Flere af verdens førende forskere i demografi har netop været samlet ved AAAS-konferencen i Washington DC.

De drøftede forskellige metoder til håndteringen af det stigende antal mennesker på jorden.

Mange forskere mener, at Jordens befolkning vil runde omkring de 9 milliarder, når vi når år 2050. Men hvordan kan vi tackle en sådan stigning, når vi ikke engang kan klare at mætte de nuværende syv milliarder?

Ikke maden, der begrænser os

Joel E. Cohen er en professor ved Laboratory of Populations ved The Rockefeller University.

Han siger, at omkring én milliard mennesker i dag lever i ekstrem fattigdom, og at forskellene mellem mennesker er større end nogensinde.

»De rigeste to procent ejer over halvdelen af verdens rigdom, mens den fattigste 80 procent sidder på under 10 procent,« fortæller han.

»Hvorvidt vi formår at tage os af alle disse mennesker, og ikke kun det - men faktisk sørger for, de kan have et godt liv, afhænger af vores værdier, og ikke af fysiske begrænsninger, som for eksempel plads.«

Ifølge Cohen er det også en myte, at verdensbefolkningen er begrænset af adgangen til mad.

»For at tro på det, må vi ignorere en del fakta. Som for eksempel, at populationen stiger mest i lande, hvor de har for lidt mad, og befolkningstilvæksten er lav i lande som Spanien og Italien, hvor de har overflod af mad.«

Befolkning skal på dagsordenen

John Sulston er professor i biologi ved University of Cambridge og modtager af Nobelprisen i medicin i 2002.

Han er enig i, at forskellene mellem mennesker skal gøres mindre, og mener, at spørgsmål om befolkningsvæksten i højere grad må tages alvorligt på politisk niveau.

»Under klimatopmødet i København var der mange der talte om, at befolkningsvæksten skulle være en del af drøftelserne, men sådan gik det ikke,« siger Sulston.

Han er også af den opfattelse, at det at reducere forbruget, mens befolkningen stadig vokser, ikke hjælper i det lange løb. Han mener, der skal omfattende systemforandringer til.

Befolkningsforskere på rad og række. Fra venstre: Jonathan A. Foley, Joel E. Cohen, Jason Clay, John Sulston, John B. Casterline og John Bongaarts. (Foto: Bjørnar Kjensli)

»I den vestlige verden, smider vi omkring en tredjedel af vores mad ud, efter vi har købt det. Samtidig bliver halvdelen af maden i udviklingslandene uspiselig på vej mellem landmand og markedet på grund af dårlig transport, opbevaring og prisspekulation.«

»Hvis vi havde formået at ændre systemet, havde vi haft nok mad til alle i dag. Vi må begynde at tænke på nye måder, og vi må spørge os selv, hvor længe vi kan stole på et system, der opfordrer til vækst på alle områder,« siger Sulston.

Vand og gødning

Jonathan Foley, direktør for Institute on the Environment ved University of Minnesota, mener, det vigtigste spørgsmål er, hvordan vi kan håndtere befolkningsvæksten på en måde, der ikke ødelægger vores miljø.

»40 procent af landjorden bruges i øjeblikket til landbrug, og det er de bedste 40 procent. Landbrug og skovrydning er de to største klimasyndere, og de tegner sig tilsammen for 30 procent af alle drivhusgasser, vi udleder.

Men han er overbevist om, at løsningen ikke er genmanipulation af planter, så de kan dyrkes mere effektivt.

»Det lyder måske lidt usexet, men det er faktisk adgang til vand og gødning, der er de to største begrænsende faktorer i det globale landbrug,« fortæller han.

»Vi står over for tre store udfordringer: Vi skal gøre landbruget bæredygtigt, vi skal tackle klimaændringerne, og vi skal fordoble antallet af kalorier, vi producerer på grund af befolkningstilvækst og det faktum, at mennesker spiser mere kød, når de bliver rigere.«

»Hidtil har vi kigget på disse tre spørgsmål hver for sig, men i den virkelige verden skal de tre ses i sammenhæng med hinanden,« siger Jonathan Foley.

Effektiviser landbruget

Jason Clay, vicepræsident i WWFs afdeling for markedsændringer, mener, nøglen til at løse problemerne er at finde ud af, hvordan vi kan skabe mere, samtidig med at vi bruger mindre.

»Vi må finde frem til, hvordan vi kan producere flere kalorier, samtidigt med at vi bruger færre ressourcer. Vi bliver ikke bare flere mennesker, men de ni milliarder mennesker vil tjene mere og mere, og vil i sidste ende også spise mere kød.«

Clay fortæller, at landbruget står for næsten al skovrydning, og bruger mere vand end nogen anden aktivitet. Landbrug anvender også flest kemikalier og udleder flest drivhusgasser.

»Vi bruger en liter vand til at producere én kalorie, og det er ikke godt nok.«

»Vi har virkeligt brug for at effektivisere landbrugssektoren. Det bliver bedre og bedre, men det går ikke nær hurtigt nok« konkluderer han.

Fra forskning.no oversat af Mette Damsgaard