Hvor stor betydning har strenge eller milde straffe for brugen af cannabis?
Nogle studier peger på, at effekten af ​​strafudmålingen på brugen af ​​illegale stoffer måske er blevet overvurderet. Men det er et kompliceret forskningsfelt.
Cannabis brug stafudmåling effekt rusmidler stoffer ulovlig afkriminalisering

Salg af cannabis er forbudt i henhold til spansk straffelov, men forbrug er ikke ulovligt. Det har ført til, at der på det seneste er dukket en række såkaldte cannabisklubber op. Spanien ligger i dag på førstepladsen, når det kommer til forbrug. Vil liberalisering få endnu flere til at begynde at bruge rusmidlet? (Foto: Shutterstock)

Salg af cannabis er forbudt i henhold til spansk straffelov, men forbrug er ikke ulovligt. Det har ført til, at der på det seneste er dukket en række såkaldte cannabisklubber op. Spanien ligger i dag på førstepladsen, når det kommer til forbrug. Vil liberalisering få endnu flere til at begynde at bruge rusmidlet? (Foto: Shutterstock)

Holland er kendt for at være et liberalt land, når det kommer til cannabis. Rusmidlet kan købes og bruges i såkaldte coffeeshops.

Også i Spanien kan cannabis nu købes og bruges på særlige klubber i hele landet.

I Norge (og Danmark) er det stadig strafbart at bruge og besidde stoffet.

Betyder lidt

Men hvad betyder egentlig strenge eller milde straffe i et land for, om folk bruger stoffet?

Det satte en forskergruppe ved Karolinska Institutet i Sverige sig for at afdække.

Efter at have undersøgt cannabisbrugen i 11 lande i Europa og sammenlignet den med strafudmålingen på området, er de nået frem til en noget overraskende konklusion:

Strafniveauet betyder meget lidt.

Forskerne undersøgte, hvordan brugen har udviklet sig i aldersgruppen 15 til 34 år i perioden 1994 til 2017 i de 11 lande.

Store forskelle i Europa

Der er store forskelle både i brugen og i cannabispolitikken i de lande, der er med i studiet, som er Norge, Sverige, Storbritannien, Holland, Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Portugal, Slovakiet, Spanien og Italien.

  • Sverige har det laveste forbrug af hash blandt unge og unge voksne med 1,5 procent
  • Spanien har det højeste forbrug med 12,3 procent
  • I Norge bruger 4 procent af de 15-34-årige hash

Én af forskerne bag undersøgelsen, professor Cecilia Magnusson ved Karolinska Institutet, siger til den svenske avis Dagens Nyheter, at uanset hvilken retning lovgivningen i et land er gået - om den er blevet mildere eller strengere - faldt cannabisbrugen, efter at lovene blev ændret.

I de lande, hvor loven ikke er blevet ændret i perioden 1994-2017, Tyskland, Holland, Slovakiet, Sverige, har brugen enten været stabil eller noget stigende, fortæller forskeren i interviewet.

Også vist i andre studier

»Disse resultater slutter sig til rækken af studier, der viser, at man formentlig har overvurderet straffens effekt på brugen af illegale stoffer.«

Det skriver Ola Røed Bilgrei, som forsker ved den norske sundhedsmyndighed, Folkehelseinstituttet (FHI), i en email til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

»Det er dog vigtigt at understrege, at studiet er behæftet med usikkerhed, som forskerne selv redegør for. Men der tegnes stadig et billede, der falder sammen med flere andre metaanalyser. De viser, at ændringer i cannabislovgivningen ikke nødvendigvis fører til væsentlige ændringer i brugen.«

1 ud af 10 brugte hash

I Europa har omkring 90 millioner mennesker i alderen 15-64 år brugt cannabis 1 eller flere gange i deres liv.

I 2019 brugte 1 ud af 10 unge voksne i Europa cannabis hver måned, skriver forskerne.

En bølge af cannabis-liberalisering skyller for tiden over verden, men intet land i Europa er indtil videre nået så langt som flere stater i USA.

Holland og Spanien har delvist legaliseret cannabis. De accepterer, at stoffet kan sælges og bruges på caféer eller klubber.

Belgien, Portugal, Estland og Tjekkiet har også lempet lidt på lovgivningen i retning af afkriminalisering af brug og besiddelse.

Også debat i Norge

I mange lande diskuterer man i dag narkotikapolitik – især brug eller besiddelse af cannabis.

Det er også relevant i Norge med Solberg-regeringens forslag til en rusmiddelreform, som omfattede afkriminalisering af illegale stoffer. Så ville Norge have fulgt Portugals eksempel.

»Baggrunden for diskussionerne er, at man i højere grad stiller spørgsmålstegn ved, om strafferetlig forfølgelse for brug og besiddelse af stoffer har den ønskede effekt, uden at kontrolomkostningerne bliver for store,« skriver Ola Røed Bilgrei til forskning.no.

Et kompliceret puslespil

Cecilia Magnusson ved Karolinska Institutet i Sverige kalder det nye studie for en lille brik i et kompliceret puslespil.

Cannabisbrug er svært at forske i, siger hun. Mangel på tal og statistik er én af ​​årsagerne.

Forskere har brug for data, både før og efter lovændringer, så de kan sige noget mere sikkert om effekten af ​​ændrede love og regler. Og det havde forskerne kun for tre lande.

Nu vil forskerne følge udviklingen i flere lande, der på det seneste har ændret lovgivningen.

Datamængden kommer fra EU-organet EMCDDA, som opsummerer tal indsamlet i de forskellige lande og laver analyser på tværs af dem.

Det er også problematisk, at det er de unge selv, der rapporterer deres hashbrug. 

Mange svarer nok ikke helt sandt på spørgsmål om, hvor meget hash de bruger, siger den svenske forsker til Dagens Nyheter.

Store variationer landene imellem

Ola Røed Bilgrei ved Folkesundhedsinstituttet mener ikke, at det er nok kun at se på straf eller fravær af straf for at kunne sige noget om cannabisbrug.

»Det er vigtigt også at inddrage sociale og kulturelle forhold.«

»Cannabisbrug kan ikke nemt forklares udelukkende ved at se på et lands narkotikapolitik. Andre samfundsforhold spiller også ind.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk