Hvad kommer Brexit til at betyde for forskningen? Flere forskere giver deres bud
Brexit skotland eu løsrivelse

En britisk regering med Brexit-kampagnens leder, Boris Johnson, i spidsen. I nat forlader Storbritanninen endegyldigt EU. (Foto: Shutterstock)

En britisk regering med Brexit-kampagnens leder, Boris Johnson, i spidsen. I nat forlader Storbritanninen endegyldigt EU. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
31 januar 2020

Farvel og tak!  

Klokken 00.01 natten til lørdag sker det: Storbritannien forlader officielt den Europæiske Union efter tre års tovtrækkeri og et britisk valg.

Det blev ikke et 'hårdt' Brexit, hvor Storbritannien træder ud uden en aftale, som flere ellers frygtede.

Men det betyder imidlertid ikke, at alt nødvendigvis er klaret med et penselstrøg.

Udtrædelsesaftalen er stemt igennem, men hvad kommer det til at betyde for forskningen i en europæisk kontekst?

Mediet Science Business har taget temperaturen og interviewet flere forskere om det forestående Brexit, der sender Storbritannien ud i den europæiske kulde.

Og på trods af en snert af vemodighed blandt flere af forskerne understreger de alle, at man skal være fremadskuende og pragmatisk fra både EU's og Storbritanniens side.

LÆS OGSÅ: Brexit: »Det har simpelthen så mange konsekvenser, som ingen kender«

Robert Jan Smits, der er formand ved Eindhoven University of Technology og tidligere generaldirektør for research og innovation i EU-Kommisionen, forklarer til Science Business, at Storbritannien står overfor »enorme udfordringer.«  

»Det første bliver at få styr på efterspillet af Brexit. For hvis UK ikke længere kan blive fuldgyldigt medlem af Horizon Europe (et videnskabeligt forskningsinitiativ fra EU, red.) og således ikke kan være med i det prestigefyldte ERC-program (Det Europæiske Forskningsråd (ERC) yder tilskud til forskningsprojekter, red.), vil det være nødvendigt at udvikle nye partnerskaber og programmer med partnere på tværs af verden,« lyder det fra Robert Jan Smits til Science Business.

Derudover understreger han, at Storbritannien skal gøre det klart, at UK ikke er et hermetisk lukket forskningssystem, men at de stadig skal tage imod forskere med åbne arme.  

LÆS OGSÅ: Funding-frygt efter Brexit: Britiske forskere fravælges i EU-projekter

En af de interviewpersoner, der ser muligheder i Storbritanniens udtrædelse af EU, er Thomas Fink, der er formand for London Institute of Mathemathical Sciences.

Især når det omhandler forskningsmidler og måden, de fordeles på, forklarer han til Science Business.

»Over de sidste tre årtier er situationen omkring støttemidler til forskning blevet værre verden over,« lyder det fra Thomas Fink, der tilføjer:

»Vi overlever på de støttekroner, vi rejser. Og om det er et forskningsråd her i landet eller støtte fra europæiske programmer, tager det omkring 1 år til 15 måneder, før man modtager pengene. Det bliver nødt til at gå hurtigere.«

Han ser derfor en mulighed i at udvikle et nyt system med andre ansøgningsrammer i Storbritannien.

LÆS OGSÅ: Danske forskere: EU-medlemsskab har mange fordele, men økonomisk vækst er ikke én

Du kan læse mange flere af forskernes bud på det komplekse spørgsmål på Science Business, der rummer svar fra både Norge, Finland og England.

Og vil du dykke ned i, hvad forskere i Danmark tænker om Brexit, kan du læse vores artikel: Brexit: »Et EU-forskningsprogram uden Storbritannien er som en fest uden et band«.

LÆS OGSÅ: Gaaab! Derfor er din hjerne ligeglad med EU

LÆS  OGSÅ: Valgkampen er flyttet ind på de sociale medier

LÆS OGSÅ: Hvad skal der til for at vælte en amerikansk præsident?

nan

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.