Hvordan bliver pengene gemt i et skattely?
Et skattely bliver brugt for at slippe for at betale skat. Her bliver også gemt penge fra kriminalitet. Men hvorfor får det lov at fortsætte sådan?
skattely skatteparadis kriminalitet penge trust trustee penge økonomi information politik

Hvorfor har man ikke sat en stopper for skattelyene for længe siden? (Illustration: Shutterstock)

Hvorfor har man ikke sat en stopper for skattelyene for længe siden? (Illustration: Shutterstock)

Cirka 50 lande og delstater i verden er skattely-lande.

De fleste tænker nok på steder som Bahamas, Bermuda, Liechtenstein og Luxembourg, når de hører ordet skatteparadis.

»Det er nok mindre kendt, at man også i Irland og Holland kan få penge udenom beskatning. Den lille amerikanske delstat Delaware er imidlertid et af verdens største skattely,« siger professor Guttorm Schjelderup ved Handelshøjskolen, NHH i Bergen til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Skattely tilbyder udlændinge og virksomheder ejet af udlændinge, lav skat eller nul skat. De samme regler gælder ikke for landets egne borgere, der skal betale skat.

Skattely har også lovgivning, der er designet til at forhindre indsigt fra omverdenen. Som sådan fungerer det fint for mange slags kriminelle.

27 direktørstillinger per indbygger

På British Virgin Islands med et indbyggertal på 31.000 var der i 2012 i alt registreret 830.000 selskaber.

I gennemsnit havde hver indbygger 27 direktørstillinger i udenlandske selskaber.

Det tilsvarende tal for Norge samme år var 0,05 direktørstillinger per indbygger.

(Kilde: Schjelderup, 2015)

Lande går glip af milliardvis af kroner

Skøn over, hvor mange penge andre lande hvert år går glip af på grund af diverse skattely, svnger fra 1.000 til 2.500 milliarder norske kroner (739 til 1.847 milliarder danske kroner).

Værst går det formentlig ud over udviklingslandene, der eller godt kunne bruge pengene.

En god del er gjort de seneste år for at tackle skattelyene. Både den internationale organisation OECD, Den Internationale Valutafond (IMF) og netværket af forskere og aktivister i Tax Justice Network arbejder hårdt på sagen.

Sådan fungerer et skattely

Der er flere måder at sørge for, at pengene finder vej til skattely med lav eller ingen skat, hvis man vil gemme penge.

Brug af såkaldte trusts er udbredt. Trusts kan benyttes til skatteplanlægning af en person, der overfører deres formue til en trustee (formueforvalter), som så skal tilgodese personen eller personens familie.

I skattelyet er den pågældende ofte ikke længere juridisk ejer af formuen og ikke skattepligtig i forhold til afkastet, men vil stadig kunne nyde godt af det.

Værdien i trusten styres gerne af en person, der er ansat i et advokatfirma i skattelyet. Forvalterne sørger for, at den, som er tilgodeset i trusten, får pengene.

De fleste store multinationale selskaber i verden har ifølge Guttorm Schjelderup noget, som kaldes et holdingselskab i et skattely. Disse holdingselskaber ejer selskaber i andre lande.

»Udbyttet fra selskaber i normale stater sendes til holdingselskabet i skattelyet.«

Store multinationale virksomheder bruger skattely

»En meget brugt løsning til at flytte overskuddet fra de almindelig stater til holdingselskabet i skatteparadiset er at lade selskabet i skattelyet eje vigtige patenter eller et mærkevarenavn som eksempelvis IKEA.«

Skattely er ofte øer

De fleste skattely er små østater og territorier som Bahamas, Bermuda, Jersey og Mauritius.

Patenter og mærkevarenavne er svære at værdisætte, så derfor er der et stort spillerum, når betalingen skal bestemmes. 

På denne måde bliver overskuddet ofte flyttet til skatteparadiset.

Holdingselskabet er altså en 'sparebøsse' for aktionærerne og bruges til global skatteplanlægning for multinationale selskaber som Apple, Starbucks og Google.

Hensigten er at skjule information

Nogle fortalere for skattely mener, at de kan bruges til at undgå dobbeltbeskatning, altså det, at man skal betale skat af de samme indtægter i to lande. Det drøfter Guttorm Schjelderup i en kronik i Norges næststørste avis, VG.

»Kritikken af skatteparadiserne handler ikke så meget om manglen på indsigt, som det handler om skattekriminalitet,« fortæller NHH-professoren.

»Skatteparadiserne tilbyder hemmeligholdelse, for eksempel ved at det ikke er muligt at fastslå, hvem ejerne af et selskab er. Og er man anonym, vil man hurtigt kunne gøre ting, man ville tænke sig om to gange, før man gjorde i fuld offentlighed.«

Guttorm Schjelderup påpeger, at tre amerikanske økonomer i 2001 modtog Nobelprisen i økonomi for at have vist, at mangel på information eller skjult information svækker verdensøkonomien.

Meget af hensigten med skatteparadiserne er at skjule information. Man skulle derfor tro, at man internationalt ville have sat en stopper for aktiviterne for længe siden.

»Men det har man ikke gjort, fordi den økonomiske magtelite i de mest magtfulde lande i verden har interesse i skatteparadisernes tjenester,« mener Guttorm Schjelderup.

Hvem ejede Scandinavian Star?

NHH-professoren er også optaget af, hvordan ansvaret 'pulveriseres', når et selskab holder til i et skattely.

»For eksempel ved vi endnu ikke, hvem der ejede ulykkesskibet Scandinavian Star. Ejerskabet af skibet var nemlig skjult i et skattely.«

»I selskabsregistret i skattelyet er der ofte ingen anden informatiom end selskabets navn og nominelle værdi per aktie. Det er ofte udeladt eller skjult, hvem der er den virkelige ejer af virksomheden,« siger Guttorm Schjelderup.

»Krav i lande som Panama om, at personer, der sidder i selskabets bestyrelse, skal være til stede i landet, løses ved hjælp af stråmænd.«

Skatteparadiserne gør det også lettere at være kriminel. Alt fra overtrædelser af national og international lovgivning til korruption, hvidvask af penge og skatteunddragelse gøres lettere gennem eksistensen af skattelylandene.

For at undslippe det internationale søgelys har nogle skattely vedtaget strenge regler på papiret, som de dog undlader at håndhæve.

Norge indgår aftaler

Forskeren siger, at der nu gøres mere for at øge åbenheden omkring virksomheder i skattely, men hidtil har meget handlet om beskatning og mindre om resten af ​​hemmeligholdelsen.

»Stadig flere lande indgår aftaler om automatisk informationsudveksling knyttet til skat. I USA har man indført store bøder for virksomheder, der ikke overholder disse regler.«

I de senere år har især OECD arbejdet for at kræve, at skattelyene indgår aftaler om informationsudveksling med andre lande. 

De fleste skattely er nu indforståede med sådanne aftaler. Aftalerne giver skattemyndighederne i for eksempel Norge adgang til informationer om norske skatteyderes indtægter og formue i skatteparadiset.

Manglen på offentlige registre, som ligner det norske Brønnøysundregister (national myndighedsdatabase, som indeholder alle oplysninger indberettet af virksomheder til myndighederne, red.) og aktionærregistret, gør det meget vanskeligt i praksis at finde ud af, hvem der virkelig ejer virksomhederne, der er registreret i skattely.

Skader fattige lande mest

Skattelyene skader både rige og fattige lande, men konsekvenserne er nok størst for fattige udviklingslande, konkluderer Guttorm Schjelderup i denne videnskabelige artikel.

Det norske Kapitalfluktutvalget (NOU 2009:19) dokumenterer, at ledere i fattige lande har stjålet enorme summer fra samfundet og skjult dem i skattely.

Penge, der kunne have været brugt til skoler, sundhedsvæsenet og anden infrastruktur.

»Fattige lande har ikke de samme ressourcer som rige lande til at modstå denne form for kriminalitet, og skattelyene giver dem, der stjæler fra samfundet, et skjulested,« siger Guttorm Schjelderup.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.