Hvorfor bliver nogle mennesker så rasende i klimadebatten?
En klimapsykolog forklarer om konspirationer, faktafornægtelse og sure smileys på Facebook.
klimabenægtelse retorik medier facebook vrede psykologi

Klimadebatten bringer voldsomme følelser i kog. Debattørerne bruger ofte emojis til at give udtryk for vrede og ringeagt. (Illustration: Shutterstock)

Klimadebatten bringer voldsomme følelser i kog. Debattørerne bruger ofte emojis til at give udtryk for vrede og ringeagt. (Illustration: Shutterstock)

Da Videnskab.dk's norske søstersite, forskning.no, for nylig delte en artikel om FN's nye klimarapport, fik indlægget 719 reaktioner.

192 af dem var latter-smileys.

Nyhedsartikler, som bliver delt på Facebook, vidner om det samme. Personer, der er skeptiske over for videnskaben, udtrykker det med lattersmileys og vrede kommentarer.

Hvorfor er splittelsen i befolkningen så stor? Hvorfor er nogle villige til at foretage ændringer, mens andre er det stik modsatte?

Har selv oplevet modstand og hetz

Forskning.no har talt med psykolog Knut Ivar Karevold og bedt ham forklare psykologien bag denne debat. Han er klimapsykolog ved Institut for Klimapsykologi i Norge.

Han fortæller, at han har oplevet både eksempler på modstand og hetz fra modstandere af forskellige klimatiltag.

»Jeg har også set, at dem, der er klimamodstandere, grupperer sig i forskellige foreninger, simpelthen slår sig sammen. De mener omtrent det samme om klima alligevel,« siger han.

Knut Ivar Karevold er ekspert i gruppetænkning. Han er derfor opmærksom på, hvad der er med til at forstærke 'os og dem'-holdninger, som man ser meget af i klimadebatten.

Tre grundholdninger til klimatiltag: negativ, neutral og positiv

Han siger, at folks holdning til de fleste problemer varierer meget. Det gælder også klimaproblemet. Hvis vi skal lave en simpel kategorisering, kan den se sådan ud:

  1. Personer, der er negative over for at løse klimaproblemet.
  2. Personer, der er neutrale over for klimaproblemet.
  3. Personer, der er positive over for at finde løsninger.

Gruppe 3 er ofte drivkraften bag klimatiltag, mens gruppe 2 er åbne for at slutte sig til relevante synspunkter, formidlet med forståelige virkemidler.

Gruppe 1 benægter ofte, at klimaforandringerne overhovedet eksisterer, og modarbejder derfor også klimavenlige løsninger.

Men hvorfor bliver nogle mennesker så stærke klimamodstandere?

Hvorfor bliver de så vrede?

Hvorfor er nogle af modstanderne så vrede?

»Det er fristende at tro, at de er vrede på noget eller på nogen,« siger Knut Ivar Karevold.

Når folk er vrede, har de ofte været bange først. Vrede er ofte en reaktion på frygt, forklarer han.

»Det kan være, at det faktisk er klimafrygt, som får folk til at blive klimavrede og gruppere sig.«

Han fremhæver dogmatisme og meget kategorisk tænkning som typiske tegn på vred tænkning. Det betyder, at man får en sort-hvid tankegang.

klimabenægtelse retorik medier facebook vrede psykologi

Den norske Facebook-gruppe 'Folkeopprøret mot klimahysteriet' har mere end 164.000 medlemmer. (Foto: Screenshot fra Facebook)

»Dem, der ikke er vrede, kan se en sag mere nuanceret og analytisk. De kan se en sag fra flere synsvinkler. Med tryghed og analytisk tænkning åbner man op for mange forskellige perspektiver om det samme. Og mange indfaldsvinkler om, hvordan man løser problemet.«

Dem, der er vrede, finder trosfæller, forklarer psykologen, som de slår sig sammen i grupper på de sociale medier.

Der mødes de og bliver endnu mere enige. Sådan får de deres meninger forstærket af de andre i gruppen. Samtidig slipper der ingen andre meninger eller tanker ind.

Og så bliver meningsmodstanderne fjender.

Et demotiverende problem

Knut Ivar Karevold kalder klimakrisen for et demotiverende problem. Det er uklart, hvordan problemet skal løses. 

Vi ved ikke, hvor godt de løsninger, vi har, fungerer, og der går mange, mange år, før resultaterne af tiltagene måske kan ses.

»Det er som at lægge penge i en sparebøsse, hvor vi ikke kan tælle dem. Det er uklart, om vi får de opsparede penge tilbage. Eller måske får folk i andre dele af verden dem, og så får vi ikke noget ud af det,« siger klimapsykologen.

Klimakrisen er fuld af komplicerede sammenhænge, og så er det lettere at benægte, at den eksisterer.

»Man afviser og forenkler i ét hug,« forklarer Knut Ivar Karevold.

Det bliver endnu mere demotiverende, når pisken bruges i stedet for guleroden. Folk er generelt mere motiverede til at foretage ændringer for at få det bedre.

»Her er det modsat. Hvis du ikke gør noget, får du det meget værre.«

Frygt for konsekvenserne - det vil sige skovbrande, oversvømmelser og storme - kan udløse apati, påpeger Karevold.

Ikke plads til fakta

I debatten forsøger mange klimaaktivister at konvertere klimabenægterne. Målet er at få dem til at forstå. Psykologen mener, at det er en vanskelig kamp, ​​som kræver flere omkostninger, end vi får tilbage i form af gevinster.

»De lader sig ikke påvirke af fakta. Fakta, der viser, at de tager fejl, bruges til at bekræfte, at de har ret.«

Her er vi inde på emnet konspirationsteorier. 

Forskning.no-redaktøren Nina Kristiansen skrev en kommentar om dette tidligere på året. 

Hun spurgte: 'Kan man overbevise én, der tror på konspirationer om, at han tager fejl?'

Redaktøren forsøgte, og i kommentarartiklen kan du læse, hvordan det gik.

»Konspirationsteoretikere, klimamodstandere og sekter har meget fælles dynamik. Men der er forskellige ting, de er optagede af,« siger Knut Ivar Karevold.

På Videnskab.dk har vi selv bragt en artikel, hvor forskere gav fire gode råd til, hvordan man snakker med en konspirationsteoretikker. Men som Nina Kristiansen også kommer frem til, skal man ikke regne med at omvende nogen.

Bruge energi på flertallet?

Men hvis man ikke skal forsøge at nå ind til skeptikerne med etableret videnskab - er der så håb?

Skeptikerne får i første omgang for meget opmærksomhed i forhold til dem, der er mere neutrale, mener Knut Ivar Karevold.

Mens modstandere stritter imod og undgår at lytte, venter de neutrale på råd og tips og klarere svar.

»Hvis vi skal løse klimaproblemet, er det logisk set vigtigere at hjælpe den neutrale gruppe med at vælge lidt mere rigtigt 10 procent mere, end at få 5 procent til at vælge hundrede procent bedre.«

Knut Ivar Karevold laver en metafor: Det er lettere at få en medgørlig flok dyr til at gå i den ønskede retning, sammenlignet med at få ét enkelt stædigt æsel til at vende sig om.

Den gule lattersmileys

Til sidst spørger forskning.no Knut Ivar Karevold om det latterrespons, der florerer under nyhedsartikler om klima på Facebook. Hvordan er de tilsyneladende blevet et yndlingsvåben?

Knut Ivar Karevold hiver sekt-parallelen frem igen:

Klimaforandringer klimaforskning klimavidenskab klimabenægtelse klimaskeptikere myter solpletter galaktisk kosmisk stråling CO2 drivhusgas klimamodeller

Der var flere lattersmileys end grædeemojis under dette opslag fra Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU). (Foto: Screenshot fra Facebook)

»Det, man gør i sekter, er at degradere andre ved at latterliggøre dem. At andre er dumme, mens de selv er kloge - det er, hvad du ser på emojierne. De har foragt for viden og videnskab og foragt for det nuancerede i verden.«

»De ser også et eller andet behov for at nedgøre dem, der er uenige. For at ydmyge, støde andre ud.«

Og fordi meningsmodstanderne betragtes som fjender, er det okay at være ubehagelige mod dem.

»Had og latterliggørelse er stærke sociale virkemidler.«

Knut Ivar Karevold har en opfordring:

»Vi må ikke acceptere klimamodstandernes præmis om, at dette er en kamp mellem venner og fjender. Det skal løses gennem samarbejde og analytisk tænkning.«

Måske er der håb - netop fordi vi er mennesker?

»Menneskets bedste egenskab og konkurrencemæssige fordel i kampen for at overleve er sammenhold og samarbejde. Derfor har vi fået så stor en plads på Jorden i forhold til andre arter,« siger Knut Ivar Karevold.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.