Hvordan kan en by have rytmer?
doom-under-ringgadebroen-af-Cisco-Gulloev-byrum

Hvis vi skal beskrive en rytme, får vi ofte lyst til at bevæge armene, holde en takt med foden eller vise det med kroppen. Rytmer er først og fremmest kropslige. Mennesker bevæger sig også i byen med kroppen og de reagerer kropsligt på bylivet omkring dem. (Foto: Cisco Gulløv)

Hvis vi skal beskrive en rytme, får vi ofte lyst til at bevæge armene, holde en takt med foden eller vise det med kroppen. Rytmer er først og fremmest kropslige. Mennesker bevæger sig også i byen med kroppen og de reagerer kropsligt på bylivet omkring dem. (Foto: Cisco Gulløv)

Man kan se på byen på forskellige måder. En måde er ved at se på den fysiske arkitektur. En anden er ved se på de regler, der gælder for den måde, byen må bruges. En tredje tilgang er ved at studere byens rytmer.

Rytmer er normalt noget vi forbinder med musik, men ved at anvende rytmen som metafor for menneskelige handlinger, kan vi nærme os en anden forståelse for det sociale liv i byen. I dette indlæg vil jeg indkredse, hvad vi bliver klogere på ved at udforske byens rytmer og dernæst give et bud på hvilke nye spørgsmål, et 'rytmeanalytisk perspektiv' giver mulighed for at rejse.

Dette indlæg er en mere begrebslig introduktion til rytme optikken og løbende på Bloggen-om-byen, vil jeg give forskellige empiriske eksempler på, hvordan rytmer tager sig konkret ud i bybilledet.

Nogle rytmer er rutineprægede

Lad mig starte med en fortælling om en mands tanker om byen. Henri Lefebvre var en fransk byfilosof. Han observerede byens hverdagsliv i Paris og blev i sine observationer opmærksom på forskelligartede hastigheder og bevægelser som: personer, der går på arbejde, krydser gaden, spiller musik, biler der accelerer, busser der stopper, grupperinger af mennesker, lyde og lugte.

Han observerede rutiner i døgnet, klokker der markerer et tidsrum, som frikvarterer i skolen og strømmen af bevægelser i byen ved fyraften. Ud fra disse observationer søgte Lefebvre med begrebet rytme at forstå, hvordan bylivet bestod af forskellige former for handlinger, der blev gentaget på forskellige måder og som samtidig var med til at danne et mønster, når han så på byen.

En rytme handler ikke om lyd, men skal forstås som en sekvens eller en tidsudstrækning. Med andre ord har bevægeler i byen forskellige takter (varigheder og forme). Nogle rytmer skaber den enkelte person, andre rytmer er defineret af byplanlæggere eller fra politisk side.

Nogle rytmer er præget af rutine og gentagelse og andre er spontane. Lad mig skitsere forskellige former for rytmer, som man kan observere og sanse i byen.

Kropslige og ydre rytmer

Hvis vi skal beskrive en rytme, får vi ofte lyst til at bevæge armene, holde en takt med foden eller vise det med kroppen. Rytmer er først og fremmest kropslige. Mennesker bevæger sig også i byen med kroppen og de reagerer kropsligt på bylivet omkring dem.

På den måde kan rytmer være noget, man sanser gennem kroppen i form af lyde, lugte, larm og store som små bevægelser. Byen er derfor ikke bare arkitektur, men menneskers kropslige brug af arkitekturen.

Med teoretiske briller betyder det, at rytmer kan være indre og mennesker sanser og mærker byen på deres egen krop. Rytmer kan være stemningsbetonede eksempelvis opstår en indre rytme i kroppen, når vi sidder på en bænk i solen og læser en bog eller pludselig oplever en ambulance suse forbi.

Indre rytmer handler om det private, intime og det sociale liv, følelser, tanker og kropslige fornemmelser. Ydre rytmer kommer derimod fra byen, det offentlige, samfundet og det globale blandt andet i form af politikeren regler og byplanlæggerens måde at tænke funktion ind i byrummet på. Det er rytmer, der 'slår tonen an' for, hvordan vi skal færdes i byen.

Det er ikke alle rytmer, der kan ses, lugtes og føles, men nogle rytmer er til stede, uden vi er bevidste om det. Vi handler eksempelvis nogle gange pr. rutine og på nogle steder ved vi pr. automatik, hvordan vi skal opføre os, uden at vi har været der før.

Legende og faste rytmer

Lefebvre så også to andre former for rytmer, da han observerede bylivet i Paris. Disse kan betegnes som legende og faste rytmer, som kommer forskelligt til udtryk i byen. Faste rytmer er monotone og lineære bevægelser. Et eksempel er et lyskryds, der dikterer 'gør dit og gør dat'.

Når vi bevæger os gennem byen med ét specifikt (fast) formål, skabes mindre rum til kreative (legende) handlinger og alternative fortolkninger af byen. Faste handlinger udgør bylivets rutiniserede trummerum.

I hverdagen kan lineære rytmer komme til udtryk i form af skole- og arbejdsgang, matriklers faste rammesætning eller lyden fra maskiner, der arbejder. De er således en stor del af hverdagslivet. På mange måder hæmmes kroppens egne rytmer gennem en stram tidsstyring og takt.

Vi har fire former for rytmer

Modsat, er legende rytmer, som tidsmæssigt har en anden gentagelsesform, da de ikke opererer så faste. Legende rytmer kan forstås som alternative måder at tage del i bylivet på, som menneskers egne fortolkninger af byen og deres kreative udtryksformer. Eksempler er det urbane liv, det revolutionerende byliv, selvorganiserede events, fest, musikalsk og kunstnerisk performance, leg m.v.

Samlet set har vi således fire former for rytmer, der er indre og ydre, legende og faste. Grunden til, at man kan sammentænke det indre i kroppen, det ydre, det legende og det faste er, at det bliver set på som handlinger, der har en tidsmæssig varighed.

Alt har en varighed, hvad end der er tale om en budskabet på en reklamesøjle, signaler fra et lyskryds, et møde på en cafe, et brag fra industriarbejdet, en oplevelse som giver en fornemmelse, et døgn, uger, årstider m.v. Den vinkel gør, at man kan sammenligne rytmerne og se hvordan de 'spiller sammen'.

Når rytmer i byen spiller sammen

Hvad sker der, når forskellige rytmer møder hinanden? Lad os vende tilbage til musikken. Musik kan være harmonisk og udgøre en større symfoni, hvor mange rytmer arbejder konstruktivt om den samme intention. Musik kan også være kaotisk eller konfliktfyldt, hvor rytmerne kommer i utakt. Der er et utal af eksempler på sammenstød mellem forskellige former for bybrug.

Forskellige rytmer kan have et hierarkisk forhold, hvor nogle rytmer dominerer andre. Ved at se på, hvordan forskelligartede rytmer spiller sammen, giver det et billede af hvordan menneskers kropslige, sensoriske, regelrettede, rutiniserede måder at bruge byen på, har indflydelse på hinanden.

Det interessante ved at prøve at forstå forbindelserne mellem rytmer er, at det synliggør hvordan menneskers brug af byen formes i et samspil med byen. Det vil sige, at når man færdes i byen, orienterer og sanser man sig i forhold til det eksisterende byliv.

Når jeg eksempelvis har fulgt mennesker, der selv organiserer dansevents og koncerter på byens nedlagte steder (gamle haller, under broen, på stranden m.v.) så gør de det med bevidsthed om bylivet, lydene, lyset omkring sig.

De sanser arkitekturen og den funktion, der er indlejret i byens steder. De medtænker andres ret til at bruge de steder de indtager og improviserer i deres brug af stederne.

Og hvad så?

Tilbage til spørgsmålet om, hvad perspektivet på rytmer, giver af viden. Når man ser det sociale liv i byen som værende rytmer, er det med til at synliggøre, hvordan mennesker, sanser, forholder sig til, modsætter sig og anvender rytmer af forskellig karakter.

Rytmer kan som en optik anvendes som et værktøj, der hjælper med at synliggøre, hvordan mennesker reagerer sanseligt på bylivet omkring sig. Når man studerer byen, kan man være tilbøjelig til at se forenklet på byens arkitektur, bytrafik, kunst eller menneskers bevægelser, men ved at sammentænke de mange former for rytmer nuancerer det nogle subtile aspekter ved bylivet.

Når man ser byen fra denne optik, giver det anledning til at spørge: Hvordan sanses byen? Hvorfor opsøger nogle mennesker cafelivet og andre byens nedlagte 'grå oaser'? Hvordan kan man improvisere i byen? Hvordan påvirker det mangfoldige byliv, den måde vi færdes på i byen? Hvis byen har rytmer, hvilke instrumenter kan man da spille på? Hvordan skabes nye deltagelseskulturer ved at få rytmer til at spille sammen?

Næste gang du går gennem byen, stop op, se på eller sans byen med rytmerne i tankerne. Kan du se noget lignende det Lefebvre så i Paris for 50 siden? Hvad ser og sanser du? Og hvad giver perspektivet dig af tanker om byen?

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.