Embedsmisbrug, uretmæssige fyringer og forhindring af en efterforskning af USA’s tidligere sikkerhedsrådgiver Michael Flynn.

Sådan lyder de seneste beskyldninger fra den tidligere FBI-direktør James Comey mod den amerikanske præsident, Donald Trump.

De amerikanske demokrater begærer i forskellige medier, at Trump sigtes i en rigsretssag i Repræsentanternes Hus for at have misbrugt magten, men er det et realistisk scenarie?

Og hvad skal der egentlig til for at vælte en amerikansk præsident?

Det undrer læser Jens Hedelund Madsen sig over, og vi smøger derfor ærmerne op og graver os ned i det amerikanske retssystem med hjælp fra to forskere på området.

Tre veje til at vælte en præsident

Én ting er at blive dømt for noget ulovligt som almindelig dødelig. Helt andre spilleregler gælder for præsidenten i en af verdens supermagter.

Det er nemlig ekstremt komplekst og vanskeligt at vælte en præsident, forklarer Derek Beach, der er professor på afdelingen for International Politik ved Aarhus Universitet.

Faktisk er det kun sket en enkelt gang i historien i ’Watergate-skadalen’, hvor den amerikanske og republikanske præsident Richard Nixon i 1974 valgte at trække sig fra posten, fordi han var sigtet i en rigsretssag.

Det gjorde han for at forhindre efterforskningen af en aflytning i demokraternes hovedbygning.

Den nu afdøde præsident Richard Nixon er den eneste i historien, der har måttet forlade sit embede i utide, fordi han var truet af en rigsretssag. Han er nu symbolet på 'Watergateskandalen', som foregik mellem 1972 og 1975 og handlede om, at præsidenten forsøgte at forhindre en sag om, at hans republikanske parti havde aflyttet demokraternes hovedbygning. (Foto: Shutterstock).

Der er ifølge Derek Beach tre måder, hvorpå en præsident kan blive tvunget til at forlade posten som en af verdens mest magtfulde ledere.

1. Frivilligt eller ved dødsfald. »En præsident kan til hver en tid stoppe frivilligt eller mere eller mindre tvungent, som det eksempelvis gjaldt for Richard Nixon, der ville undgå en meget ydmygende rigsretssag. Franklin D. Roosevelt døde af naturlige årsager i 1945, og flere præsidenter er blevet skudt,« forklarer Derek Beach.
2. Rigsretssag. Den anden måde, en præsident kan miste sit embede på, er ved at blive sigtet af Repræsentanternes Hus, der er Kongressens ene kammer, i en rigsretssag: »Man kan blive sigtet for en mindre eller meget alvorlig kriminel forseelse, hvoraf sidstnævnte kan være at forhindre retfærdighed ved eksempelvis at blande sig i en efterforskning, som var det, der i sidste ende fældede Richard Nixon,« forklarer Derek Beach. For at en sigtelse overhovedet kan rejses, skal der være flertal i Repræsentanternes Hus, og sagen skal derefter vurderes i Senatet (det andet kammer i Kongressen), hvor to tredjedele skal være enige om at afsætte præsidenten.
3. Tilføjelse 25. Den tredje mulighed, der er for at vælte en amerikansk præsident, handler om den såkaldte ’tilføjelse 25’, paragraf 4, i den amerikanske forfatning. Tilføjelsen blev lavet efter præsident John F. Kennedy’s død i 1963 og indebærer regler for, hvordan man kan agere, hvis en præsident ikke længere er i stand til at bestride posten, fortæller Derek Beach videre: »Man havde tilføjelsen på tale under Ronald Regan i 1987, da han viste tegn på demens, og man derfor tvivlede på hans evner som leder. Dog blev sagen aldrig taget videre,« siger han.

LÆS OGSÅ: Forsker: Trump opfører sig som en diktator

Et realistisk scenarie?

Selvom der er mange paralleller mellem Richard Nixons Watergate-skandale og anklagerne mod Donald Trump, er en rigsretssag mod den nuværende præsident urealistisk, som tingene ser ud nu, mener Derek Beach.

»Forskellen på Trump-anklagerne og Watergate er, at beviserne ikke er lige så tydelige og især, at republikanerne har et flertal i Repræsentanternes Hus. Rigsretssagen afhænger af, at et flertal i Huset vil rejse sigtelse mod Donald Trump, og i så fald skulle nogle af hans partifæller vende sig mod ham. Det, tror jeg ikke, er realistisk,« siger han.

»Den eneste måde, man kan få startet en sigtelse på, er, hvis den undersøgelse, der foregår af Trumps adfærd, viser, at han har haft et samarbejde med den russiske præsident Vladimir Putin om at hacke valget i USA og lække oplysninger, der kunne skade Hillary Clinton,« siger Derek Beach og pointerer, at et sådant eksempel ville være grelt nok til at afsætte præsidenten.

Dog mener en anden forsker på området, at Trumps dage som præsident kan være talte.

»Personligt tror jeg ikke, at Trump holder hele perioden ud,« siger Niels Bjerre-Poulsen, der er lektor på Institut for Historie og Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.

»Jeg kan godt forstå, at Derek udelukker en rigsretssag lige nu, men jeg er knap så sikker. Man kunne forestille sig, at der kom mere frem om hans påståede samarbejde med Rusland, og så kan der ske et skred i Kongressen, så republikanerne for alvor mister deres flertal til demokraterne ved midtvejsvalget 2018, og demokraterne derfor vil begynde en rigsretssag. Det er ikke sikkert, at han bliver dømt, men måske trækker han sig selv for at redde ansigt,« tilføjer han.

Derfor er der tvivl om Trumps troværdighed

Der er ifølge begge forskere flere grunde til, at der i øjeblikket sås tvivl om Trumps troværdighed.

Herunder tre væsentlige anklager, der kan komme til at ligge til grund for en fremtidig rigsretssag mod Donald Trump:

I øjeblikket anklages Donald Trump for at have opfordret til at droppe sagen mod hans dengang nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn på billedet. (Foto: Shutterstock).

1. Tætte forbindelser til Rusland. Den første anklage mod Trump handler om hans »bemærkelsesværdige« og »hyppige« forbindelser til forskellige russiske ambassadører: »Der er endnu ikke et direkte link som eksempelvis en banktransaktion mellem Trump og Putin, men Trumps svigersøn Jared Kushner og flere fra hans stab har tydelige forbindelser til russerne. Alle disse tegn rejser spørgsmålet om hacking af præsidentvalget, og hvis det er sandt, er det landsforræderi og kunne selvfølgelig vælte Trump,« fortæller Derek Beach.
2. Finansielt magtmisbrug. En anden sag, der har kørt fra dag ét af Trumps præsidentskab, er beskyldninger om et finansielt magtmisbrug: »Mange har sat spørgsmålstegn ved sammenblandingen mellem præsidentens personlige interesser og embedet. Han har ikke solgt sine firmaer, og flere kinesiske diplomater bor på hans hoteller for at imponere ham, hvilket kan karakteriseres som magtmisbrug,« forklarer Derek Beach videre.
3. Forhindring af retfærdighed. En meget væsentlig faktor, der bevirker, at Donald Trump netop nu er i mediernes søgelys, er den førnævnte sag om, hvorvidt han har blandet sig i efterforskningen af den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn: »Her er vi tæt på den såkaldte ’rygende pistol’, fordi det i notater fra FBI-direktør James Comey fremgår, at Trump udtrykte, at han ’håbede, sagen mod Michael Flynn blev droppet’. Men det er utrolig svært at afgøre, om det var et personligt håb eller en magtpålæggelse og dermed misbrug fra præsidentens side,« siger Derek Beach.

Utroligt svært at vælte en præsident

Det er ifølge forskerne en utrolig svær proces at vælte en præsident, fordi anklagerne skal være bakket op af meget tydelige beviser, og der skal være et flertal i Repræsentanternes Hus for at rejse sigtelse.

Dog er begge forskere enige om, at Trump kan blive indstillet til et rigsretssag, hvis der kan påvises en forbindelse til Rusland.

Vi takker Jens Hedelund Madsen for spørgsmålet, og til Derek Beach og Niels Bjerre-Poulsen siger vi tak for svarene.

Brænder du inde med et spørgsmål om politik - eller noget helt andet - kan du skrive til os på sv@videnskab.dk, og vi vil gøre vores bedste for at give dig videnskabens svar på det.

LÆS OGSÅ: Trump vs. Kina: Hvordan udkæmpes en handelskrig?

LÆS OGSÅ: Det har Trump sagt om videnskab

Forsker om Donald Trumps kropssprog: Det er bølleadfærd