Hvorfor er piger så ondskabsfulde mod hinanden?
»I pigegrupper kan der være en meget hård kultur.« 
mobning køn piger drenge kliker folkskole børn mobbe

I pigegrupper er der ofte subtile koder, man skal kende for at være inde, siger en mobbeforsker. (Foto: Shutterstock)

I pigegrupper er der ofte subtile koder, man skal kende for at være inde, siger en mobbeforsker. (Foto: Shutterstock)

Ude i kulden eller inde i varmen? 

Folkeskolens frikvarterer kan være en prøvelse. Nogle gange er man en del af fællesskabet. Andre gange er man ikke.

Videnskab.dk’s læser Tone husker fra sin skoletid, at det især var pigerne, der dannede kliker og var lede mod hinanden. Hun har indtryk af, at det er et generelt fænomen:    

»Vi kan nok alle genkalde os mindet fra skolegården. Pigerne kunne være ret grusomme over for hinanden. Drengene sloges fysisk, men pigerne frøs hinanden ude på skift, og deres klikedannelser skiftede konstant,« skriver Tone i en e-mail til Spørg Videnskaben.

»Hvad skyldes det? Hvorfor er piger så ondskabsfulde indbyrdes?,« spørger hun. 

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Svaret får du i denne artikel. 

Piger er ikke det onde køn

Men først skal vi lige dvæle lidt ved selve spørgsmålet. Jo Krøjer, der blandt andet forsker i køn, læring og sociale dynamikker i folkeskolen, er ikke glad for den måde, Tone har formuleret det på. 

»Præmissen i spørgsmålet er, at piger er ondskabsfulde, og at drenge ikke er onde i lige så høj grad. Men det er et usagligt udgangspunkt. Piger er ikke ondskabsfulde, er mit svar,« lyder det fra lektor Jo Krøjer fra Roskilde Universitet. 

LÆS OGSÅ: Hvad er ondskab?

»Det er en udbredt misforståelse - jeg kalder det en kønsdiskurs - at børn af pigekøn har en en iboende tendens til klikedannelse,« tilføjer hun.

Diskurs

Sprogligt konstrueret forståelse af et fænomen eller en begivenhed.

Når vi kommunikerer, konstruerer vi hele tiden værdiladede forståelser af verden.

I sociologi og kulturvidenskaber kaldes det diskurser.

Diskurser kan blive en så indgroet del af vores verdensopfattelse, at vi ser dem som sandheden. 

Piger kan være hårde

Pigebørn er ikke per natur grusommere end drengebørn. Men det er rigtigt, at piger oftere danner kliker, og at der i pigegrupper kan være subtile koder, man skal kende for at være inde i varmen, siger en anden lektor, Helle Rabøl Hansen.

»Blandt piger kan der være en meget hård kultur, hvor man enten er ude eller inde,« siger hun. 

Helle Rabøl Hansen har i tyve år forsket i mobning. I sin kvalitative forskning har hun vist, at børn ikke mobber, fordi de er onde. Mobning opstår blandt andet som et resultat af kulturen i skoleklassen, har hun observeret og beskrevet i sin forskning. 

Helle Rabøl Hansen har opfundet et ord, der beskriver den særlige kultur blandt piger, hvor man den ene uge kan være inde, den næste uge ude. 

»Jeg kalder det en veninde-venude-kultur.«

»Jeg mener ikke, at pigerne er mere ondskabsfulde end drengene, men kulturen i pigegrupperne er anderledes. Der er en masse subtile koder, man bruger til at positionere sig selv og holde andre udenfor,« siger Helle Rabøl Hansen. 

LÆS OGSÅ: Mobning påvirker helbredet

Piger skal være artige

Pigernes subtile måde at mobbe kan være opstået, fordi voksne har andre forventninger til dem end til drengene, mener hun. 

Selv om pigernes forældre og lærere gerne vil behandle kønnene ens, er de selv blevet opdraget med, at piger skal være lidt mere artige end drenge. 

Ubevidst, og uden at ville det, kan de komme til at trække på børnelærdommen, når de opdrager den nye generation. De forventer, at piger opfører sig pænere end drengene og kommer måske til at irettesætte dem mere. 

Pigerne skjuler det derfor, når de behandler hinanden dårligt, og de voksne får ofte først øje på det for sent, siger Helle Rabøl Hansen.

»I drengegrupper må der gerne være ledere og en hård tone. Det er ikke legitimt i pigegruppen. Derfor kommer klikedannelse og bagtalelse til at fylde mere,« lyder hendes hypotese.  

»Det kan være kulturelt informeret. Vi bærer på en kulturarv, hvor der forventes større grad af sødhed hos pigerne. Den forventning lever stadig. Men der bliver ikke reflekteret over den, hvor ligestilling tales strukturelt frem som en vunden kamp,« siger Helle Rabøl Hansen.

Drenge er vildbasser

Jo Krøjer fra Roskilde Universitet har også observeret, at der er forskellige forventninger til de to køn. 

»Det er, som om der er en større overbærenhed over for drenge. Når drenge er vilde og voldsomme over for hinanden, bliver det værdsat, for det stemmer overens med vores forståelse af, at drenge er nogle vildbasser,« siger Jo Krøjer. 

Binær kønsforståelse

Myterne om, at pige og drenge er på bestemte måder, indgår i en større fortælling om, at de to primære køn er dikotomier - modsætninger - som besidder forskellige egenskaber, siger Jo Krøjer.

Hun kalder det en binær kønsopfattelse.

Piger forventes at være mere omsorgsfulde, siger hun. 

»Hvis man som pige eller kvinde ikke lever op til normen om, at man skal være god til og have lyst til at give omsorg, bliver man dømt meget hårdt.« 

»Hvis piger ikke er omsorgsfulde, som det forventes af dem, tyes der til den umiddelbare og forhåndenværende populærkulturelle forklaring om, at de er intrigante væsener,« siger Jo Krøjer. 

Det er paradoksalt, at der samtidigt florerer myter om, at piger både er mere onde og mere omsorgsfulde end drenge, bemærker hun.

Således oplyste og opfordret til at se på pigerne med lidt venligere øjne, takker vi Tone for det gode spørgsmål og kvitterer med en T-shirt. 

LÆS OGSÅ: Hvor mange køn findes der?

LÆS OGSÅ: Idræt hjælper drenge, der bliver mobbet, men ikke piger

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.