Portugiserne må være gode til at udvikle talenter, det er åbenlyst.

De kan også noget med at holde modstanderne fra at score, hvilket er tydeligt, når man ser Portugals landshold eller andre tophold trænet af portugisiske trænere i de europæiske klubturneringer – som for eksempel José Mourinhos Manchester United, der for nylig vandt den næstfineste europæiske klubturnering, Europa League.

Og så har Portugal fostret verdens bedste fodboldspiller, Cristiano Ronaldo, der nærmest afgør store kampe efter behag. Senest scorede han to gange, da Real Madrid lavede uhørte fire mål mod Juventus i Champions League-finalen.

Men mange andre hold har jo noget af det samme. Belgien, bare ét eksempel, nærmest flyder over af store talenter og spillere, som bare aldrig når de helt store højder som hold i slutrunderne.

Lionel Messi er på niveau med Ronaldo, men derfor vinder FC Barcelona eller hans landshold Argentina jo ikke automatisk titler, hvilket det seneste fodboldår har bevist.

Champions League-finalen viste, at man ikke vinder turneringer, bare fordi man har et bomstærkt forsvar, som Juventus (normalt) har.

Så hvordan kan det være, at Portugals landshold hæver sig over de andre og for eksempel stryger til tops under EM i 2016?

Tre vigtige elementer i Portugals succes

Svaret deler sig i tre, hvis man spørger ph.d. og forsker João Brito, der er ansat af det portugisiske fodboldforbund til at stå for den fysiske træning af Portugals landshold:

1. Høj kvalitet i træningen. João Brito har talt med og udspurgt et væld af toptrænere, blandt andet på kurser under det europæiske fodboldforbund UEFA. Han nævner, at »hvis der virkelig er en portugisisk måde at gøre tingene på og en nøgle til at forstå succesen for mange portugisiske trænere i verden, så er det, at de virkelig går op i kvaliteten af træningen.« Kvalitet betyder her at følge, måle og udvikle hver enkelt spiller ved hjælp af et væld af analyser og øvelser, som bygger på videnskabelig viden.
   

   Det er ikke ligegyldigt, hvordan man træner og i hvilken rækkefølge. På det portugisiske landshold har trænerstaben eksempelvis arbejdet meget med at undgå at overtræne spillerne i et program med mange kampe og i at finde ud af, hvordan man bedst forebygger skader. João Brito nævner, at nogle af hans forsøg har afsløret, at man bedst forebygger muskelskader ved at styrketræne efter den normale træning i stedet for før, som mange andre typisk gør. Det giver umiddelbart mindre styrke i musklerne, men målingerne viser, at man til gengæld bedre kan holde sig stærk gennem en hel kamp, så man undgår typiske skader mod slutningen af kampen. (Foto: Shutterstock)

2. God kommunikation mellem trænerstab og spillere. På den måde sørger man for, at der er god sammenhæng mellem, hvad trænerne vil og ser, og hvad spillerne oplever og udfører på banen. Samtidig gør det arbejdet lettere med det tredje punkt, som João Brito fremhæver som det vigtigste:
3. Spillerne skal have det godt.

Ifølge João Brito er det helt essentielt, at spillerne er glade og stolte over at være med på landsholdet. Er de ikke det, er der noget galt. Det betyder ikke bare, at trænerne skal have føling med, hvor spillerne er mentalt eller på, om de får nok kulhydrater. Det handler også om de små ting.

»Vi mener, at god søvn er det vigtigste for at komme sig efter fysiske anstrengelser. Men samtidig elsker vi espresso i Portugal. I stedet for at forbyde kaffe, mener vi, at det gavner spillerne at få lidt, så vi giver dem mulighed for at drikke det på visse tidspunkter i lave doser. Vores førsteprioritet er spillernes velfærd,« konstaterede João Brito, da han var forbi Syddansk Universitet til et fodboldseminar tidligere på året.

Jeg har bemærket, at når Portugals trænerstab omtaler spillernes form, siger de for eksempel, ’Ronaldo er i topform, både fysisk, mentalt og moralsk’. Det er et udtryk for en holistisk vurdering af spillerens tilstand, som er ret interessant.

Psykologi kan afgøre topkampe i fodbold

Prioriteringen giver virkelig god mening, hvis man spørger forsker i sportspsykologi, Anne-Marie Elbe.

»Det er så tæt, når man er oppe på allerhøjeste niveau af spillere og træning, og det er så komplekst, hvad der giver en god præstation. Men forskning viser, at den psykologiske faktor kan gøre en betydelig forskel på to hold, der i udgangspunktet er lige,« fortæller Anne-Marie Elbe.

Hun fremhæver to teoretiske ideer, der underbygger tanken:

1. Selvbestemmelsesteori (’self determination theory’), som siger, at folk præsterer bedre, hvis de oplever, at tre betingelser er til stede:

• Autonomi – hvor man selv har indflydelse på, hvad der sker (i fodbold under træning og i kamp. Læs blandt andet, hvordan Ronaldo får frihed af sine trænere i denne artikel.)
• Kompetence – at opleve at kunne folde sig selv fuldt ud
• Gode sociale relationer – du skal føle dig vellidt og tilpas.

Når alle tre basale, psykologiske behov er opfyldt, har du det godt og kan præstere bedre.

Den anden teori, der flugter fint med udmeldingerne om Portugals landshold, er:

2. Sammenhængskraft (’cohesion’), som dækker over:

• hvor enige er man om et fælles mål og
• hvor tæt føler man sig som gruppe.

»Forskningen viser, at hvis du skal præstere optimalt, skal du have et højt niveau af begge dele. Det er ikke nok at være enige om målet, hvis du ikke hænger sammen som gruppe eller omvendt,« forklarer Anne-Marie Elbe.

EM 2016 viste Portugals styrke som en enhed

Ifølge fodboldprofessor Peter Krustrup kan man se på banen, at Portugal både er i eminent fysisk form og hænger sammen som en enhed.

Han nævner som eksempel 1/8-finalen mod Kroatien under EM i 2016.

»Der er spillet 117 minutter, da Portugal erobrer bolden på kanten af eget straffesparksfelt, og fire spillere sprinter fremad, selvom de ikke aner, om de kommer i nærheden af at røre bolden i det angreb.«

»De overhaler flere Kroatien-spillere på vej frem, og alle fire – Sanchez, Nani, Ronaldo og Quaresma – rører bolden, inden den ligger i målet,« husker Peter Krustrup.

Se målet:

»Portugals omstillingsspil var så gennemført og enestående EM-turneringen igennem og viste en omstillingsparathed og en evne til at modstå træthed, som for eksempel Frankrig ikke havde i finalen mod Portugal. Det er sådan noget, der viser, at der må være harmoni på holdet,« siger Peter Krustrup, leder af forskergruppen Sport og Sundhed ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

Frankrig viste det modsatte af sammenhold

Ifølge Peter Krustrup viste spillere og trænere for Frankrig det stik modsatte i EM-finalen.

Ved stillingen 0-0 i den forlængede spilletid stampede stjernespilleren Paul Pogba flere gange i jorden. Trænerne med Didier Deschamps i spidsen var tydeligt frustrerede, og der var stor forvirring blandt franskmændene i pausen mellem de to halvlege af den forlængede spilletid, hvor Deschamps kun havde fokus på en enkelt spiller.

»Det er jo ikke befordrende for en god præstation, at man på et tidspunkt, hvor det handler om at stå sammen og skabe en afgørende chance, står og stamper i jorden og skælder ud. Det er med til at vise, at der nok var større følelse af at skulle arbejde sammen hos Portugal, end der var hos for eksempel Frankrig,« bemærker Peter Krustrup, der netop er blevet færdiguddannet som træner på topniveau og nu har den såkaldte Pro Licens under UEFA.

Portugal er så småt i gang med at kvalificere sig til VM i 2018. De skal i kamp igen i aften.