Hvorfor bliver man afhængig af hash?
Og hvorfor er det ikke alle, der bliver afhængige?
hash afhængighed dopamin hjernen cannabis skunk joint skæv rusmidler

Nogle mennesker bliver afhængige af at ryge hash. Andre kan sagtens stoppe. (Foto: Shutterstock)

Mange danskere har prøvet at ryge hash. De fleste nøjes med at gøre det få gange. Men nogle får smag for den sjove tobak. De ryger det igen. Og igen. Og igen. Og igen.

Nogle af dem, der prøver at ryge rusmidler som hash, pot eller skunk, oplever, at det euforiserende stof tager kontrol over deres liv.

Alt drejer sig pludselig om cannabis. De begynder at ryge sig skæve hver dag og får svært ved at stoppe igen.  

13-årige Camilla undrer sig:

»Hvorfor bliver man afhængig af hash?« spørger hun.

Forskellige typer cannabis
  • Cannabis er en fællesbetegnelse for stoffer, der kommer fra hampeplanten. 
  • Marihuana, også kaldet pot, består af tørrede blade, topskud og blomster fra hampeplanten. Det ligner tørret græs.
  • Skunk er tørrede topskud og blomster fra specialdyrkede hampeplanter af hunkøn. Skunk ligner pot, men er meget stærkere. 
  • Hash er harpiks (tørret plantesaft), som er presset sammen med plantedele og bindemiddel. Hash sælges i klumper eller plader og er stærkere end pot.   
  • Kilde: Sundhedsstyrelsen

Afhængighed har flere årsager

Der er flere årsager til, at nogle mennesker ikke kan stoppe med at ryge hash, forklarer de forskere, Videnskab.dk har talt med:

  • Hjernen: Hvis man prøver at ryge hash og synes, det er en fed fornemmelse at være skæv, kan alene tanken om rusmidlet medføre, at der bliver udløst et stof i hjernen, der hedder dopamin. Dopamin giver øget trang til at ryge igen og igen.

  • Selvmedicinering: Hvis man har psykiske problemer eller har det svært derhjemme eller i skolen, kan det føles, som om problemerne forsvinder, når man ryger hash.

  • Venner: Hvis man har venner, som taler positivt om hash og opfatter det som harmløst at ryge, er der større risiko for, at man selv bliver interesseret i at prøve at ryge og i værste fald bliver afhængig.

Hash kan udløse lykkestof i hjernen

Nu gennemgår vi forskernes forklaringer en ad gangen. Vi starter i hjernen.

Hvis man ryger hash nogle gange og får optur over at være skæv, får erindringen om rusmidlet hjernen til at udskille et kemisk stof, der hedder dopamin, når man tænker på at være skæv. Dopamin forstærker lysten til at ryge.

Dopamin er et signalstof – også kaldet en neurotransmitter – som sender besked mellem hjernecellerne om, at der skal ske noget, som føles godt. Dopamin gør os glade og motiverede.

Når vi er forelskede, tænker på noget, der smager godt, er seksuelt ophidsede, eller i det hele taget glæder os til noget, får vi en dopaminudløsning i hjernen.

»Dopamin hjælper os med at værdisætte ting. Stoffet fortæller os, at vi vil have mere af det, der føltes eller smager godt,« siger Morten Hesse, der er lektor på Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.

»Det er en indlært respons: Hjernen lærer, at noget føles godt – for eksempel at være skæv – og så frigiver den dopamin,« siger Morten Hesse.

dopamin afhængighed hash stoffer rusmidler skunk pot marihuana trang afvænning

Illustration af det center i midthjernen, som udløser dopamin. Dopamin gør os opstemte og kan forstærke trangen til hash, spil, sukker, kaffe, alkohol og alt muligt andet, hvis hjernen før har oplevet, at det føles godt at indtage. (Foto: Shutterstock)

Dopamin giver en umådelig trang

Dopamin er ren kemi. Stoffet kan ikke skelne mellem, om det, vi laver, er godt for os eller ej. Hvis hjernen nogle gange har oplevet, at det føles godt at ryge hash, frigiver den per automatik dopamin, når man skal ryge igen.

En del hashmisbrugere begynder med tiden at få det dårligt, når de ryger sig skæve, viser forskning fra Center for Rusmiddelforskning: Efter at have røget et stykke tid, begynder de at blive paranoide og angste, når de indtager stoffet.

Alligevel bliver de ved med at ryge, sandsynligvis fordi hjernen udskiller dopamin, når de tænker på hash – det sker helt mekanisk, hvis det var en fed fornemmelse at være skæv, de første gange de røg.

Dopaminen skaber altså en stoftrang, som – hvis man er blevet afhængig – kan virke stærkere end tanken om de negative konsekvenser, der er ved at have et hashmisbrug.

»Når der bliver udløst dopamin, bliver der sendt signaler mellem hjernecellerne om, at her er noget, man skal have mere af. Det er ikke nødvendigvis dejligt, men man vil have det,« siger Morten Hesse.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Forventning giver dopaminudløsning

Hvis man ryger hash regelmæssigt, kan der ske det, at hjernen udskiller dopamin, når man bliver mindet om hash for eksempel i en samtale, i en film eller via en lugt, man møder på sin vej.

»Hvis man sidder derhjemme uden at ryge hash, men pludselig får øje på sin hashbon, der står henne i hjørnet, kan der blive udløst dopamin,« siger Jakob Linnet, der er leder af Ludomani-klinikken på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, dr.med., ph.d. og autoriseret psykolog.

»Dopaminen medfører, at hjernen laver en association til, at det kunne være rart at ryge sig skæv. Næste skridt er, at man tager ud og køber noget hash, selv om man egentlig havde besluttet sig for at stoppe med at ryge,« fortsætter han.

Jakob Linnet og kollegaer har forsket i dopamin-mekanismerne hos ludomaner – personer, der er afhængige af at spille.

Det er ikke selve spillet eller rusmidlet, man bliver afhængig af, siger han. Det er snarere det dopamin-kick, der bliver udløst, når man tænker på gevinsten i spillet eller på effekten af rusmidlet, der gør, at man ikke kan stoppe igen.

THC
  • Hash, skunk og pot indeholder hundredvis af forskellige molekyler kaldet cannabinoider.
  • En af cannabinoiderne kaldes THC (delta-9-tetrahydrocannabinol). THC er euforiserende og medfører, at man bliver skæv. 
  • Jo mere THC, der er i stoffet, des stærkere er det. Ifølge Morten Hesse stiger risikoen for at blive afhængig, hvis man ryger cannabis med et højt indhold af THC. 
  • Pot/ marihuana indeholder i gennemsnit 1-2 procent THC.
  • Skunk indeholder i gennemsnit 8 procent THC.
  • Hash indeholder i gennemsnit 6-8 procent THC.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Tankerne afledes i afvænning

Forventningen om rusen kan altså få en hashafhængigs hjerne til at udløse dopamin. Dopaminen giver en umådelig trang til at ryge, som hashafhængige ikke selv har kontrol over.

»Når man behandler folk for afhængighed for eksempel af hash, arbejder man derfor med de tanker, der er forbundet med at ryge. Man spoler tiden tilbage og ser på, hvad de tænkte på, da trangen opstod,« siger Jakob Linnet.

»Når man er opmærksom på de tanker, der skaber trangen, kan man arbejde på at aflede tankerne. Man kan for eksempel lave noget andet, man godt kan lide, når trangen til hash dukker op,« fortsætter han.

Selv om man stopper med at ryge hash, kan man have trang til det resten af livet, fordi hjernen bliver ved med at udløse dopamin, når den bliver mindet om rusmidlet, siger Jakob Linnet.  

Nogle selvmedicinerer sig med hash

Hjernemekanismer, som vi ikke har kontrol over, medfører altså afhængighed.

Men hvorfor er det så ikke alle, der prøver at ryge hash, som bliver afhængige?

For det første er det ikke alle, der synes, at det føles godt at være skæv. Derfor frigiver deres hjerner ikke dopamin, når de tænker på hash.

For det andet er der noget psykologisk på spil. Vi er nu nået til nummer to på listen over årsager til afhængighed: Nogle bruger hash som selvmedicinering.  

Hvis man har psykiske problemer, konflikter med sin familie eller vanskeligheder i skolen, er der øget risiko for, at man bliver afhængig efter at have røget hash nogle gange, fordi det kan føles, som om problemerne forsvinder, når man ryger sig skæv.

»Hvis man ikke har andre redskaber til at håndtere problemerne og rumme de negative følelser, kan hash eller andre stoffer blive en problemløsningsstrategi,« siger Jakob Linnet.

Problemer vender tilbage

Rusmidler løser selvfølgelig ikke problemerne. Men hjernen kan snyde en afhængig til at tro, at hashrusen får negative tanker og psykisk smerte til at forsvinde.

»De fleste med ludomani beskriver, at de er inde i en boble, og at deres tanker får ro, når de spiller. Det samme sker, når en hashafhængig ryger sig skæv,« siger Jakob Linnet og nævner igen dopamin:

»Man føler, at man får det bedre, fordi der bliver udløst dopamin. Dopaminen løfter humøret, så man kommer på afstand fra problemerne.«

Problemerne vender tilbage, når rusen aftager, og så får den afhængige lyst til at ryge igen for at få dem til at forsvinde.

Cannabiskultur kan øge risiko for misbrug

Unge med sociale problemer, der begynder at ryge hash, har høj risiko for hurtigt at blive afhængige, siger Morten Hesse fra Center for Rusmiddelforskning.

»Unge med et højt niveau af aggressivitet og impulsivitet – det vil sige, unge, som laver problemer omkring sig, hurtigt kommer op at skændes og pjækker fra skole, bliver hurtigere afhængige af hash end andre, viser forskning,« siger Morten Hesse.   

Og dermed er vi nået til nummer tre på listen over årsager til afhængighed: Venner!

Hvis man er en del af en kultur, hvor der bliver røget meget hash, og hvor rusmidlet bliver rost til skyerne, er der en større risiko for, at forbruget af sjov tobak kommer ud af kontrol, siger en tredje forsker.

»Mange unge har positive forventninger til hash, allerede før de begynder at ryge det, fordi de er en del af en kultur, hvor hash bliver omtalt som et harmløs stof,« siger Søren Holm, der er misbrugskonsulent og har skrevet ph.d. om unges hashforbrug.

»De tænker, at hash gør dem mere sociale, mere afslappede og at de får indsigter i ting, de ikke vidste tidligere, når de er skæve,« fortsætter han.

Efterhånden kan hash komme til at fylde så meget i de unges fællesskaber, at det kan være svært at droppe rusmidlet igen.

»Mange af dem, der udvikler et misbrug, begynder at opfatte hash som en del af deres identitet. De opsøger fællesskaber, hvor der bliver røget meget, og hvor der bliver talt meget om hash. Jeg kalder det en cannabiskultur,« siger Søren Holm.

Forskning i cannabiskultur

Søren Holm har i samarbejde med Center for Rusmiddelforskning og Statens Institut for Folkesundhed identificeret tre parametre, som er afgørende for, om unge udvikler et hashmisbrug eller ej.

  • Normalisering: Hvis unge tror, at det er normalt at ryge hash, er der en større risiko for, at de selv begynder at ryge og i værste fald bliver afhængige.
  • Neutralisering: Unge, der opfatter cannabis som et harmløst stof, er mere tilbøjelige til at begynde at ryge meget. Ofte negligeres skadelige effekter: »Hash er ikke værre end alkohol,« kan et argument lyde.  
  • Glorificering: I nogle miljøer florerer myter om, at hash er et vidundermiddel. Nogle har en idé om, at man bliver mere kreativ, afslappet og social af at ryge. Jo mere unge glorificerer hash, des større risiko for, at de får et stort forbrug.

Du kan læse mere om Søren Holms forskning i artiklen 'Film og spil skal få unge til at holde sig fra hash'.

Hash idealiseres

Også Morten Hesse nævner kulturelle normer og fællesskaber som afgørende for, om man udvikler et hashmisbrug.

»Cannabis er et stof, vi har en kultur omkring, og der florerer en masse forestillinger om, at man bliver mere kreativ og afslappet af at ryge,« siger Morten Hesse, der i sin forskning har lavet interviews om cannabis med unge, der lige er startet på en ungdomsuddannelse.

»Mange, der begynder at ryge hash, har derfor på forhånd positive forventninger til stoffet, og så er det lettere at blive afhængig,« fortsætter han.

Opsummering: Det skal du være opmærksom på

Summasummarum: Afhængighed af hash sidder primært i hjernen, som udskiller et stof, der øger trangen til stoffet, hvis man havde optur, de første gange, man var skæv.

Hvis man har sociale problemer på hjemmefronten eller i skolen, samtidig med at man har venner, som ryger meget hash, er der en øget risiko for, at man bliver afhængig.

Så altså:

  • Vær opmærksom på, om dine tanker begynder kredse om hash, efter at du har røget nogle gange. Så er der en risiko for, at din hjerne forbinder stoffet med noget godt og derfor er begyndt at udløse dopamin.
     
  • Vær også opmærksom på, om du ryger dig skæv for at komme væk fra noget, der er svært i dit liv. Så er der en større risiko for, at du bliver afhængig. Få i stedet hjælp til at håndtere problemerne på anden vis.

Vi håber, at Camilla er blevet klogere og sender hende en T-shirt med Videnskab.dk’s logo som tak for det gode spørgsmål. Vi sender også en stor tak til forskerne for deres hjælp.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone. 'Vov at vide'-serien er produceret med økonomisk støtte fra og i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond.