Okay, det kommer nok ikke som en surprise for mange danskere, at det danske sprog er packed med engelske udtryk.

Men hvad med den anden vej rundt? Vores læser Liv har i hvert fald undret sig.

»Kan det virkelig passe, at ord som kniv og vindue blev til knife og window, dengang vikingerne boede i England? Og hvis ikke, hvilke danske ord blev så til engelske ord?,« skriver hun i en e-mail til Spørg Videnskaben.

Det er et virkelig godt spørgsmål, som vi straks kaster os over at finde svar på.

Window kommer fra vindauga

Den første forsker, vi griber fat i, er Gillian Fellows-Jensen, dr.phil. og pensioneret lektor på København Universitets nu nedlagte Institut for Navneforskning. Og hun bekræfter til dels Livs undren.

»Det er rigtigt, at window kommer fra det oldnordiske vindauga - ’wind eye’. Og at det ældre ord på engelsk var éagthyrl  – ’eye hole’,« fortæller hun.

»Knife går tilbage til et gammelt germansk ord for en skarp genstand, men findes senere på engelsk end i andre beslægtede sprog. Det er nok ikke nødvendigvis et lån fra nordisk.«

Spørg Videnskaben har også spurgt Henrik Gottlieb, lektor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.

»Jeg er ikke ekspert i vikingernes dansk, men det er rigtigt, at ord som vindue og kniv kom fra det, man talte i Danmark og Norge. Om det er dansk? Det er måske en tilsnigelse. Jeg vil nok nærmere betegne det som oldnordisk,« siger Henrik Gottlieb.

Danelagen påvirker det engelske sprog

Ifølge Henrik Gottlieb skete der en påvirkning som følge af Danelagen i England.

Danelagen (oldengelsk Dena lagu) betegner et område i det nordøstlige England. Det betyder ’dansk lov’, og det optræder første gang i de skriftlige kilder i begyndelsen af 1000-tallet.

Danelagen bliver ofte brugt til at beskrive de områder, som kom under dansk herredømme fra sidste halvdel af 800-tallet. Og mere bredt om de områder, der blev påvirket af Skandinavien i løbet af vikingetiden.

»Du kan se det i dag på stednavne i Nordøstengland, hvor vikingerne og deres efterkommere slog sig ned. For eksempel i byen Grimsby. Der er en del engelske byer, hvis navne ender med -thorpe. Denne endelse stammer fra ordet ‘torp’, som vi også finder på svensk i dag, og som gemmer sig i stednavne med -strup eller -trup,« forklarer Henrik Gottlieb og fortsætter:

»Det, der typisk bliver tilbage, når en tidligere sprogkultur har domineret et område, er stednavne. Så kan man se, hvem der har hærget - eller i hvert fald bosat sig i - det her område for måske tusind år siden.«

Erik, Harald og Olaf blev til engelske navne

Ifølge Gillian Fellows-Jensen er Grimsby et godt nordisk navn, fordi det indeholder ordet by, det mest almindelige nordiske ord for en bebyggelse i Danelagen.

Hun mener ikke, at der er mange danske ord i det engelske sprog i dag, men hun er enig med Henrik Gottlieb i, at det især gælder sted- og personnavne.

»Man mærker det, hvis man kører rundt i nogle dele af England, hvor man kan kende mange stednavne, der er kommet med vikingerne. Man finder dem i Nordøstengland, rundtom Yorkshire og Lincolnshire,« siger hun og tilføjer:

»Jeg har også fundet mange nordiske personnavne. For eksempel Erik, vi kender fra det nordiske kong Erik. Harald og Olaf kom også ind på engelsk på et tidligt tidspunkt i forbindelse med slagsmål mellem vikingerne og englænderne.«

»Det er, hvad jeg har fundet frem til.«

Dansk har taget engelsk til sig

Det er et spændende spørgsmål, Liv stiller. For vi hører som nævnt tit om, hvordan engelsk invaderer det danske sprog.

Dansk er under konstant indflydelse fra engelsk og har længe været det.

Ny forskning viser, at op mod ti procent af det danske ordforråd er overtaget eller lånt fra engelsk. Det svarer til 12.000 lån, herunder konstruktioner som at hænge ud med fra engelsk. Film, app og T-shirt er bare nogle af dem. Det skriver Kristeligt Dagblad.

»De 12.000 ord og udtryk i dansk skal ses på baggrund af, at danske ordbøger typisk rummer mellem 50.000 og 150.000 ord. Derfor kan man sige, at mellem 5 og 10 procent af ordstoffet i dansk i dag kommer fra engelsk,« siger Henrik Gottlieb, der står bag forskningen. Den er nu publiceret i hans doktordisputats, ‘Echoes of English’.

»Det er oplagt, at engelsk har fået kastet en masse ord af sig i resten af verden, også i det danske sprog. At vi til gengæld har fået ord optaget i engelske ordbøger, er der også eksempler på. Der er den berømte historie om forne tiders kjøkkenmødding i engelske ordbøger, indlånt fra dansk sidst i 1800-tallet. Men som fagterm er det nok ikke mange, der har brug for ordet,« mener Henrik Gottlieb.

Slå op i Oxford English Dictionary

Henrik Gottlieb anbefaler Liv og andre interesserede i danske ord i det engelske sprog at slå op i online-ordbogen ‘Oxford English Dictionary’.

»Søg på Danish, så finder du ud af alt, hvad der har relation til det danske sprog,« siger han.

Her vil du finde en masse ældre låneord, men også nye. Som hygge for eksempel.

»De angiver en udtale, der forestiller at være den danske, men lyder som huggah. Engelsktalende kan simpelthen ikke ramme de danske vokaler. Men ordet er siden 2016 optaget i de fleste engelske ordbøger,« siger Henrik Gottlieb.

Der er altså flere eksempler på, at ord trods alt kan lånes den anden vej; at det ikke kun er engelsk, der påvirker andre sprog. At de også snupper fremmedord, de synes er sjove at have.

Det gælder foruden hygge for eksempel de to danske udtryk dogmefilm og Lego.

»Dogmefilm er efterhånden sjældent på engelsk, for dogmebølgen har lagt sig. Men børn taler om my Legos, mine legoklodser. Men inden for de seneste årtier er det stort set kun de nævnte tre danske ord, der har vundet indpas i engelsk. Dogmefilm for film-aficionados, Legos blandt børn og hygge især inden for den livsstilsagtige popjournalist-verden,« siger Henrik Gottlieb.

Luksus versus nødvendighed

Men hygge, for eksempel, er et luksuslån, forklarer Henrik Gottlieb, for snugness, cozyness eller comfort dækker egentlig ganske godt.

»Det kan opfattes som et luksuslån, et overflødigt lån,« siger han.

Modsat findes der nødvendighedslån. Det er det svenske ord ombudsman et eksempel på, mener han.

»Lån som ombudsmand er et nødvendigt lån. Det er absolut ikke et luksuslån. Man optog dette svenske begreb på engelsk - ligesom på dansk - fordi man fra politisk hold i Storbritannien ønskede at indføre en upartisk ombudsmandsinstitution. En slags neutral person, som kunne påpege fejl i regeringsførelsen og derved hjælpe borgere, der føler sig klemt i systemet,« fortæller han.

Ombudsman er altså et eksempel på, at man har taget ikke bare ordet, men institutionen, fænomenet, med i det engelske sprog.

»Det er et smukt eksempel på at indlåne et ord og fænomen på én gang,“ mener Henrik Gottlieb. Og det gør vi da også i stor stil på dansk,« siger han og tilføjer:

»Det er grooming et eksempel på. Den oprindelige engelske betydning er nærmest ’soignering’, men på dansk er det indlånt i en ny betydning, hentet fra engelsk, nemlig processen hvor en ældre person langsomt får gejlet en eller flere yngre op til seksuelle kontakter på internettet. Desværre er det et særdeles brugbart lån på dansk, fordi vi ikke havde et ord for fænomenet.«

Tak for spørgsmålet

Vi siger tak for spørgsmålet til Liv. Vi kvitterer med en T-shirt – eller T-skjorte om du vil - som tak.

Også tak til forskerne for de lærerige svar.

Husk, at du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben eller selv stille et spørgsmål ved at sende en e-mail til sv@videnskab.dk.