Sponseret af Syddansk Universitet

Syddansk Universitet og Videnskab.dk samarbejder om at bringe videoer med forskningsformidling.

Hvordan forsker man i spionage?
Spionage er i sin natur enormt hemmelighedsfuldt - hvordan arbejder forskere egentlig med at undersøge spionage?

Spionage og efterretningstjenesters arbejde har altid været forbundet med meget hemmeligskræmmeri.

»Den grundlæggende myte omkring spionage er, at det virker. Det er noget, som er baseret på 'gut-feeling' og ikke på undersøgelser. En anden afgørende myte omkring spionage og efterretningsvirksomhed er, at vi ikke må, og at vi ikke kan undersøge noget, der skal være så hemmeligt,« forklarer Thomas Wegener Friis i ovenstående video.

Thomas Wegener Friis, der er lektor ved Center for Koldkrigsstudier på SDU, fortæller endvidere om, hvordan man rent faktisk kan forske i spionage og derved kaste lys over et område, som den brede befolkning normalvis ikke har den store kendskab til.

Historisk perspektiv

Den eneste måde, som spionage og efterretningstjenester for alvor kan undersøges på, er ved at kigge på historien.

Der er særligt én periode i historien, som er en guldgrube i forhold til forskning inden for spionage og efterretningstjenester, og det er den kolde krig. Det er her, den moderne efterretningstjeneste for alvor bliver til.

»Efterretningstjenesterne er et relativt nyt fænomen. Det er noget, som opstår i 1900-tallet, og som får et stort skub fremad i den 20. århundrede, og naturligvis ikke mindst i forbindelse med den kolde krig, hvor parterne står over for hinanden og har brug for at få så mange hemmeligheder som overhovedet menneskeligt muligt,« fortæller Thomas Wegener Friis.

Du kan se meget mere om, hvordan forskning i spionage og efterretningstjenester fungerer i videoen øverst i artiklen. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk