Hvordan fremmer vi kønsligestilling i IT-faget?

Det stereotypiske billede af en datalog som en asocial, utilpasset nørd, der kun interesserer sig for teknologi, er udbredt i den vestlige verden.

Det er en fejlopfattelse, som ikke afspejler de egenskaber, der skal til for at få succes på feltet.

Som vi allerede har påpeget, er datalogi ikke bare for drenge med specifikke færdigheder og interesser: Det er et mangfoldigt og konstant foranderligt felt, hvor alle bør føle sig velkomne.

Eksisterende forskning dokumenterer, at manglen på diversitet hovedsaligt eksisterer i vestlige samfund, og at denne mangel på forskelligartethed ikke er et spørgsmål om biologi, men derimod et komplekst kulturelt problem.

I denne artikel opsummerer vi nogle af de mekanismer, som risikerer at ekskludere kvinder fra IT.

Vi præsenterer en tilgang kaldet ‘paired programming’ (hvor man arbejder sammen i par), der kan mindske og om muligt afværge nogle af datalogiundervisningens kulturelle problemstillinger, og som muligvis kan hjælpe til at øge diversiteten.

Selvom manglen på kvinder i IT er ‘elefanten i rummet’, er kvinder ikke de eneste, som er ekskluderet gennem de stereotypiske forestillinger.

Stereotyper fører let til udelukkelse

Datalogien bliver ofte fremstillet som et ekskluderende og ikke videre venligt eller inkluderende felt – især i forhold til kønsligestilling.

Nylige eksempler fra Google og Uber er med til at forstærke dette billede.

Begge virksomheder er nu i gang med at i gangsætte nye strategier, der skal identificere, mindske eller om muligt afværge aspekter, som kønsdiskriminerer medarbejderne, for blot at nævne enkelte eksempler.

Historierne forstærker dog de gængse stereotyper i IT, og et af problemerne med stereotyper er, at de kan skræmme interesserede væk fra IT.

Et studie indikerede for nylig, at en af årsagerne til, at unge kvinder ikke interesserer sig for IT, er, at de ikke ser det som et område, hvor de kan blive succesfulde.

Kulturelle og strukturelle problemer inden for datalogien udelukker altså muligvis personer med forskellige interesser og fagkyndighed.

Så spørgsmålet er: hvordan skaber vi undervisningsmæssige og professionelle rammer, hvor vi kan udforske vores forskellige interesser inden for datalogien?

Der findes ikke en let løsning på disse kulturelle og strukturelle problemer.

Derfor har vi brugt konkrete eksempler, der illustrerer, hvordan det kan gøres anderledes.

Programmering som et redskab – ikke et mål

Både den termonologi, vi bruger og den måde, vi taler om IT-professionerne, har effekt på, hvordan vi opfatter dét at arbejde i IT.

IT-folk bliver ofte kaldt ‘programmører’ eller ‘coders’, som om målet var at ‘producere programmer’ eller ‘producere kode’.

Vi mener, at vi skal se programmerings-delen som et middel og ikke et mål.

Ved at beskrive programmering som et middel eller redskab, der kan løse problemer i den virkelige verden, skaber vi nemlig et mere nuanceret billede af en datalog.

Datalogien er langt mere end blot ren programmering, og målet er ofte at finde løsningen på et problem. Formuleringen af problemet såvel som at tage højde for brugerens behov og prioriteter er lige så vigtige som selve programmeringen.

Den engelske term ‘computer science’ beskriver ikke fuldt ud selve professionen og uddannelsen, fordi det fokuserer så ensidigt på ‘computer’.

Vanskeligheden ved at vælge en terminologi, som repræsenterer feltet, har været emne for debat. For eksempel har selve termen ‘computer science’ konnotationer, der indikerer, at forskningsområdet er computeren og ikke selve det domæne, hvor vi bruger computerne.

For at følge op på de forskellige måder, der kan repræsentere ‘computer science’ eller ‘datalogi’, fokuserer vi på forskellige initiativer, der forsøger at udvide narrativerne omkring datalogien.

LÆS OGSÅ: Kønsforskere: Piger opdrages til at fravælge højtlønnet IT-branche

Fixer vi datalogien, eller fixer vi kønsforskellen?

Kønsforskellen inden for datalogi er socialt og kulturelt skabt – det vil sige, at den ikke er forårsaget af vores biologi, fordi kønsforskellen kun eksisterer i vestlige samfund som følge af de forskellige forventninger, vi har til henholdsvis mænd og kvinder i disse samfund.

I Danmark adresserer et stigende antal offentlige og private initiativer kønsforskellen inden for datalogien på forskellige måder. Et af initiativerne er FemTech.dk, som er et forskningsprojekt, der blev Pernille Bjørn, én af de to kvindelige professor i datalogi ved Københavns Universitet.

FemTech.dk har til formål at ændre opfattelsen af teknologien og af dem, som udvikler den. Formålet er også at ændre kønsbalancen på datalogi-studiet samt skabe rammer, hvor man kan udforske egne interesseområder inden for datalogien.

En måde at gøre det på er at udfordre idéen om, at datalogien altid er en ikke-samarbejdende aktivitet (altså at man for det meste arbejder alene), hvilket er langt fra virkeligheden.

Faktisk er samarbejde afgørende for datalogien.

Samarbejde har blandt andet ført til hele forskningsfelter som eksempelvis Computer-Supported Cooperative Work (CSCW), der fokuserer på at granske samarbejdssituationer, der stiler mod at skabe kooperative systemer.

Softwareindustrien anderkender i stigende grad vigtigheden af samarbejde, for eksempel ved at indføre såkaldte ‘agile workflows’ i forbindelse med teamwork i udviklingen af software. Agile workflows fremhæver ofte fordelene ved samarbejde og kommunikation på tværs af forskellige teammedlemmer og forskellige teams.

Soloarbejde eller gruppearbejde?

Mange ting i livet er sjovere, når vi ikke er alene om det.

Det gælder også for de fleste datalogiske opgaver. Vi mener, at man netop skal fremhæve og reklamere for dette aspekt – også når vi ser på rollemodeller.

Dataloger bliver ofte præsenteret i medierne som ensomme genier, som eksempelvis Grace Hopper, Alan Turing, Bill Gates og Mark Zuckerberg. Hvad nu, hvis vi i stedet satte fuldt spotlight på succeshistorier, der var et resultat af samarbejde?

Et berømt eksempel er ENIAC-computeren, som blev bygget 1943-46 ved University of Pennsylvania, hvor seks kvinder stod for størstedelen af programmeringen.

Kvinderne beskrev, hvordan de tilrettelagde opgaverne, så de passede med hver enkelt persons forskellige talenter. Nogle fandt fejl eller bugs, andre designede mens andre igen dokumenterede programmerne (en meget undervurderet opgave).

I 1950’erne udviklede et konsortium computersproget COBOL.

Konsortiet bestod af initiativtageren Grace Hopper, Betty Holberton Schnyder fra ENIAC-gruppen samt andre kvinder og mænd.

Det vigtigste for os er ikke, at software-udviklerne var kvinder. Vi argumenterer i stedet for, at det viser en alternativ repræsentation af succes: Succes gennem samarbejde med andre.

Måske bør vi takle kønsforskellen ved at belyse andre repræsentationer af succes.

LÆS OGSÅ: QUIZ: Test din viden om IT. Hvilket programmeringssprog blev udviklet af en kvindelig admiral?

Forskellige motivationer og læringsstile

En måde, vi kan præsentere et andet syn på et emne, er ved at ændre måden, vi præsenterer det på.

For eksempel bør vi sikre os, at programmering bliver præsenteret som en social og kollaborativ aktivitet som en del af det nuværende globale fremstød, der har til formål at introducere datalogien i indskolingen.

Selv om professionel IT-udvikling er en kollaborativ indsats, som vi tidligere har forklaret, fokuserer undervisningen i mange skoler ikke på de sociale og kollaborative aspekter.

Computerundervisningen i klasseværelset ender ofte med ‘én elev – én computer’ – to personer kan jo ikke skrive på det samme tastatur. Derudover har vi også en tendens til at fokusere på skærmen og ikke på personerne omkring os.

Så hvordan får vi folk til at samarbejde, når de arbejder med computere?

‘Paired programming’ er en mulighed

‘Paired programming‘ er en softwareudviklingsteknik, hvor to programmører arbejder sammen ved et enkelt tastatur.

De to programmører har hver deres rolle som henholdsvis navigatør og fører.

Navigatøren er ansvarlig for arbejdets strategiske retning, for at analysere situationen, fange fejl og komme med idéer til forbedringer. Føreren er ansvarlig for at skrive koden og håndtere detaljerne.

Efter 10-20 minutter bytter de roller. Parrene skal opretholde en løbende samtale, hvor de reflekterer over, hvad der sker på skærmen.

Lige dette bør være fokus for underviseren i en undervisningssituation – at sikre at parrene er aktivt engagerede i samtale.

Hvorfor fungerer det?

Paired programming har mindst 5 fordele:

1. Øget læring, fordi deltagerne bytter roller og lærer af hinanden.
2. Rutiner, viden og færdigheder bliver delt.
3. Det endelige program har færre fejl (bugs).
4. Mindre tid bliver brugt på at korrigere fejl.
5. Mindre tid bliver brugt på at koordinere, hvis parret er en del af et større team.

Vores erfaring har været, at det i en undervisningssituation er afgørende at sikre, at alle er med på tilgangen, da man ellers kan møde modstand.

Læg ud med en diskussion med de studerende, hvor de kan fremlægge deres tanker om de forskellige fordele ved at arbejde i par.

Ofte vil de nemlig selv komme frem til de ovenfornævnte fordele.

Kønsforskellen og fremtiden for IT

For at opsummere argumenterer vi for, at kønsforskellen i IT er socialt og kulturelt betinget.

Skal vi have kønsligestilling i IT kræver det derfor kulturelle, strukturelle og didaktiske ændringer.

Håndtering af kønsforskelsbehandling indebærer, at vi fremmer og belyser samarbejdets afgørende rolle i IT – i går, i dag og i morgen.

LÆS OGSÅ: It styrker de fagligt svage gymnasieelever

LÆS OGSÅ: Kvinder slår mænd i kvantefysik

LÆS OGSÅ: QUIZ: Test din viden om IT. Hvor meget hurtigere end dig er computeren til at regne?

Læs denne artikel på engelsk på vores internationale søstersite ScienceNordic.com. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.