Hvordan får man en bæredygtig begravelse?

En ting er sikkert her i livet: Lige meget, hvor hurtigt vi løber, så indhenter døden os på et tidspunkt.

Men har det en betydning for klimaet, hvordan vi sendes afsted på den sidste rejse?

Det vil et medlem af Videnskab.dk’s Red Verden-facebookgruppe, Met’Marie, gerne vide vil mere om.

Helt konkret spekulerer hun i, om der kan spares en del CO₂ ved at gå over til begravelser i jord i stedet for kremeringer. Det har fået hende til at stille spørgsmålet:

»Står vi over for et skifte i, hvordan vi begraver de døde?«

Spørg Videnskaben har taget udfordringen op og spurgt flere forskere om begravelses-trends og klimaaftryk i Danmark.

Og den udfordring har ikke været så simpel endda.

\ Læs mere

Var neandertalerne så medfølende, at de begravede deres døde med blomster?

Manglende forskning i kremerings effekt på klima og miljø

De forskere, Spørg Videnskaben har kontaktet, er enige om, at der ikke er forsket meget i, hvor meget det belaster CO₂-budgettet, når vi bruger energi på at brænde et lig i en ovn.

»Kremering frigiver selvfølgelig drivhusgasser som enhver anden forbrændingsproces, men det nøjagtige niveau kendes ikke,« forklarer Willis Gwenzi i en mail til Videnskab.dk.

Han er professor i miljøplanlægning og ingeniørkundskab på University of Zimbabwe og er én af de få, der har forsket i miljø- og sundhedsproblemer med menneskets behandling af afdøde.

Men der er faktisk flere elementer i kremeringsprocessen, der kan være kilder til forurening. Hvorvidt de påvirker miljøet afhænger især af, hvad den afdøde tager med sig i døden.

Et eksempel er gammeldags tandfyldninger, der ved forbrænding frigiver kviksølv i luften, hvilket har fået moderne krematorier til at installere filtre, der kan indfange det skadelige metal.

»Kremering kan også, ligesom affaldsforbrænding, frigive giftstoffer som dioxin, der stadig udgør et betydeligt miljøproblem verden over,« forklarer Willis Gwenzi.

Dioxin er et meget giftigt og potentielt kræftfremkaldende stof, der nedbrydes langsomt i naturen.

I en videnskabelig artikel i tidsskriftet Science of the Total Environment, opfordrer han derfor flere undersøgelser af begravelsesindustriens forurening.

\ Læs mere

Jord og tørv fortæller historien om en storslået vikingeskibsbegravelse

Hvad så med kistebegravelser?

Det er altså ikke muligt at fastslå, præcis hvor meget CO₂ der kan eventuelt spares ved en overgang til kistebegravelser.

Samtidig er det ifølge forskerne vigtigt at huske på, at kistebegravelser også kan påvirke miljø og klima, navnlig fordi kirkegårde optager plads, og kister kræver ressourcer i form af træ og metal, selvom nogle fabrikanter, også danske, tilbyder kister af papir eller bambus.

Igen er vi ude i et felt, hvor der ikke er forsket meget, men med et fokus på ‘grønne’ begravelser, har forskere kigget nærmere på, hvordan kirkegårde påvirker jorden.

Én af dem er Matthys Dippenaar, professor i miljøteknologi og hydrogeologi på University of Pretoria, der står bag en forskningsrapport om risici ved forurening fra kirkegårde, som blev finansieret af Sydafrikas regering.

Hans hold har inddelt risikable elementer ved en kistebegravelse i fire kategorier (MNOP):

• Metaller fra skruer, søm, hængsler og afdødes smykker, som kan gå i grundvandet via nedsivende vand
• Næringsstoffer fra selve liget, der under de rette forhold kan påvirke kvaliteten i grundvandet
• ‘Organics’, såsom formaldehyd til balsamering (bruges sjældent i Danmark), lak og plastik
• ‘Pathogens’, sygdomme og bakterier fra liget, der kunne formere sig under jorden og udvise resistens over for antibiotika

Forskerne har opstillet kategorierne baseret på, hvor hurtigt stofferne siver gennem jorden, hvor længe de bliver liggende og hvor skadelige de er.

»Alt i alt er der en lille risiko for forurening fra de forskellige ting, vi putter i jorden, og det vigtigste er, hvordan de ligger i forhold til grundvandet,« forklarer han i en mail til Videnskab.dk:

»Generelt er risikoen acceptabelt lille, hvis gravsteder er dybe nok, har nok jord mellem dem og vandet, og ikke ligger nær vandløb eller i vandholdig jord.«

Et lille skifte mod skoven i Danmark

Så hvad angår Met’Maries gode spørgsmål om, hvorvidt det vil være godt for klimaet at gå over til kistebegravelser, må vi konstatere, at det endnu ikke er et forskningsfelt, der har fået så meget opmærksomhed.

Men hvad angår tendenserne i Danmark, er der ingen tegn på, at kremering er på retur.

»Kistebegravelse er passé, og kremering er langt det almindeligste i dag,« fortæller Margit Warburg.

Hun er religionssociolog, professor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet og deltager i et globalt forskningsprojekt om den stærkt voksende befolkningsgruppe, der står uden for organiseret religion.

Hun understreger, at der er mange måder at tage sig af asken på efter en kremering, og der kan ses en opblomstring af skovbegravelser i Danmark.

Det foregår ved at begrave en bio-nedbrydelig urne i et skovstykke, der er godkendt til formålet.

»Vi kan så småt se et skifte i dansk begravelseskultur,« forklarer Margit Warburg.

\ Læs mere

Et vildt døgn i rumfarten: Rekorder, rum-begravelser og dyrkning af kosmiske tomater

Ikke CO2-neutralt, men religiøst neutralt

Da skovbegravelsen stadig inkluderer en kremering, er den dog ikke CO₂-neutral, men ifølge Margit Warburg er det heller ikke den primære grund til at vælge den.

»Danskere melder sig i stigende omfang ud af Folkekirken, og for nogen af dem er skovbegravelsen en attraktiv mulighed,« forklarer hun:

»Og der er også en del danskere, der foretrækker at blive skovbegravet frem for kirkegården, selvom de er medlemmer af Folkekirken. Skovjord er jo netop ikke indviet jord, så man kan frit lægge dét i begravelsen, man selv vil.«

Par, som tilhører forskellige religioner, er måske også tiltrukket af denne tanke om, at der er tale om et religiøst neutralt begravelsesområde.

»Derudover betyder en begravelse i skoven, at der er et fast sted, hvor familien kan besøge sine afdøde, modsat askespredning til havs,« forklarer hun.

»Mange har også givet den begrundelse for valget, at de føler sig knyttet til naturen og skoven.«

\ Læs mere

Skræmmende fund: Spædbørn begravet med hjelme lavet af andre børns kranier

\ Læs mere

Vandkremering og vinylplader af din aske: Utraditionelle begravelsesritualer

\ Læs mere

Se på bøf, bil og bolig: Tre gode råd til en klimavenlig hverdag