Hvem byggede de første danske kirker? 
Enhver dansk flække har en. Men hvem opførte egentlig de første kirker? Og hvordan blev de finansieret? 
kirke kristendom sognekirke danmarkshistorie historie folkekirken

En typisk dansk sognekirke - Kærum Kirke i Assens. (Foto: Jens Rost/ Flickr)  

En typisk dansk sognekirke - Kærum Kirke i Assens. (Foto: Jens Rost/ Flickr)  

Hvidkalkede, røde, runde, aflange, små og store. Overalt i Danmark pryder sognekirker i forskellige farver og former landskabet. 

2.385 findes der i alt. 

»Nogle af dem er ganske gamle. Hvem var det egentlig, der stod for opførelsen af dem og for at skaffe finansiering?,« undrer Spørg Videnskabens læser Thorkild sig.  

»Hvilken er ældst? Roskilde Domkirke er opført i 1100-tallet, og er den ældste murstensbygning i Danmark, men hvad med landsbykirkerne? Og ligger der altid trækirker til grund for de ældste stenkirker?«

Roskilde Domkirke er ikke ældst

Carsten Selch Jensen, der forsker i middelalderens og reformationens kirkehistorie, har svar parat. Roskilde Domkirke fra 1175 er ganske vist en af de ældste stenkirker i Danmark. Men det er ikke den allerældste, fortæller han.

»Vi skal helt tilbage til anden halvdel af 1000-tallet,« siger Carsten Selch Jensen, der er dekan på Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet og professor i kirkehistorie. 

»En kirke i Dalby i Skåne, som dengang tilhørte Danmark, kan føres tilbage til 1060’erne. Og dele af Jelling Kirke er fra samme periode,« fortsætter han. 

Arkæologer har dateret stenmateriale fra de to kirker i Dalby og Jelling til anden halvdel af 1000-tallet, fortæller Carsten Selch Jensen. Krypten under Vor Frue Kirke i Aarhus er formentlig fra samme tid, men det er mere usikkert. 

»Så man skal nok til Jelling eller Dalby, hvis man vil se Danmarks ældste stenkirker. Der er dog ingen af dem, der står præcis, som de stod i slutningen af 1000-tallet. I årenes løb er de blevet bygget om og udbygget,« fortæller Carsten Selch Jensen.

kirke landsbykirke domkirke historie kristendom kristne danmarkshistorie

Jelling Kirke er en af Danmarks ældste. (Foto: Klauzito/ Flickr ) 

Trækirker gik forud

Stenkirkerne markerede ved århundredeskiftet 1000-1100, at Danmark for alvor var ved at blive et kristent land. Men allerede et par hundrede år tidligere blev de første trækirker opført rundtomkring i landet. 

»Vi ved, at der allerede i 800-tallet var trækirker i Danmark. De blev nok bygget af missionærer sendt herop af den tyske kejser. Den danske konge gav tilladelse til, at der blandt andet blev bygget trækirker i Slesvig og Ribe, og der er efterretninger om, at nogle lokale allerede dengang klagede over klokkeringning,« siger Carsten Selch Jensen og fortsætter: 

»I Jelling ved arkæologerne også med sikkerhed, at der tidligere har stået en trækirke, der hvor der i slutningen af 1000-tallet blev bygget en i mursten.«

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

I løbet af de 200-300 år, der gik, efter at de allerførste trækirker blev opført i landskabet, fik kristendommen gradvist tag i danskerne, og i begyndelsen af 1100-tallet tog kirkebyggeriet for alvor fart. Ofte blev kirkerne bygget oven på eller ved siden af gravhøje. 

»Det gælder blandt andet for kirken i Jelling og mange af de andre første kirker, at de blev bygget i forbindelse med gravhøje. Der er en gammel hypotese om, at man på den måde markerede, at den nye religion nu havde overherredømmet og havde udkonkurreret den gamle,« fortæller Carsten Selch Jensen. 

»Det kan dog også have været en positiv og inkluderende måde at inkorporere for længst afdøde familiemedlemmer i den nye tro,« tilføjer han.   

Det var i første omgang kongen, der gav ordre til kirkebyggeriet efterfulgt af stormænd - altså adelen - som stod for at opføre de religiøse bygninger. 

»Kirkebyggeriet betalte stomændene som en markering af deres status og som en religiøs handling i anerkendelse af den nye tro. De første kirker blev bygget tæt på deres hovedgårde,« fortæller Carsten Selch Jensen. 

Tiendebetaling finansierede nybyggeri

I løbet af 1100-tallet blev Danmark inddelt i sogne, og der blev indført en lov om, at alle skulle betale en tiendedel af, hvad de tjente, til kirken. Den særlige skat kaldes tiendebetaling.

»I hvert sogn blev der opført kirker. Dette byggeboom var i høj grad finansieret af tiendebetalingen. Traditionen stammer i øvrigt fra Det Gamle Testamente, hvor der står, at troende skal betale en tiendedel af deres afgrøder til den religiøse udfoldelse,« siger Carsten Selch Jensen.

Nogle kirker modtog desuden gaver fra folk, som enten testamenterede penge eller gav sjælegaver, som er en slags velgørenhed, for eksempel til afholdelse af gudstjenester, et nyt kapel eller udsmykninger af kirken i form af kalkmalerier.

Gaverne gav kirkerne økonomisk råderum til at blive udvidet og bygget om op gennem middelalderen. 

»Middelalderkirkerne var derfor meget dynamiske bygninger. De udviklede sig hele tiden. Der kom blandt andet tårne, sidekapeller og nogle steder kalkmalerier til i løbet af hele middelalderen. Det blev alt sammen finansieret af kirketiende og gaver fra dem, der har brugt kirken,« siger Carsten Selch Jensen. 

Kirker på samlebånd

I dag er mange af de danske kirker hvidkalkede. Men de første stod formentlig i rå sten, fortæller forskeren. 

»Det var meget afhængigt af, hvilket materiale man havde ved hånden. Hvis man ikke var tilfreds med kirkens ydre, kunne man så ad åre kalke den hvid og dermed blev det, vi i dag opfatter som den typiske danske landsbykirke skabt,« fortæller han. 

I 1200-tallet, hvor den ene sognekirke efter den anden blev opført, blev byggeriet professionaliseret, og kirkerne kom nærmest på samlebånd. 

»Håndværkere blev garvede i at bygge dem, og sognekirkerne har ligheder, som tyder på, at et mester-sjak rejste rundt og byggede dem. Der har nok også været bygmestre, som kendte til kunsten at bygge de her kirker, og som har rejst rundt fra kirke til kirke og forestået byggeriet,« siger Carsten Selch Jensen. 

»Andre steder for eksempel på den svenske ø Gotland ser det ud til, at man ligefrem har importeret dele af kirkebygningerne, for eksempel indgangspartierne, fra særligt dygtige værksteder i det nordtyske. Det var nærmest kirker per postordre,« fortæller han. 

I Danmark hentede man sikkert også ekspertise fra udlandet til opføre de første kirker. 

»Nogle steder har der helt sikkert været udenlandske bygmestre inde over. De ældste kirker har runde buer, og i slutningen af 1100-tallet byggede man i en gotisk stil, som kom til fra udlandet. Det var en byggestil, som gjorde, at man kunne bygge højere og mere imponerende kirker,« fortæller Carsten Selch Jensen. 

Således blev vi klogere på de 2.385 kirker, der pryder det danske landskab, hvor end man kommer frem. Spørg Videnskab sender en stor tak til Carsten Selch Jensen for at dele sin viden og en T-shirt til vores læser Thorkild som kvittering for det gode spørgsmål. 

Læs svar på et væld af andre gode spørgsmål hos Spørg Videnskaben. Og hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, så send dit spørgsmål til sv@videnskab.dk

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk