Hvis man kigger i køleskabet på institut for psykologi på det lokale universitet, finder man med stor sandsynlighed en masse cola. Psykologer elsker nemlig den søde, brune drik. Ikke bare fordi cola smager godt, men også fordi det er spændende at eksperimentere med.
Specielt er det interessant at finde ud af, om folk foretrækker et særligt colamærke frem for et andet, fordi det smager bedst, eller om der er andre faktorer på spil.
Svært at skelne Pepsi fra Coca-Cola
Igennem årene er utallige universitetsstuderende og andet godtfolk blevet udsat for blindsmagninger af cola i videnskabens tjeneste – især i USA.
I slutningen af 1940’erne stod psykologiprofessor Nicholas H. Pronko fra universitetet i Wichita i spidsen for nogle cola-eksperimenter, der skulle afklare, om man overhovedet er i stand til at smage forskel på forskellige cola-mærker.
I de første par forsøg bad han forsøgspersoner om at identificere forskellige slags colaer ud fra smagen alene, heriblandt de to store mærker Coca-Cola og Pepsi. I det store og hele var resultatet, at det ikke er muligt at genkende den cola, man får serveret – de smager for ens til, at man umiddelbart kan skelne dem fra hinanden.
Coca-Cola blev genkendt
\ Fakta
Cola-forsøgene fortsætter Der bliver stadig eksperimenteret med cola rundt omkring på universiteterne. Typisk bruges forsøgene til at lære de studerende, hvordan et videnskabeligt eksperiment skal designes og udføres, og hvordan resultaterne skal behandles. På den måde får de studerende for eksempel en bedre forståelse af statistik – med en god smag i munden.
I tredje eksperiment fandt Pronko frem til nogle små, ukendte colamærker, som han bad forsøgspersonerne om at identificere. Langt de fleste mente, at de smagte på et af de kendte, store mærker.
Til sidst fandt professoren ud af, at når forsøgspersoner blev præsenteret for tre ens bægre, som de var klar over var fyldt med Coca-Cola, Pepsi Cola og Royal Crown Cola, så kunne en del af dem godt identificere bægeret med Coca-Cola. Det er altså trods alt muligt at smage forskel.
I 1962 bekræftede et eksperiment udført af Frederick Thumin fra Washington University, at en del forbrugere, der ofte drikker cola, kan smage forskel og rent faktisk er i stand til at genkende Coca-Cola såvel som Pepsi Cola på smagen. I hvert fald engang imellem.
Vi køber den cola, vi kan lide – måske
I 1975 slog et eksperiment igen fast, at der er så stor forskel på smagen af Coca-Cola og Pepsi Cola, at forsøgspersoner godt kan skelne dem fra hinanden og har en vis evne til at identificere dem korrekt. Her var det fra tre forskere fra Cleveland State University, der serverede cola for de studerende.
Når nu man kan smage forskel, er det jo fair at antage, at man vælger at købe den cola, som man bedst kan lide smagen af. Det viste en undersøgelse fra 1975, foretaget af Thomas J. Stanley fra Georgia State University, da også at man gør. Og så burde der næsten ikke være mere at sige om den sag.
Indholdet blev byttet om

Men helt så enkelt er det selvfølgelig ikke. Man kan for eksempel lade sig narre af etiketten.
Det viste et forsøg på King’s College i Pennsylvania i 1983. Her blev 30 forsøgspersoner først spurgt, om de foretrak Coca-Cola eller Pepsi. Bagefter blev de bedt om at drikke fra en Coca-Cola-flaske og en Pepsi-flaske og fortælle, hvilken en cola de bedst kunne lide.
Ikke overraskende svarede de i overensstemmelse med den præference, de havde fortalt på forhånd. Hvis de først havde sagt, at de foretrak Pepsi, syntes de, at colaen fra Pepsi-flasken smagte bedst. Også selv om forskerne havde byttet indholdet ud, så der var Coca-Cola i Pepsi-flasken og omvendt.
Cola-favorit er ren religion
I 2004 tog forskere fra Baylor College of Medicine i USA højteknologiske midler i brug for at komme nærmere en afklaring af, om vi virkelig vælger cola på baggrund af smagen eller ej.
Først testede forskerne på klassisk vis, om forsøgspersonerne virkelig foretrak den cola, som de påstod, de syntes bedst om. De skulle først fortælle, om de bedst kunne lide Coca-Cola eller Pepsi, og bagefter skulle de igennem en række blindsmagninger og sige, hvad der smagte bedst af de to.
\ Fakta
Cola-forsøget i hjerneskanneren blev startskuddet for et helt nyt forskningsfelt, nemlig neuromarketing. Her undersøges det, hvordan markedsføring påvirker vores hjerne.
Her var resultatet, at cirka halvdelen bedst kunne lide Coca-Cola, og at den anden halvdel foretrak smagen af Pepsi. Men vigtigere: Der var ingen statistisk sammenhæng mellem, hvad forsøgspersoner påstod, de bedst kunne lide, og hvad de så rent faktisk bedst kunne lide, når de smagte på sagerne.
Coca-Cola-logoet smager bare godt
I et andet forsøg blev forsøgspersonerne tilbudt to bægre cola, hvor det ene var umærket, og det andet enten var forsynet med logoet for enten Coca-Cola eller Pepsi. Så blev folk spurgt om, hvilket bæger de foretrak.
Når det ene bæger havde Coca-Cola-logo, var begge bægre rent faktisk fyldt med Coca-Cola, og tilsvarende med Pepsi. Men det viste sig, at folk klart foretrak indholdet af bægeret med Coca-Cola-logo frem for den samme drik fra det anonyme bæger.
Forsøgspersonerne syntes tilsyneladende, at colaen smagte bedre, når der stod Coca-Cola på bægeret. Sådan hang det ikke sammen for Pepsi – her var folk lige så glade for det anonyme bæger som for det, der havde Pepsi-logo på.
På plads i hjerneskanneren
Nu blev forsøgspersonerne placeret i en fMRI-skanner, som gjorde det muligt at se, hvilke centre i hjernen der blev aktiveret, når der blev sprøjtet cola ind i deres mund.

På billeder fra sådan en skanner lyser hjernens nydelsescenter op, når man drikker en sukkerholdig drik som cola. Det skete da også i forsøget, uanset hvilken coladrik der blev serveret. På den måde er der ingen forskel på forskellige slags cola – vores hjerne bliver bare glad, når vi får sukker.
Men eksperimentet viste også, at synet af en Coca-Cola i forbindelse med smagsprøven fik andre dele af hjernen til at lyse op – dele, som har at gøre med følelser og hukommelse.
Noget tyder altså på, at vi foretrækker cola med Coca-Cola-logo, fordi vi ubevidst sætter logoet i forbindelse med noget godt, vi kan huske, og det påvirker vores valg. Faktisk så meget, at vi bilder os selv ind, at en cola med Coca-Cola-logo smager bedre end en uden – selv om det i virkeligheden er den samme væske.
Vi er påvirket af reklamer
Hvad skal man så udlede på baggrund af alle disse eksperimenter?
Tja, for det første er forskerne ikke helt enige om, hvorvidt man kan genkende en cola på smagen. Her er resultaterne lidt blandede.
For det andet er det blevet klart, at det ikke kun er smagen, der afgør, hvilken cola vi synes bedst om (og derfor køber i supermarkedet). Vores hjerne er nemlig blevet kulturelt påvirket – ikke mindst af reklamer – så vi ikke træffer rationelle beslutninger, men synes bedst om det produkt, som vi har set flest positive reklamer for.
\ Forunderlige forsøg – serie på Videnskab.dk
Man skal ikke tro, man skal vide! Og hvordan finder man så ud af det, man ikke ved? Man laver selvfølgelig et forsøg.
Eksperimentet er helt centralt i videnskaben. Det er ikke nok at have en teori, man skal kunne bakke teorien op eksperimentelt – man skal vise, at den stemmer overens med de ting, man observerer i den virkelige verden.
Ind imellem støder man på eksperimenter, som lyder ret langt ude – mærkelige forsøg, hvor man næsten tror, det er løgn.
Dette er den syvende artikel i serien om sådanne opsigtsvækkende eksperimenter. Vi vil både præsentere nye og historiske forsøg, som på en eller anden vis er forunderlige – og ind imellem bare for underlige.