Hvem tager egentlig initiativet til at afslutte et forhold - og hvorfor?
Ifølge et dansk studie tager kvinder oftere initiativ til at blive skilt, men det er ikke nødvendigvis, fordi manden er »sløv«, forklarer dansk forsker.
Skilsmisse illustreret ved hjælp af Midjourney.

Dansk forskning viser, at det er kvinden, der i cirka halvdelen af alle heteroseksuelle skilsmisser tager den endelige beslutning. I 15 procent af tilfældene er det en fælles beslutning, mens det rundt regnet 35 procent af gangene er mandens beslutning. (AI-skabt illustration: Midjourney / Jonas Salomonsen)

Dansk forskning viser, at det er kvinden, der i cirka halvdelen af alle heteroseksuelle skilsmisser tager den endelige beslutning. I 15 procent af tilfældene er det en fælles beslutning, mens det rundt regnet 35 procent af gangene er mandens beslutning. (AI-skabt illustration: Midjourney / Jonas Salomonsen)

Kender du nogen, der er gået fra hinanden?

Og er det dit indtryk, at det var kvinden i forholdet, der traf beslutningen?

Ja, så er du nok ikke den eneste.

I hvert fald spørger én af vores læsere, Simon, om der er en kønsmæssig forskel på, hvem der oftest står for at afslutte et forhold.

»Umiddelbart vil jeg tro, at det oftest er kvinden, der gør en ende på forholdet, eftersom vi mænd ofte er særdeles sløvt anlagte,« skriver han.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Det er et godt spørgsmål, som vi har sendt videre til Camilla Stine Øverup, ph.d. i socialpsykologi og lektor ved Københavns Universitet.

Hun fortæller, at data fra både Danmark og andre vestlige lande viser, at det oftere er kvinder, som indleder en skilsmisse.

»Jeg kender ikke til tal, der ser på, hvem der slår op med hvem i dating eller faste forhold, som ikke er ægteskab, men jeg gætter på, at trenden er den samme - så det også oftere er kvinder, der afslutter ikke-ægteskabelige romantiske forhold end mænd,« siger hun og tilføjer:

»Men grundene til det varierer. Et stort dansk studie fandt ud af, at mænd rapporterede, at grunden til skilsmisse var manglende kærlighed eller intimitet, seksuelle problemer og generel uenighed, mens kvinder rapporterede mere hyppigt end mænd, at grunden var manglende respekt eller tillid, utroskab, afhængighed, for eksempel af alkohol, og vold.«

Det skal dog siges, at studiet, der er fra 2019 og hedder »'I Had Not Seen Star Wars' and Other Motives for Divorce in Denmark« ikke så på motiver baseret på, hvem der indledte skilsmissen.

Det vil altså sige, at selvom mænd rapporterede, at én af grundene til skilsmissen var manglende kærlighed, er det ikke nødvendigvis mændene, som indledte skilsmissen.

»Det kan være, at det var kvinden i forholdet, som tilkendegav den grund til manden, da hun bad om skilsmisse, eller at det var en fælles oplevelse,« uddyber Camilla Stine Øverup.

Kvinder træffer beslutningen

Hun anbefaler os at ringe til Søren Sander, der er psykolog og skilsmisseforsker, for han er én af dem, der står som forfatter til det danske studie, hun nævner.

Så det gør vi.

»Læseren har ret i sin konklusion: Det er oftest kvinden, der træffer beslutningen om at opløse forholdet,« konstaterer Søren Sander.

»Vi har lavet et stort studie af skilsmisser i Danmark, hvor vi undersøger, hvem der har taget initiativ til skilsmissen. Og ud fra det kan vi se, at det i 50 procent af tilfældene var kvinden, der traf den endelige beslutning, cirka 15 procent af tilfældene var man enig, og i 35 procent af tilfældene var det manden, der traf beslutningen.«

Men er det, fordi mænd er 'særdeles sløvt anlagte', som vores læser antyder?

»Jeg kan ikke sige, om mænd er sløve. Det har jeg ikke set undersøgelser, der viser,« bemærker Søren Sander og tilføjer så:

»Men jeg tror, ud fra mit virke som psykolog og de samtaler, jeg har haft med folk, der går fra hinanden, at det oftere er sådan, at det bølger frem og tilbage. Det er en asynkron proces.«

Det betyder, at parterne ofte er forskellige steder i processen, når de overvejer at gå fra hinanden. Der er som regel en af parterne, som er mere afklaret end den anden, og tallene viser, at det oftest er kvinden.

»Så frem for sløvhed er det ofte en lang proces, der går forud for en skilsmisse, så jeg vil hellere sige, at det i sidste ende er kvinden, der opgiver håbet og træffer beslutningen først. Hvor mænd måske er mere håbefulde,« siger Søren Sander.

Man skal huske på, at skilsmisseprocessen oftest er begyndt lang tid før. Og processen fortsætter lang tid efter. Det er ikke en enkeltstående begivenhed, men en langvarig proces, uddyber Søren Sander.

»Man kan opleve, at kvinder, der træffer beslutningen, er mere i kontrol - og dermed forberedt på, hvad der skal ske. Hun er nået langt i tankerækken, sorgen og krisen, der følger med. Den, der træffer beslutningen, er bedre forberedt,« siger han.

Fem hovedårsager

Ifølge Søren Sander er der fem hovedårsager til at blive skilt ifølge det danske studie, en undersøgelse foretaget blandt 1.856 fraskilte danskere. De årsager, også Camilla Stine Øverup henviste til.

  1. Mangel på kærlighed og intimitet
  2. Kommunikationsproblemer
  3. Mangel på sympati og respekt
  4. Parterne er vokset fra hinanden
  5. Utroskab

Og det er faktisk ret interessant, mener Søren Sander:

»Der er ingen signifikant forskel på årsagerne, når mænd og kvinder angiver det i undersøgelsen. Grunden til, at jeg som forsker synes, det er interessant, er, at vi måske har en tendens til at generalisere lidt og sige: Kvinder mangler kærlighed og intimitet, mænd mangler sex.«

Men det er ikke korrekt. For mænd er mangel på kærlighed lige så vigtigt som for kvinder, understreger Søren Sander.

Tak for spørgsmålet

Vi siger tak for spørgsmålet til Simon. Der er en T-shirt på vej til dig. Også tak til Camilla Stine Øverup og Søren Sander for at svare på spørgsmålet.

Husk, at du kan læse flere svar fra Spørg Videnskaben eller selv stille et spørgsmål ved at sende en e-mail til sv@videnskab.dk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk