egen status.

Mest interesseret i kendisser på samme alder 

Den sladder, vi synes er mest interessant, handler om mennesker af samme køn og omtrent på samme alder som os selv.

Den amerikanske socialpsykolog og forsker Frank McAndrew ser en sammenhæng mellem sladder og evolution.

Han mener, at det for en 18-årig hulemand ville være mere værdifuldt at have indsigt i andre 18-årige hulemænds liv end at få information om meget ældre kvinder eller mænd.

Dette skyldes, at andre mænd på omtrent samme alder vil være hans konkurrenter på 'dating'-scenen. Information om deres privatliv kan bruges til at styrke hans egen sociale status.

Kendisser kan fjerne stigmatisering

Men vi diskuterer ikke kun, hvad kendte gør og mener. Vi ser også op til dem.

»Det kan derfor have stor betydning, når en kendt person står frem og fortæller om for eksempel en udbredt sygdom,« siger Helle Kannik Haastrup.

Flere kendisser har været åbne omkring alvorlige og mindre alvorlige sygdomme. Norges forhenværende statsminister, Erna Solberg, har været åben omkring at være ordblind, og for ikke så længe siden fortalte den tidligere skuespiller Bruce Willis, at han har udviklet afasi, som er et svigt i evnen til at forstå ord.

»Det giver anledning til diskussion og oplysning, som også kan mindske stigmatiseringen af en sygdom,« siger kendisforskeren.

Det er vigtigt at være bevidst om effekten

Flere kendte bruger deres kendisstatus til at tale om vigtige emner som politik, krig og klima. Nogle bliver berømte, fordi de taler meget om et emne, mens andre bruger deres allerede eksisterende kendisstatus til at promovere noget, de er optaget af.

Harry Potter-stjernen Emma Watson bruger sin rolle i fantasy-filmene til at tale om ligestilling og feminisme, ifølge denne artikel i Journal of Media and Communication Research.

Selvom kendte kan være med til at øge kendskabet til vigtige emner, mener Helle Kannik Haastrup, at det er vigtigt at være opmærksom på de kendtes indflydelse.

»Det vigtige er at forstå, hvordan betydningen af celebritykulturen rækker langt ud over tabloidmedierne, og være kritisk over for det, fordi kendisser er en integreret del af både kulturen og samfundet. Det gælder både politik og sygdom, krig og klima,« siger forskeren.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk