Hvordan kom man op om morgenen, inden vækkeuret blev opfundet?
I Storbritannien havde man ‘knocker uppers’, som var menneskelige vækkeure, der kom og vækkede én på bestilling. Havde man også det i Danmark?

Zzzzz. Kunne du forestille dig at møde til tiden på dit arbejde uden et vækkeur? (Foto: Shutterstock)

For de fleste starter dagen nok med den insisterende alarmtone fra telefonen. Før telefonen brugte man vækkeuret. Men hvordan kom man ud af fjerene, inden vækkeuret blev opfundet?

Det har vores læser Niels Ulrik Østrup fra Charlottenlund nord fra København spurgt om.

Niels Ulrik Østrup har læst i en artikel fra BBC, at man i Storbritannien havde en personlig vækningsordning, der bestod af såkaldte ‘knocker uppers’.

En ‘knocker upper’ var en person, der, mod betaling, vandrede rundt i gaderne i de tidlige morgentimer og vækkede folk ved at banke på deres ruder med en fiskestang.

‘Knocker uppers’ var altså menneskelige vækkeure, som man kunne bestille, hvis man skulle op på et givent tidspunkt.

Hvad gjorde man i Danmark?

‘Knocker uppers’ var især udbredt i de store britiske industribyer gennem 1800-tallet. Her spillede de en essentiel rolle for at få folk op på arbejde, i en tid hvor vækkeuret stadig var for dyrt eller upræcist.

Erhvervet fandtes helt op til begyndelsen af 1920’erne, og den eneste kvalifikation var, at man skulle være en natteravn eller have en søvnforstyrrelse af en eller anden art, så man altså ikke selv sov over sig.     

Niels Ulrik Østrup spørger så Spørg Videnskaben:

»Gjorde man også det i Danmark? Eller hvordan var det inden vækkeurets tid?«

LÆS OGSÅ: Hvilken tidsregning brugte man før Kristi fødsel?

Fandtes ikke i Danmark

Videnskab.dk har sendt spørgsmålene videre til seniorforsker ved Nationalmuseet Mikkel Venborg Pedersen, der især beskæftiger sig med nyere dansk historie fra 1600- til 1900-tallet.

»Vækkeuret bliver almindeligt i 1870’erne. Før det var der mange måder forskellige måder at blive vækket på om morgenen,« fortæller han.

Mikkel Venborg Pedersen har dog ikke hørt om, at de såkaldte ‘knocker uppers’ skulle have vandret rundt og banket på rudder med en fiskestang i danske byer.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Kirkeklokker og hanegal

Først og fremmest var morgenrutinen bestemt af, hvor i landet man levede, og hvilken slags arbejde man havde, fortæller Mikkel Venborg Pedersen.

På landet blev man typisk vækket af hanegal ved solopgang eller kirkeklokkerne, der også ringede, når Solen stod op.

»Der fandtes også en del kirker, der ringede Solen op, og det gør de stadig i dag, som regel klokken otte om morgenen. Dengang fulgte klokkerne dog mere døgnets naturlige gang, og ringede ved solopgang,« forklarer Mikkel Venborg Pedersen.

LÆS OGSÅ: 1700-tallet lagde kimen til, at du går på arbejde

Vækket med skønsang

I byen var der flere forskellige muligheder for vækning, udover kirkeklokkerne.

Helt op til 1863 havde man et vægterkorps i Danmark. Vægterne var en blanding mellem opsynsmænd og politimænd - og så var de en slags omvandrende ure af kød og blod.

Vægternes job var nemlig også at angive tiden på hvert timeslag ved at synge et vægtervers, der kunne lyde sådan her:

»Nu skrider Dagen under og Natten vælder ud«. Hvem ville ikke vækkes på den måde hver morgen?

Men da det ikke var vægternes job at vække folk, men blot at angive timeslaget, så har alle nok ikke kunnet bruge vægternes skønsang til at komme op om morgen.

Dampfløjter og kravet om præcis tid

I byen var det dog også almindeligt at have haner, der galede, ligesom på landet, og det var ikke ualmindeligt, at de også blev brugt som vækkeur i byen, fortæller Mikkel Venborg Pedersen.

Da industrialiseringen spredte sig, og fabrikkerne blev mere normale, fandt man dog også nye måder at vågne på.

De fleste fabrikker var for eksempel udstyret med en dampfløjte, der kunne fortælle de omkringboende arbejdere, hvornår det var tid til at hoppe i arbejdstøjet.

De har for eksempel pebet omkring 10 minutter i 7, fortæller Mikkel Venborg Pedersen.

LÆS OGSÅ: Nyd din sommerferie! Dine forfædre har kæmpet for den

Den skingre pibelyd virkede efter industrialiseringen som en slags vækkeur for fabriksarbejderne i byen. (Video: Refraktorius Ølhund)

»Generelt er ønsket om en meget præcis tid et resultat af det moderne samfund og industrialiseringens krav. Før da havde man en mere omtrentlig tidsfornemmelse, som fint rakte til det meste,« siger Mikkel Venborg Pedersen.

»Der var jo også mange, der boede ved forretningen, værkstedet eller arbejdspladsen og derfor ikke skulle afsted til fabrikken eller kontoret,« slutter han.

Tak for spørgsmålet

Der var desværre ingen fiskestangsbevæbnede 'knocker uppers' i Danmark, men hvis nogen synes, det er en funktion, der mangler, er forretningsideen hermed givet videre.

Vi takker Niels Ulrik Østrup for spørgsmålet og sender en Videnskab.dk T-shirt mod Charlottenlund.

Hvis du har en undren, som du tror videnskaben kan give svar på, så send gerne dit spørgsmål til sv@videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Danskerne sov nøgne og bange

LÆS OGSÅ: Er det klogt at bruge snooze-knappen?

LÆS OGSÅ: Hvorfor sover jeg så godt midt på dagen?

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede


Det sker