Hvorfor er græsset altid grønnere på den anden side?
En læser er aldrig helt tilfreds med det, han har. »Hvorfor er naboens græs altid grønnere?« spørger han.
misundelse begær ordsprog religion evolution psykologi kultur facebook

Kender du det? (Foto: Shutterstock)

De fleste kender fornemmelsen af, at klassekammerater, kolleger og andre i omgangskredsen altid har smartere tøj, end man selv har. Som regel virker de også en lille smule flottere, rigere, lykkeligere, sjovere og klogere, end man selv er.

Men hvorfor er det sådan? Hvorfor er man aldrig tilfreds med det, man har?

Vores læser Benjamin Lund har grublet og spurgt:

»Hvorfor er græsset altid grønnere på den anden side?«

Ordsproget er universelt

Spørg Videnskaben stiller spørgsmålet videre til en religionshistoriker, en sprogforsker og en medieforsker, som alle ved noget om naboens grønnere græs.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Undervejs kommer vi omkring oldgamle filosofiske tekster, en selvhjælpsbog om parforhold skrevet for over 2.000 år siden, kristendommens syv dødssynder, og vi slutter i vor tids kapitalistiske samfund.

Men først lidt info om selve vendingen 'Græsset er altid grønnere på den anden side'.

»Ordsproget findes i utallige varianter overalt i verden,« siger Adam Hyllested, der er ekstern lektor på Københavns Universitets Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab.

»På engelsk har man en variation, hvor man taler om, at æblerne er bedre i naboens have. Andre steder findes versioner, hvor man taler om, at marker altid ser grønnere ud, når man ser dem på lang afstand,« fortsætter han.

Andres parforhold er bedre

Ordsprog i stil med det om det grønnere græs er ældgamle. I sine kilder kan Adam Hyllested se, at den romerske digter Ovid brugte en lignende vending allerede i år 2 efter vor tid.

I sin bog med titlen 'Kunsten at elske' skrev Ovid:

»Høsten er altid rigere på den anden mands mark,« fortæller Adam Hyllested og fortsætter:

»I den næste linje skriver han, at kvæget har større yvere hos naboen. Han bruger de to vendinger i overført betydning, for bogen handler ikke om landbrug. Den handler om parforhold.«

'Kunsten at elske' er en slags selvhjælpsbog udgivet i tre bind, som altså blev skrevet for over 2.000 år siden.

Når Ovid skrev, at naboens høst og kvæg altid er bedre, er det i bogen en metafor for en udbredt tendens til at opfatte andres parforhold som bedre end ens eget.

Vi har altid begæret andres ting

Adam Hyllested kan ikke se i sine kilder, om ordsproget om det grønnere græs og andre lignende er opstået parallelt forskellige steder i verden, eller om det har spredt sig fra land til land.

Men ordsprogets globale udbredelse tyder på, at mennesker overalt i verden har en tendens til at begære det, andre har, mere end det de selv har.

Begær og misundelse er følelser, der har plaget os siden tidernes morgen, bekræfter religionshistoriker Hans J. Lundager Jensen, der er professor på Aarhus Universitets Institut for Kultur og Samfund.

»Instinktiv kan vi ikke lade være med at antage, at det, andre har, er bedre end det, vi selv har. Det er basal psykologi. Vi er simpelthen indrettet til tro, at den anden ved bedre. Det er grunden til, at vi tror, at græsset altid er grønnere hos naboen,« siger han.

Det er typisk, at man bruger ordsprog og faste udtryk til at sætte ord på alment menneskelige følelser.

Adam Hyllested, sprogforsker

Mennesket er født til at efterligne

Mennesket er født med en mekanisme, der får os til at se på det, andre mennesker gør og har, som noget, der er værd at efterligne. Menneskers hang til at efterligne hinanden er grundlaget for kulturelle fællesskaber, forklarer Hans J. Lundager Jensen.

misundelse begær ordsprog religion evolution psykologi kultur facebook

Hvorfor har naboen det altid bedre? (Foto: Shutterstock)

Han henviser til videnskabsmænd som den franske kulturteoretiker René Girard og den amerikanske evolutionspsykolog Merlin Donald. De to har formuleret anerkendte teorier om, at kulturelle fællesskaber opstår, fordi mennesker efterligner hinanden i en tro på, at det, andre gør, er bedst.    

»Vi orienterer os hele tiden efter andre og opfatter hinanden som modeller for, hvad der er rigtigt,« siger Hans J. Lundager Jensen og fortsætter:

»Et elementært eksempel er, at man går ned ad gaden i en by og ser, at alle andre kigger opad. Så er det en naturlig reaktion, at man også selv kigger opad, fordi man antager, at det, de andre kigger efter, også interesserer en selv.«

Efteraberiet gælder ikke kun adfærd, siger Hans J. Lundager Jensen:   

»Det gælder også i forhold til ting, der er værd at have. Det, den anden har, er værdifuldt, tænker man, ligesom det, den anden ser, når han kigger op i luften, er interessant.«

Vi efterligner for at kunne kommunikere

Vores hang til at abe efter er i nogle tilfælde en fordel. For eksempel ville vi ikke kunne tale sammen, hvis vi ikke lærte sprog ved som barn at imitere andre.

Ordsprog fra landbruget

Det danske ordsprog om det grønnere græs stammer måske fra dengang, Danmark i udpræget grad var et landbrugsland. Ihvertfald optræder det i danske tekster fra før anden verdenskrig således: »Græsset er altid grønnere på den anden side af hegnet

I takt med at vi efter krigen fik parcelhuse med haver, blev ordsproget ændret til; »græsset er altid grønnere på den anden side af hækken,« fortæller Adam Hyllested, som har forsket i, hvordan landbrugssamfundet lever videre i det nutidige danske sprog.

I andre tilfælde er vores indbyggede kopierings-mekanisme en ulempe.

»Problemerne opstår, når man vil have andres ting eller kærester, fordi man tror, det er bedre end ens eget,« siger Hans J. Lundager Jensen og fortsætter:  

»Den fundamentale tilbøjelighed til at imitere andre er kilde til evige konflikter. Hvis jeg vil have naboens cykel, fordi jeg går ud fra, at den er bedre end min egen, vil naboen nok ikke synes, det er en god ide.«

Et anden ulempe ved det evige efteraberi er, at selv i de tilfælde, hvor man får naboens cykel, mister den værdi, når den står i ens egen garage. Så begynder man at se misundeligt efter en anden nabos cykel.

»Alle der har været på megashopping ved, at i det øjeblik, man kommer hjem, så er det, man kommer hjem med, ikke lige så godt, som da man købte det,« siger Hans J. Lundager Jensen.

Gud forbyder begær 

Begæret efter andres kærester og ting er så ødelæggende, at religioner og kulturer siden tidernes morgen har fordømt det og lavet forbud.

»Det har altid været nødvendigt at sætte barrierer for vores naturlige trang til at stjæle fra naboen. Forbudet: 'Du må ikke stjæle fra din nabo' er helt basalt og findes sikkert i alle samfund,« siger Hans J. Lundager Jensen.

I Kristendommen er misundelse en af de syv dødssynder, og de to sidste af de ti bud, som Moses ifølge Det Gamle Testamente fik fra Gud, forbyder begær:

  • Du må ikke begære din næstes hus

    misundelse begær ordsprog religion evolution psykologi kultur facebook

    Ifølge Det Gamle Testamente modtag Moses de ti bud fra Gud på Sinaibjerget 1000 år, før Jesus blev født. (Maleri af Gebhard Fugel delt af Andreas Praefcke/Wiki) 

  • Du må ikke begære din næstes hustru, folk eller fæ eller noget, der hører din næste til.

Filosoffer har også frarådet begær

Allerede lang tid før Kristendommen var der i store dele af verden påbud mod at begære andres ejendele.

Mennesket blev opfordret til at styre sit begær allerede fra år 500 fvt. blandt andet af den kinesiske filosof Kong Fuzi, af græske filosoffer og i de tidligste buddhistiske tekster, fortæller Hans J. Lundager Jensen.

Misundelse over naboens grønne græs kan ifølge de flere tusind år gamle filosofiske og religiøse tekster tøjles på forskellig vis:

  • Man kan lade være med at se på det, man begærer.

  • Man kan lære, at det, man ser, er forkert: Naboens græs er ikke grønnere. I virkeligheden er det gult og vissent.

  • Man kan lave forbud mod at begære.  

Begær er grundlag for kapitalismen

Trods religiøse forbud og filosofiske overvejelser, begærer vi stadig. Og begæret giver stadig anledning til konflikt. I dag er det dog en konflikt, som især foregår inden i os selv, siger Hans J. Lundager Jensen.

Konflikten i moderne mennesker opstår, fordi vi på den ene side forsøger at tæmme vores hang efter naboens ting. På den anden side bliver vi konstant opfordret til at begære det, vi ikke har.

Mens man i fortiden tyede til religioner, tyr det moderne menneske for eksempel til diæter og fitnesstræning i et forsøg på at tøjle sit begær, mener Hans J. Lundager Jensen.  

Samtidig lever vi et kapitalistisk samfund, hvor vi konstant bliver opfordret til at spise og drikke, begære og forbruge. Vi skal have lyst til nye ting og købe dem. Uden forbrug, vælter fundamentet under vores moderne samfund.  

»Begær er grundlaget for kapitalismen,« siger Hans J. Lundager Jensen.

Facebook skaber misundelse

Naboens græs er stadig grønnere, og meget tyder på, at det er fremstår endnu mere frodigt, efter at sociale medier som Facebook og Instagram er kommet til.

Når venner deler billeder på de sociale medier af eksotiske udlandsrejser, fede fester, lækre madretter, nuttede børn og veltrænede kroppe, kan man nemt få en fornemmelse af, at alle andre har meget mere tjek på livet, end man selv har.

misundelse begær ordsprog religion evolution psykologi kultur facebook

På Facebook og Instagram ser det ud, som om at alle andres liv altid er perfekt og lykkeligt. (Foto: Shutterstock)  

»På de sociale medier er der en tendens til, at man ofte fremstiller sit liv så lyserødt som muligt. Det er veldokumenteret, at folk som regel kun poster de gode ting fra deres liv,« siger Jakob Linaa Jensen, som forsker i sociale medier og er forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Man kan derfor få et indtryk af, at vennerne på Facebook har et bedre liv, end man selv har,« siger Jakob Linaa Jensen.

Forskning fra USA og Finland viser, at brugere af Facebook ofte føler sig misundelige, fortæller han.

Begær er en fundamental del af psyken

Meget tyder på, at vores læser Benjamin Lund må indstille sig på at leve videre med sin frustration over, at græsset altid er grønnere på den anden side.

Måske kan han fremover trøste sig med, at han ikke er den eneste, der har det sådan. Begæret efter andres liv, kærester og ejendele er tilsyneladende en fundamental del af den menneskelige psyke.

Under alle omstændigheder kan Benjamin Lund fryde sig over, at hans nabo sandsynligvis kommer til at sende lange blikke efter den seje Videnskab.dk-T-shirt, vi sender ham som tak for det gode spørgsmål.  

Går du også og undrer dig over noget? Så send meget gerne et spørgsmål til sv@videnskab.dk, så kan det være, at vi finder et svar til dig.