Sponseret af Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond har betalt for produktionen af dette indhold.

Hvilken værdi tillægger vi danskere virtuel fællessang under coronakrisen?
Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond skal forskere undersøge, hvordan virtuel fællessang styrker vores følelse af at stå sammen i en krise, hvor vi skal holde afstand. Et af målene er at udvikle flere virtuelle ritualer for blandt andre unge.
Fællessang DR syng med Phillip Faber fællesskab styrke unge

Mange mennesker, unge som ældre, har taget DR's virtuelle fællessang til sig. (Foto: Shutterstock)

Mange mennesker, unge som ældre, har taget DR's virtuelle fællessang til sig. (Foto: Shutterstock)

Hver morgen klokken 9:05 inviterer DR alle danskere til 10 minutters fællessang.

Fællessangen sendes direkte i radioen og på flow-tv (direkte tv), og alle kan sidde hjemme i stuerne og synge med på danske salmer og popnumre. Det hele styres af dirigent for pigekoret, Phillip Faber.

Programmet har 200.000 seere og har været så populært, at DR har udvidet, så der nu også er fællessang fredag aften klokken 20, hvor det typisk er forskellige kendte, der synger klassiske danske samler, højskolesange og popnumre. Her ser (og synger) op mod en million danskere med.

Hvor kommer dette behov for sang-ritualer fra? Hvem er det, der ser og synger med, og hvorfor gør de det?

Det skal forskere fra Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet nu undersøge med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.

»Fællessang og sang-ritualer havde i det 19. og 20. århundrede en stor betydning for udviklingen af Danmark til et moderne, nationalt, såkaldt ’forestillet’ fællesskab. Jeg vil gerne vide, om sangritualer - nu gennem virtuelle platforme - er med til at give os en følelse af sammenhængskraft og fællesskab – og i givet fald hvordan,« siger lektor og leder af Center for Grundtvigforskning på Aarhus Universitet Katrine Frøkjær Baunvig.

Kan virtuel fællessang styrke fællesskaber?

Katrine Frøkjær Baunvig skal stå i spidsen for forskningsprojektet ‘Sammen - hver for sig. Virtuelle ritualers betydning i en krisetid’.

Ved hjælp af kunstig intelligens skal forskerne textmine (udvinde tekst fra) mails til DR’s fællessangs-postkasse og omtaler af fænomenet i nyheds- og på sociale medier.

På den måde vil de finde ud af, hvilken betydning og forståelse folk lægger i fællessangen, og hvorfor de har den forståelse.

Flow-tv ser man måske normalt som noget, der er på vej ud, fordi folk oftere streamer.

»Men måske oplever man lige nu en særlig værdi af, at et ritual som fællessang sendes live, så man får en forestilling om samhørighed, og ikke mindst samtidighed, med andre deltagere, selv om man ikke fysisk befinder sig i samme rum? Og min hypotese er, at en virtuel ramme kan være nok til at styrke følelser for fællesskaber som nationer, hvor forbindelsen mellem medlemmerne i forvejen er ’forestillet’,« siger Katrine Frøkjær Baunvig.

Hvem køber højskolesangbogen?

Et andet fænomen, der har fået en revival, er højskolesangbogen.

»Den er kommet på bestsellerlisten for første gang nogensinde! Vi vil gerne undersøge, om der er nogle geografiske mønstre i, hvor den bliver købt, for at finde ud af, hvem der måske særligt tillægger fællessang en værdi,« siger Katrine Frøkjær Baunvig.

Forskningsprojektet laves i samarbejde med DR, som vil kunne bruge forskningen til at udvikle deres programmer.

Planen er også, at forskerne sammen med DR skal udvikle nogle digitale ritualer til unge, som for eksempel skal afslutte deres uddannelse på en helt anden måde, end de havde drømt om og glædet sig til.

»Flere af de studier, der kortlægger, hvem der føler sig ensomme lige, peger på, at det er de yngre. Mange af dem har jo brug for nogle erstatnings-ritualer lige om lidt, hvor ungdomsuddannelser for eksempel slutter. Så vi starter dataindsamlingen og går sideløbende i gang med at udtænke nogle ritualer til dem,« siger Katrine Frøkjær Baunvig.

Følg Videnskab.dk's dækning af coronapandemien på COVID-19.

Sådan håndterer Videnskab.dk sponseret indhold

Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling leverer mod betaling kommunikations- og formidlingsydelser til forskningsinstitutioner, fonde og andre organisationer, som arbejder med forskning. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.

Indhold som produceres i sådan en sammenhæng, eller som kurateres og kvalitetssikres af Center for Faglig Formidling, kan blive bragt på Videnskab.dk. Når det sker, opmærkes det tydeligt som sponseret indhold, så der ikke er tvivl om afsenderen.

Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille sponseret indhold fra den uafhængige journalistik.

Redaktionen på Videnskab.dk leverer uafhængig journalistik, som ikke påvirkes af økonomiske interesser af nogen art.

Arbejdet med sponseret indhold udføres af medarbejdere, der er tilknyttet Center for Faglig Formidling, hvis medarbejdere har stor erfaring med videnskabsformidling til den brede offentlighed.

Disse medarbejdere kan også udføre arbejde for Videnskab.dk’s redaktion. Det foregår i givet fald efter interne retningslinjer, som sikrer, at de pågældende ikke skriver journalistiske artikler om forskning fra de samme fonde og forskningsinstitutioner, de har udarbejdet formidlingsartikler og kommunikationsmateriale om.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.