Hvad sker der, hvis Storbritannien melder sig ud af EU?
Hvordan melder man sig egentlig ud af EU? Og hvad bliver resultatet?

23. juni afgør briterne ved en folkeafstemning, om Storbritannien skal blive i eller melde sig ud af EU. (Foto: Shutterstock).

23. juni afgør briterne ved en folkeafstemning, om Storbritannien skal blive i eller melde sig ud af EU. (Foto: Shutterstock).

’Should I stay or should I go?’

Briterne tæller ned til folkeafstemning den 23. juni om fortsat medlemskab af EU.

De britiske politikere for og i mod har derfor travlt med den sædvanlige bøn/trussel-retorik, der også præger folkeafstemninger om EU herhjemme, med udmeldinger om både paradisets komme eller økonomisk ruin, hvis man følger netop deres anbefalinger eller lader være.

»Men hvad sker der egentlig, hvis et flertal i Storbritannien stemmer ’Leave’ senere på måneden?« spørger Videnskab.dk’s læser, Frej Madsen.

Spørg Videnskaben gør det, som Spørg Videnskaben er bedst til, nemlig spørger videnskaben.

Svaret er nemt

På Syddansk Universitet sidder lektor i international ret, Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, og han har heldigvis svaret klar:

»Ja, så er de jo bare ikke medlem mere, hahaha. Det er da nemt nok,« griner han højt, men fortsætter så alligevel:

»Det er faktisk et godt spørgsmål, for Storbritannien er i givet fald det første land, der melder sig ud af EU,« fortæller han.

Grønland forlod EF i 1985

Men hov, hov, hvad med Grønland? De var først medlem af EF, som samarbejdet hed dengang og besluttede sig for melde sig ud ved en folkeafstemning i 1982, men forlod så fællesskabet 1. februar 1985, indvender Spørg Videnskaben.

»Jamen, Grønland ophørte nærmest bare med at være medlem, for der var ikke taget højde for udmeldelser dengang. Grønland var jo heller ikke et selvstændigt land, men en del af Danmark. Det var først med Lissabon-traktaten i 2009, at der kom procedurer for at melde sig ud. Jeg må hellere lige læse op på dem, og så kan vi tales ved lidt senere,« siger lektoren og stikker snuden i traktaten.

I mellemtiden kan vi så lige få på plads, at Storbritannien meldte sig ind klubben i 1972, ligesom Danmark i øvrigt gjorde.

Udmeldelse starter ’politisk kaosteori’

Efter endt læsning vender Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen tilbage, og så kan det ellers være, at vi kommer ud i noget, der kunne kaldes ’politisk kaosteori’.

For det er ikke noget med bare at ringe til EU-præsident Donald Tusk og sige: ’Hej Donald, vi melder os ud. Stop venligst med at sende flere girokort.’

»Det er en besværlig procedure. Storbritannien skal formelt give besked om, at de vil træde ud af unionen. Derfra har man i udgangspunktet to år til at forhandle en aftale om, hvordan det skal ske,« starter Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

Bag begrebet ’hvordan det skal ske’ ligger, hvordan EU-landene og Storbritannien skal forholde sig til hver enkelt af den gigantiske myretue af regler, EU består af.

Det vil sige vedtagelse af gældende miljøreguleringer, fiskekvoter, landbrugsstøtte, samhandelsaftaler, udlevering af kriminelle, toldregler – for bare nu at nævne nogle ganske, ganske få.

Betræder jomfrueligt land

»EU-Kommissionen forhandler den aftale på vegne af resten af EU. Hvad vil de gå med til og hvad vil de ikke gå med til af særaftaler mellem Storbritannien og resten af landene?« spørger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

Når der så foreligger en aftale, skal den formelt godkendes.

»Den aftale skal accepteres af mindst 20 af 27 EU-lande, og de lande skal samlet repræsentere mindst 65 procent af befolkningerne i EU. Og derudover skal EU-Parlamentet godkende den. Hvis ikke det sker, falder aftalen, og så skal de starte forfra,« siger lektoren.

I sådan en aftale vil der være fordele og ulemper for hvert enkelt EU-land, så resultatet er ikke givet på forhånd. Og opnår nogle lande fordele, vil andre følge efter med nye krav, forudser Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

»Og når man tænker på, hvor lang tid, EU er om at lave særaftaler…ja, lad os bare konstatere, at det ikke sker på en formiddag. Og her er det helt jomfrueligt land, de skal betræde. Ingen har nogensinde prøvet det før,« siger han.

Men skulle det hele gå op, kan Storbritannien øjeblikkeligt gå i gang med nøjagtig den samme øvelse med en lang række andre lande.

EU har nemlig en masser af aftaler med tredjelande,  som Storbritannien ikke længere kan være en del af, og som derfor skal genforhandles, hvis briterne melder sig ud af unionen.

storbritannien brexit eu melde sig ud

Hvis briterne vælger at stemme ja til en Brexit, står de over for en meget besværlig procedure. Storbritannien skal formelt give besked om, at de vil træde ud af unionen. Derfra har man i udgangspunktet to år til at forhandle en aftale om, hvordan EU-landene og Storbritannien skal forholde sig til hver enkelt af den gigantiske myretue af regler, EU består af. (Foto: Shutterstock).

Problemer i tonsvis

Falder aftalen ikke på plads, kan man forlænge forhandlingsperioden, hvilket kræver enstemmighed blandt EU-landene.

Men kan Storbritannien ikke bare melde sig ud uden nogle aftaler, og så er det bare det?

»Hvis de ikke finder en løsning inden to år og man ikke enes om at forlænge forhandlingsperioden, så ophører medlemskabet, og så skal de britiske EU-kommissærer og parlamentsmedlemmer principielt set bare rejse hjem, og så er de formelt set ude« siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

Men en udmeldelse uden en aftale vil medføre problemer i tonsvis og endnu mere uafklarethed på en lang række områder og for en masse mennesker.

»Vi har eksempelvis godt to millioner briter, der bor i andre EU-lande. Og hvis du som EU-borger bor i et andet EU-land i fem år, så har du permanent ret til at bo der. Mister de briter, der bor i andre EU-lande, den ret? Ingen kan vide det,« forklarer lektoren.

»Og skulle det så ske, at man kommer frem til, at de beholder den ret, har de så også ret til sygesikring i det land. Og SU? Og boligstøtte? Og ret til uddannelse? Principielt set skal Storbritannien ind og lave aftaler med hvert enkelt af de andre lande på hvert eneste område. De mennesker bliver ganske enkelt retsløse, hvis ikke der laves en klar aftale.«

England er det nye Brasilien

Og Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen kan blive med at remse uoverskueligheder op.

»Lige nu har Storbritannien beslaglagt 1,5 milliarder kroner, som Danmark mener sig snydt for i en 9 milliarder kroner stor svindelsag mod Skat. Dem skal vi have, hvis sagen falder ud til Skats fordel. Men det er EU-regler, der gør, at de penge er beslaglagt. Skal de penge så udleveres til den mistænkte, hvis Storbritannien melder sig ud?« spørger lektoren.

Samtidig kan Storbritannien blive det nye Brasilien, fordi udvekslingsaftaler om kriminelle bortfalder.

»Storbritannien har udleveret 7.000 kriminelle til straffesager i EU og selv fået 1.000 tilbage. Men også det er baseret på EU-regler. Melder de sig ud af EU, kan du begå et bankrøveri i Odense i morgen og principielt set tage til England med en minimal risiko for udlevering, hvis ikke der laves en ny aftale.«

Ingen udmelding uden aftale

Derfor har Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen meget svært ved at se en britisk udmelding uden en aftale, selv om det kan virke nærmest uoverkommeligt at få en sådan på plads.

»Ingen forventer, at briterne melder sig ud på et blankt a4-ark. Den ensidige udmeldelse har ikke realistisk gang på jord, for så efterlader man 2 millioner mennesker uden rettigheder. Men det er godt nok lidt uklart, hvordan det kommer til at gå,« medgiver lektoren.

Og gør så EU-tågen endnu mere uigennemsigtig.

»Der er den lille krølle, at formandskabet i EU går på skift. I andet halvår af 2017 er det briterne, der har formandskabet. Og de kan selvfølgelig ikke sidde med i de forhandlinger, der omhandler dem selv, fordi de er inhabile.«

»Så formandskabet kan ikke deltage i møder, der skal arrangeres af formandskabet. Desuden er der den detalje, at det påhviler formandskabet at have EU’s langsigtede udvikling for øje. Kan Storbritannien have det, når de er på vej ud?« spørger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

En uventet løsning

»Vi har altså en ide om, hvad en brexit vil betyde, men reelt set aner vi ikke en bønne om det. Men da det dybest set er en politisk øvelse, kan der ske meget. Den kan gå helt i baglås, og den kan blive løst helt enkelt. Ikke mange havde eksempelvis forventet aftalen om de fire forbehold, efter at Danmark sagde nej til Maastricht-traktaten,« siger Henning Bang Fuglsang Madsen.

Han indrømmer, at han finder den juridiske knude enormt spændende:

»Vi jurister får altid at vide, at vi først kommer med årevis efter, at alle andre har erkendt problemerne. Det her er livejura, hvor tingene sker lige for øjnene af os,« siger lektoren, der umiddelbart kan se én fordel, hvis en Brexit bliver en realitet:

»Som en, der udklækker jurister, kan man jo kun blive begejstret over, at der i givet fald vil blive brug for mine studerendes arbejdskraft,« konstaterer han tørt.

Vi takker Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen for at gøre os klogere og Frej Madsen for spørgsmålet og belønner det med en flot Videnskab.dk-t-shirt.

Du kan selv gøre dig fortjent til en t-shirt, og det er heldigvis noget nemmere end at melde sig ud af EU.

Send et spørgsmål, som du vil have videnskaben til at besvare til sv@videnskab.dk. Hvis du synes, at du ved alt, hvad der er værd at vide, kan du købe t-shirten her.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.