Hvedegræs kan binde CO2, flere grunde til at overholde Parisaftalen, og forskere udvikler hårdføre bælgplanter
Det er muligt at afbøde de globale havstigninger ved at overholde Parisaftalen, ifølge nyt studie. Det - og meget mere - kan du blive klogere på i ugens nyhedsopsamling.
hvedegraes_kan_binde_co2

Ifølge forskere på Københavns Universitet er hvedegræs en effektiv og naturlig CO2-støvsuger. (Foto: Shutterstock)

Ifølge forskere på Københavns Universitet er hvedegræs en effektiv og naturlig CO2-støvsuger. (Foto: Shutterstock)

Vi starter ugens konstruktive nyhedsopsamling med at slå et smut forbi Københavns Universitet.

Her har en række forskere netop løftet sløret for et nyt forskningsprojekt kaldet DEEPROOTS, der skal undersøge potentialet i at bruge hvedegræs som en måde at hive CO2 ud af atmosfæren på, skriver Københavns Universitet.

Hvedegræs har en stærk evne til at binde CO2 på grund af dens dybe rodnet, som binder kulstoffet i jorden – samtidig optager planten næring, vand og kvælstof effektivt, lyder det.

Forskerne bag projektet estimerer, at vi i fremtiden kan reducere udledning af drivhusgasser fra landbruget herhjemme med op til 10 procent.

Den beregning hviler dog på præmissen om, at vi udskifter 30 procent af vores afgrøder med hvedegræs. Og før det overhovedet er muligt, skal hvedegræssets udbytte i form af korn øges, lyder det fra en af forskerne bag projektet, professor Michael Palmgren:

»Hvedegræs har mange af de samme gener og egenskaber som almindelig hvede, men den er dårlig til at holde på sine frø, der også er mere tynde. Det gør, at den giver et mindre udbytte, når landmanden høster, og det er han selvfølgelig ikke interesseret i,« forklarer Michael Broberg Palmgren, der er professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Derfor skal Michael Palmgren, i fællesskab med en række kolleger, undersøge, om man kan finde varianter af hvedegræssets gener, der gør den i stand til at holde på frøene.

hvedegraes_co2_optimized.

Hvedegræs har et dybt rodnet på cirka 3-4 meter, hvor rødder hos almindelig hvede bliver omkring 1 meter lange ifølge Københavns Universitet. (Foto: Shutterstock)

Endnu en grund til at overholde Parisaftalen

Vi galoperer videre til et nyt studie i tidsskriftet Nature, der viser, hvorfor det er så vigtigt at nå målet i Parisaftalen.

I undersøgelsen har en række forskere – via computermodeller – netop fremlagt, hvordan niveauet af havstigninger omkring kystbyer kan halveres, hvis verden opfylder Parisaftalens mål om at holde klimaforandringerne på 1,5 graders opvarmning.

»Vi ved, at det globale havniveau fortsat vil stige. Men vi kunne halvere dette bidrag fra issmeltning, hvis vi begrænser opvarmningen til 1,5 grader over førindustrielle niveauer. Naturligvis vil kystoversvømmelser stadig øges, men mindre alvorligt,« siger førsteforfatter Tamsin Edwards ved King's College London til New Scientist.

Særligt gen gør bønner hårdføre
vilde-tepary-boenner_optimized

Vilde tepary-bønner er vinstokkeplanter, der kan nå op til 3 meter i længden, og de er proteinrige. Derfor har forskere undersøgt, hvilke gener der gør netop den bælgfrugt så modstandsdygtig. (Foto: Shutterstock)

I fremtidens landbrug vil der være brug for planter, der kan modstå et varmere og mere barsk vejr. Og nu ser amerikanske forskere ud til at have fundet en af nøglerne til at udvikle hårdføre bælgfrugter.

Helt konkret har forskerne identificeret et gen, som gør de proteinrige Tepary-bønner (Phaseolus acutifolius) særligt modstandsdygtige over for plantesygdomme under skiftende vejrforhold.  

Forskerne vil nu bruge den genetiske information til at udvikle modstandsdygtige bælgfrugter, der kan modstå plantesygdomme og et varmere klima. 

Resultaterne er udgivet i tidsskriftet Nature Communications. 

Stor værdi i naturbaserede løsninger

Vi slutter af med en stor, dugfrisk rapport fra Storbritannien, hvor over 100 forskere, NGO’er og andre aktører har lavet en omfattende evaluering af styrker - og udfordringer - ved at indføre en række naturbaserede løsninger som træplantning og genetablering af tørvejorde, skriver University of Cambridge.

Den overordnede konklusion er klar: Naturbaserede løsninger kan i høj grad være med til at afbøde klimakrisen, og et kort oprids af rapporten viser, at:

  1. Klima-gevinsterne ved at genetablere tørvejorde, som kan binde kulstof i jorden, vil være store.
  2. Der vil være økonomiske fordele i en bedre natur og biodiversitet, og det kan være med til at forbedre borgernes psykiske velbefindende.

Du kan dykke ned rapporten her. 

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.