Hvorfor er kundskabens frugt et æble?
I Første Mosebog er der ingen oplysninger om, hvilken slags frugt der får Adam og Eva udvist fra Edens Have. Så hvorfor er der æbler over det hele i kristen ikonografi?
cranach adam og eva kundskabens træ historien om paradisets æble

Når vi ser billeder af to mennesker ved et træ uden tøj på, står de oftest med et æble. Men det er først i middelalderen, æblet for alvor slår igennem i skildringer af skabelsen, siger lektor Søren Holst. (Maleri: Lucas Cranach the Elder/ CC0)

Når vi ser billeder af to mennesker ved et træ uden tøj på, står de oftest med et æble. Men det er først i middelalderen, æblet for alvor slår igennem i skildringer af skabelsen, siger lektor Søren Holst. (Maleri: Lucas Cranach the Elder/ CC0)

»Gud Herren tog mennesket og satte ham i Edens Have, for at han skulle dyrke og vogte den. Men Gud Herren gav mennesket den befaling: Du må spise af alle træerne i haven. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag, du spiser af det, skal du dø!«

Der er ikke mange regler for mennesket i Paradisets Have ifølge Første Mosebog. Men Adam keder sig. Så da han en dag tager en lur, skaber Gud en kvinde til ham af den sovende Adams ribben.

Hun er som bekendt ikke helt så lydig og fristes af kundskabens træ. 

Men vores opmærksomme læser, Olga, undrer sig, når hun læser den gamle myte. For, som hun pointerer, der står intet sted i Bibelen noget om, hvordan træets frugt ser ud. Eva kunne have spist en banan. Et granatæble. Eller noget for os helt ukendt.

Det har fået Olga til at spørge: »Hvornår dukkede kundskabens frugt op første gang i form af et æble? Var det i et maleri eller en sulten persons udlægning af 'skabelsen'?«

Hos Spørg Videnskaben kontakter vi en kunsthistoriker og en teolog for at finde ud af, hvornår kundskabens træ blev til et æbletræ.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Hentet fra Højsangen

Først rejser vi helt tilbage til år 382, sådan cirka. 

Kirkefaderen Hieronymus er i gang med at udføre den første, latinske oversættelse af Bibelen, og Hieronymus skriver en masse bøger om tolkninger af bibelske skrifter. I den forbindelse kan han heller ikke lade være med at undre sig over, hvad det er for en frugt, der åbenbart er så lækker, at Eva er villig til at risikere livet i Paradis for den. 

Det fortæller teolog Søren Holst. Han er lektor ved Institut for Bibelsk Eksegese på Københavns Universitet.  

»Hieronymus så som mange andre dengang Bibelen som et kæmpestort system, der kommenterer sig selv. Så han ledte andre steder i Bibelen efter svar.«

På den måde havnede Hieronymus i Højsangen eller Sangenes Sang, som den dengang kaldtes. Gennem historien har skriftkloge forvildet sig ind i dialogen mellem de forelskede Salomo og Shulamit, hvis stemmer flettes sammen i erotiske vers (se faktaboks).

»I det sidste kapitel siger kvinden: ’af æbletræet vækkede jeg dig, hende der fødte dig, undfangede dig der',« siger Søren Holst og griner lidt.

»Hvorfor Hieronymus tænkte, at lige netop dét stykke refererede til kundskabens træ, ved jeg ikke. Der er selvfølgelig noget med et træ, og der er noget med en frugt.«

Men analysen havde alligevel en stor gennemslagskraft.

Sangenes Sang

Højsangen - eller Salomos Sang, som den også kaldes - udmærker sig fra andre bibeltekster ved ikke at nævne Gud og ved sin intense erotiske atmosfære og lyriske motiver. Det vides ikke, hvorfor den kærlighedsfyldte dialog mellem kæresteparret Salomo og Shulamit er havnet i Bibelen.

Traditionelt har både jødiske og kristne skriftkloge tolket digtet som en allegori for menneskets kærlighed til Gud eller for forholdet mellem Jesus og kirken. Højsangen kan også læses litterært som en lovprisning af den seksuelle kærlighed.

Kilde: Den Store Danske/Religion.dk

Æbler er erotiske og onde

Formodentlig var det ikke frokost, Hieronymus var sulten efter, da han tolkede kundskabens frugt som et æble, som vores læser ellers har spekuleret i. Tankegangen er snarere opstået, fordi æblet dengang havde erotiske konnotationer. Også i Højsangen, som for eksempel her i kapitel 2:

»Som et æbletræ blandt skovens træer
er min elskede blandt unge mænd.
I hans skygge elsker jeg at sidde,
hans frugt er sød for min gane.
«

Det er næsten også, som om Adam og Eva går i puberteten, da de spiser af æblet: 

»Adam og Eva opdager, de er nøgne, da de spiser af frugten, så de dækker sig til. Den hændelse og seksualiteten har blandet sig med hinanden for de skriftkloge, der dengang læste teksterne,« siger Søren Holst.

Men der står intet i Første Mosebog om, at Adam og Eva var aseksuelle væsener, før de spiste af frugten fra kundskabens træ. Det er først i senere tolkninger, at man mener, der skete en seksuel vækkelse i den forbindelse, fortæller forskeren.

»Hvis æblet traditionelt er blevet brugt som noget sanseligt og erotisk, har det været mere oplagt på kundskabens træ end en figen, kokosnød eller en banan,« tolker Søren Holst.

»Der er dele af kristendommen, der har været meget seksualforskrækkede. Set i det lys er den nyopdagede seksualitet også en farlig ting for Adam og Eva, der netop har lært at skelne godt og ondt fra hinanden. I hvert fald i nogle af de ældre tolkninger.«

Formodentlig har Hieronymus også set en sproglig sammenhæng mellem træets frugt og det farlige.

»Æble og ond har leksikal lighed på latin. Navneordet æble og en bøjning af tillægsordet ond bliver til malum. På fransk er ond stadig mall,« siger Søren Holst.

dante rossetti den elskeede salomos sang højsangen

Kunstneren Dante Gabriel Rossetti (1828-1882) tilhørte det prærafaelitiske broderskab, en engelsk kunstbevægelse fra midten af 1800-tallet, der satte middelalder-romantik, stærke farver og sensualitet i højsædet. Rossetti var stærkt inspireret af Højsangen. Maleriet 'the Beloved' (den elskede) viser Shulamit med sit følge af 'Jerusalems Døtre', der også optræder i digtet. To vers er gengivet i rammen: 'Min elskede er min, og jeg er hans' og 'Ville han blot give mig kys af sin mund! Din elskov er dejligere end vin' (Dante Gabriel Rossetti /CC0)

Kunne lige så godt have været et figentræ

Inden de kristne afbildede kundskabens frugt som et æble, havde jøderne deres egne tolkninger.

»Det er typisk for jødedommen, at er der to rabbinere til stede, så er der tre holdninger,« griner Søren Holst.

»Der er en mangfoldighed af fortolkninger i den jødiske tradition. Der er også nogle rabbinere, der gør et stort nummer ud af, at står det ikke i teksten, så er det ikke meningen, vi skal have det at vide.«

I en af de jødiske tolkninger frister Eva Adam med en figen.

»Der står som sagt intet i Bibelen om, hvad det er for en frugt, de to spiser, men den eneste frugt, der direkte nævnes, er figner. De syr jo blade fra figentræet sammen, når de skal dække sig til, så der må have været et figentræ i nærheden. Men Edens Have var fuld af træer af alle slags frugt.«

Hvor de kristne altså har læst en seksualmoral ind i historien om kundskabens træ, er den jødiske figentolkning noget mere positiv og kommer tilmed med en opbyggelig morale:  

»En rabbiner siger, at det er udmærket princip i verden, at et problem skal løses med dets rod. Man skal rejse sig ved det træ, hvor man er faldet. Figentræet, som i første omgang bar problemets frugt, leverer også materialet til at løse det.«

adam og eva spiser figener i det sixtinske kapel

Da Michelangelo malede Adam og Eva ved kundskabens træ i Det Sixtinske Kapel, placerede han dem omkring et figentræ. (Illustration: Michelangelo/CC0)

»Et symbol med kraft og styrke«

Hans Jørgen Frederiksen er lektor emeritus ved Aarhus Universitet. Han har undervist i kunsthistorie i en menneskealder. Også han mener, at et svar på Olgas spørgsmål kan findes i den latinske bibeloversættelse, Vulgata, hvor 'ond' og 'æble' lyder påfaldende ens.

Og at det måske er mere oplagt at tænke på frugten som en figen, som de tidligste afbildninger i de romerske katakomber eller Michelangelo gjorde i Det Sixtinske Kapel.

»Men det er ikke figenen, der på sigt sejrer. Det er æblet. Man har diskuteret op og ned, hvorfor det er blevet sådan,« siger Hans Jørgen Frederiksen.

Æblet er et særdeles kraftfuldt symbol, der går igen i græsk mytologi, i eventyr eller sågar i gigantvirksomheders logoer.

»De symboler, der virkelig vinder udbredelse, og som går igen over århundreder, er ikke nogle, som har en mere eller mindre kryptisk forklaring bag sig. De har en anden umiddelbar kraft og styrke.«

»Æbler er i sig selv fristende«

Gennem det tyvende århundrede har man ofte tolket symboler efter teoretikeren Charles Sanders Peirce (1839-1914). Symboler hører ifølge ham hjemme i en kulturel kontekst og skal forstås inden for den ramme. De bliver meningsløse, når man står uden for kulturen. Sådan bliver der i den optik en afstand mellem symbolet og dét, det symboliserer, påpeger Hans Jørgen Frederiksen.

Men lektoren mener, det er forsimplet at se alle symboler udelukkende fra den vinkel. Symboler med stor styrke har også deres mening indlejret i deres fysiske fremtræden.

»Æblet er, som det ser ud og smager, indbegrebet af noget saftigt, frugtbart, livgivende og farvestrålende. Det tiltrækker én. Det er fristende. I bund og grund er historien helt vidunderlig. Æblet frister Eva til at plukke det. Men æblet i sig selv er ikke noget negativt. Det er det afgørende. Æblet bliver ondt, fordi de første mennesker har fået at vide, de ikke må spise det. Ikke før.«

Det får lektoren til at foreslå, at vi måske skal se med andre øjne på kristendommens forhold til seksualitet, der var mere dynamisk og nuanceret, end vi måske går og forestiller os.

»Æblet symboliserer på den ene side, at seksualiteten kan være farlig. Vi kender det fra nutidens metoo-sager, hvor nogle farer frem og gør skade på andre. Men æblet og seksualiteten er også udtrykket for kærlighed og betingelsen for livet. Som da kvinden i Højsangen siger ’min elskede er som et æbletræ blandt skovens træer’.«

Bibelen kan læses med flere øjne

Egentlig er det ofte sådan i kristen ikonografi; tingene er dobbelttydige, flertydige, og de genbruges igen og igen. En brølende løve kan det ene øjeblik symbolisere Satan, det næste Kristus. Slanger er falliske og snu, som i Skabelsesberetningen. Men Jesus opfordrer også sine disciple til at være som ’den vise slange’.

Bibelen blev typisk læst med symbolske briller. Lektoren kalder det typologisk fortolkning.

»Det er det, mange nutidige mennesker går galt i byen med. Man har ikke bare læst teksterne bogstaveligt, men som symbolsk udsagnskraft.«

Man har læst Det Gamle Testamentes symboler i reference til det nye. Når de to træer optræder i Edens Have – livets træ, som Adam og Eva må spise af for at få evigt liv, og kundskabens træ, der gør dem selvbevidste, men også dødelige – spejles den fortælling senere i historien om korsfæstelsen.

»Med Jesu død på korset får vi igen adgang til livets træ gennem korsets træ.«

»Fortiden er mere nuanceret, end vi gerne vil gøre den til,« slutter Hans Jørgen Frederiksen.

Tak til Olga! 

Vi har været vidt omkring for at finde et svar til vores læser Olga. Nede i det latinske sprog. 1600 år tilbage i tiden. Inde i erotiske bibelvers. Men egentlig er svaret måske ganske åbenlyst, som Hans Jørgen Frederiksen er inde på. 

Æbler er fristende. Det var de dengang, og de er det også nu. 

Herfra skal lyde et stort tak til Olga for at skrive ind til os på redaktionen i Valby med sit gode spørgsmål. Vi kvitterer med en T-shirt.

Sådan én kan du også få fingrene i, hvis du sender dit spørgsmål til sv@videnskab.dk.

Du kan også læse forskerne svar på mange andre gode spørgsmål i de mange artikler, læserne har hjulpet med at igangsætte på Videnskab.dk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: