En ting er sikkert her i livet: Lige meget, hvor hurtigt vi løber, så indhenter døden os på et tidspunkt.
Men har det en betydning for klimaet, hvordan vi sendes afsted på den sidste rejse?
Det vil et medlem af Videnskab.dk’s Red Verden-facebookgruppe, Met’Marie, gerne vide vil mere om.
Helt konkret spekulerer hun i, om der kan spares en del CO2 ved at gå over til begravelser i jord i stedet for kremeringer. Det har fået hende til at stille spørgsmålet:
»Står vi over for et skifte i, hvordan vi begraver de døde?«
Spørg Videnskaben har taget udfordringen op og spurgt flere forskere om begravelses-trends og klimaaftryk i Danmark.
Og den udfordring har ikke været så simpel endda.
Manglende forskning i kremerings effekt på klima og miljø
De forskere, Spørg Videnskaben har kontaktet, er enige om, at der ikke er forsket meget i, hvor meget det belaster CO2-budgettet, når vi bruger energi på at brænde et lig i en ovn.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
»Kremering frigiver selvfølgelig drivhusgasser som enhver anden forbrændingsproces, men det nøjagtige niveau kendes ikke,« forklarer Willis Gwenzi i en mail til Videnskab.dk.
Han er professor i miljøplanlægning og ingeniørkundskab på University of Zimbabwe og er én af de få, der har forsket i miljø- og sundhedsproblemer med menneskets behandling af afdøde.
Men der er faktisk flere elementer i kremeringsprocessen, der kan være kilder til forurening. Hvorvidt de påvirker miljøet afhænger især af, hvad den afdøde tager med sig i døden.
Et eksempel er gammeldags tandfyldninger, der ved forbrænding frigiver kviksølv i luften, hvilket har fået moderne krematorier til at installere filtre, der kan indfange det skadelige metal.
»Kremering kan også, ligesom affaldsforbrænding, frigive giftstoffer som dioxin, der stadig udgør et betydeligt miljøproblem verden over,« forklarer Willis Gwenzi.
Dioxin er et meget giftigt og potentielt kræftfremkaldende stof, der nedbrydes langsomt i naturen.
I en videnskabelig artikel i tidsskriftet Science of the Total Environment, opfordrer han derfor flere undersøgelser af begravelsesindustriens forurening.

Hvad så med kistebegravelser?
Det er altså ikke muligt at fastslå, præcis hvor meget CO2 der kan eventuelt spares ved en overgang til kistebegravelser.
Samtidig er det ifølge forskerne vigtigt at huske på, at kistebegravelser også kan påvirke miljø og klima, navnlig fordi kirkegårde optager plads, og kister kræver ressourcer i form af træ og metal, selvom nogle fabrikanter, også danske, tilbyder kister af papir eller bambus.
Igen er vi ude i et felt, hvor der ikke er forsket meget, men med et fokus på ‘grønne’ begravelser, har forskere kigget nærmere på, hvordan kirkegårde påvirker jorden.
Én af dem er Matthys Dippenaar, professor i miljøteknologi og hydrogeologi på University of Pretoria, der står bag en forskningsrapport om risici ved forurening fra kirkegårde, som blev finansieret af Sydafrikas regering.
Hans hold har inddelt risikable elementer ved en kistebegravelse i fire kategorier (MNOP):
- Metaller fra skruer, søm, hængsler og afdødes smykker, som kan gå i grundvandet via nedsivende vand
- Næringsstoffer fra selve liget, der under de rette forhold kan påvirke kvaliteten i grundvandet
- ‘Organics’, såsom formaldehyd til balsamering (bruges sjældent i Danmark), lak og plastik
- ‘Pathogens’, sygdomme og bakterier fra liget, der kunne formere sig under jorden og udvise resistens over for antibiotika
Forskerne har opstillet kategorierne baseret på, hvor hurtigt stofferne siver gennem jorden, hvor længe de bliver liggende og hvor skadelige de er.
»Alt i alt er der en lille risiko for forurening fra de forskellige ting, vi putter i jorden, og det vigtigste er, hvordan de ligger i forhold til grundvandet,« forklarer han i en mail til Videnskab.dk:
»Generelt er risikoen acceptabelt lille, hvis gravsteder er dybe nok, har nok jord mellem dem og vandet, og ikke ligger nær vandløb eller i vandholdig jord.«
\ Red verden: Stort tema i gang
I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Du kan debattere løsninger med knap 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.
Et lille skifte mod skoven i Danmark
Så hvad angår Met’Maries gode spørgsmål om, hvorvidt det vil være godt for klimaet at gå over til kistebegravelser, må vi konstatere, at det endnu ikke er et forskningsfelt, der har fået så meget opmærksomhed.
Men hvad angår tendenserne i Danmark, er der ingen tegn på, at kremering er på retur.
»Kistebegravelse er passé, og kremering er langt det almindeligste i dag,« fortæller Margit Warburg.
Hun er religionssociolog, professor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet og deltager i et globalt forskningsprojekt om den stærkt voksende befolkningsgruppe, der står uden for organiseret religion.
Hun understreger, at der er mange måder at tage sig af asken på efter en kremering, og der kan ses en opblomstring af skovbegravelser i Danmark.
Det foregår ved at begrave en bio-nedbrydelig urne i et skovstykke, der er godkendt til formålet.
»Vi kan så småt se et skifte i dansk begravelseskultur,« forklarer Margit Warburg.
Ikke CO2-neutralt, men religiøst neutralt
Da skovbegravelsen stadig inkluderer en kremering, er den dog ikke CO2-neutral, men ifølge Margit Warburg er det heller ikke den primære grund til at vælge den.
»Danskere melder sig i stigende omfang ud af Folkekirken, og for nogen af dem er skovbegravelsen en attraktiv mulighed,« forklarer hun:
»Og der er også en del danskere, der foretrækker at blive skovbegravet frem for kirkegården, selvom de er medlemmer af Folkekirken. Skovjord er jo netop ikke indviet jord, så man kan frit lægge dét i begravelsen, man selv vil.«
Par, som tilhører forskellige religioner, er måske også tiltrukket af denne tanke om, at der er tale om et religiøst neutralt begravelsesområde.
»Derudover betyder en begravelse i skoven, at der er et fast sted, hvor familien kan besøge sine afdøde, modsat askespredning til havs,« forklarer hun.
»Mange har også givet den begrundelse for valget, at de føler sig knyttet til naturen og skoven.«
\ Moderne begravelsesidéer
- I stedet for at sprede aske over havet, kan organisationen Eternal Reefs gøre den til grobund for koralrev, ved at sænke den ned i en speciel betonkugle.
- Kunstnere fra det italienske firma Capsula Mundi har designet en bionedbrydelig kapsel (til lig eller aske), som der kan plantes et træ ovenpå.
- Firmaet Coeio i USA har ladet videnskab og mode samarbejde i designet af en begravelses-dragt, der indeholder svampe, der skulle nedbryde liget og gøde jorden.
- Hvor skal man ellers have morfars aske? Måske på fingeren eller om halsen? Firmaet Lonité i Schweiz, kan nemlig presse den sammen til en diamant.
\ Kilder
- Willis Gwenzis profil (Univeristy of Zimbabwe)
- Matthys Dippenaars profil (University of Pretoria)
- Margit Warburgs profil (KU)
- Infoside om dioxin (Miljøstyrelsen)
- “Autopsy, thanatopraxy, cemeteries and crematoria as hotspots of toxic organic contaminants in the funeral industry continuum”, Science of the Total Environment (2021). DOI: https://doi.org/10.1016/j.scitotenv.2020.141819
- Rapport udarbejdet til den sydafrikanske regering: “ENVIRONMENTAL RISK ASSESSMENT, MONITORING AND MANAGEMENT OF CEMETERIES” (2018)