Hvad sker der indeni os, når vi sørger?
Forskere mener i dag, at vi veksler mellem to forskellige spor, når vi sørger.

I dag ved vi, at vi bærer sorgen med os hele livet og ind i mellem falder ind i et af de to sorg-spor. (Video: Tjek)

I dag ved vi, at vi bærer sorgen med os hele livet og ind i mellem falder ind i et af de to sorg-spor. (Video: Tjek)

Alle kommer til at opleve sorg - det er en uundgåelig og helt naturlig del af det at være menneske.

Og du har muligvis allerede selv haft sorgen helt inde på livet, eller også kender du en, som har.

Men hvad er det egentlig, der sker indeni os, når vi oplever og gennemlever sorg?

Det undersøger vi i det nye afsnit af serien Talk på Videnskab.dk's YouTube-kanal Tjek.

For at besvare spørgsmålet har vi talt med to forskere på området og 26-årige Cécile, som selv lever med sorgen, efter hun mistede sin mor til bugspytkirtelkræft i 2016.

Du kan møde Cécile og høre, hvordan hun har håndteret sin sorg, i videoen ovenfor. 

Om Tjek

Tjek er Videnskab.dk's unge-magasin på YouTube.

Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge. 

Læs mere i artiklen Videnskab.dk lancerer YouTube-kanal om sundhed.

Vi sørger i to spor 

Tidligere mente man, at vi sørger i fire faser, og at vi efter at have gennemlevet dem helt ville kunne give slip på sorgen.

Men i dag mener forskerne, at vi bærer sorgen med os hele livet, og at vi sørger i to spor, som vi hele tiden veksler mellem at være i.

Det ene spor kaldes det tabsorienterede spor - det er ofte det, vi befinder os mest i, lige når vi har mistet.

Her er vi meget i sorgens følelser, og vi forholder os til den person, vi har mistet.

Cécile fortæller i videoen, hvordan hun efter tabet af sin mor i 2016 befandt sig meget i netop det tabsorienterede spor:

»Jeg følte mig ensom og afmægtig på en helt ny måde (...) Resten af min familie prøvede at fortrænge det en smule, og der blev ikke talt så meget om min mor. Men jeg havde hele tiden et incitament til at tale om hende og tabet og dyrkede det nærmest på en måde.«

Og det er ifølge forskerne en naturlig reaktion, når man mister.

Når vi befinder os i det tabsorienterede spor, er det nemlig helt normalt at føle en længsel efter den, man har mistet, at være vred og have svært ved at acceptere det, der er sket.

Det kan føles, som om du har mistet en del af dig selv - og det er helt naturligt.

Mange af de sorgfølelser, som rammer os i det tabsorienterede spor, aftager stille og roligt, i takt med at vi bearbejder sorgen.

Det er okay at holde pause fra sorgens følelser

Det andet spor, vi bevæger os ind og ud af, når vi sørger, kaldes det reetablerende spor.

Det er her, vi forsøger at finde ud af, hvordan vi kan leve et liv uden den, vi har mistet.

Sorg er individuelt, og det er forskelligt fra person til person, hvad det reetablerende spor indeholder.

For nogle er det her, man tager sig af det praktiske omkring en begravelse, andre skal lære at ordne gøremål, som den, man har mistet, plejede at ordne for en, og for nogle handler det om at lære at leve uden den person, man har mistet.

For Cécile var det i det reetablerende spor særligt relationerne til andre mennesker, som fik betydning.

»Jeg har brugt enormt meget krudt på at skabe et liv uden min mor, som stadig er meningsfyldt. Jeg har gjort meget for at etablere relationer, som kan give mig noget af den moderlige omsorg, som man jo har brug for hele livet,« fortæller Cécile i videoen.

Både det tabsorienterede og reetablerende spor er meningsfulde og naturlige at være i - de er en del af det at bearbejde sin sorg.

Selvom sorgen er enormt hård at være i, uanset hvor i processen man befinder sig, kan det reetablerende spor også føles som en pause fra de tunge sorgfølelser.

Her kan man nemlig fokusere mere på at håndtere de praktikaliteter og udfordringer, tabet har medført.

Og det er vigtigt at understrege, at det er helt i orden at holde fri fra de tunge følelser.

Sorg som diagnose

Vi giver aldrig fuldkommen slip på vores sorg.

Men det betyder ikke, at du resten af livet hele tiden vil befinde dig i et af de to spor.

Til gengæld vil du nogle gange bevæge dig ud af et af sporene, hvis du for eksempel ser på gamle billeder eller gennemlever store begivenheder eller traditioner, hvor den, du har mistet, ellers naturligt ville være en del af det.

Mens langt de fleste selv langsomt bearbejder deres sorg, udvikler nogle så kompliceret sorg, at det udvikler sig til det, forskerne kalder 'forlænget sorglidelse'.

Det er en tilstand, som kræver professionel hjælp, og som bliver implementeret som en diagnose verden over senest i år 2022.

Ifølge Det Nationale Sorgcenter udvikler ti procent af voksne efterladte forlænget sorglidelse.

For at få stillet diagnosen skal man leve op til en række kriterier. Man skal blandt andet have mistet en nærtstående person og opleve stærke, smertelige reaktioner i mere end seks måneder, som gør ens hverdag så svær, at man ikke har mulighed for at passe sit arbejde eller sin uddannelse ordentligt.

Heldigvis kommer de fleste af os dog gennem sorgen med hjælp og støtte fra vores omgangskreds.

Og kender du en, som har mistet, kan du hjælpe dem ved at være opsøgende og spørge, om du kan hjælpe med praktiske gøremål - eller bare ved at tilbyde dit selskab.

Viden fra forskere og fagfolk 

Har du selv mistet, kan det hjælpe at snakke med nogen, som også har oplevet at gennemleve sorg.

Du kan eksempelvis ringe til Sorglinjen, hvor der hver dag sidder frivillige klar til at lytte til dig.

Se videoen øverst i artiklen, hvor Cécile fortæller om sin egen oplevelse med sorgen. 

Informationerne i videoen bygger på viden, som Tjek har fået fra følgende kilder:

  • Maja OConnor, lektor, Psykologisk Institut, leder af Enhed for naturlig og kompliceret sorg, Aarhus Universitet
  • Ester Holte Kofod, adjunkt, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.