Hvad kendetegner den perfekte gentleman?
BOGOMTALE: Ny bog ser nærmere på gentleman-idealet, som det tog sig ud i Danmark og Europa i tiden frem til 1. verdenskrig.
Hvad kendetegner den perfekte gentleman

To unge mænd af det københavnske borgerskab med kniv og gaffel i Tivoli en sommerdag omkring 1900. (Foto fra bogen. Efter tilladelse fra Nationalmuseet)

Gentlemen er ikke noget nyt fænomen.

Det høje ideal er oldgammelt og bygger grundlæggende på en kristen etik kombineret med den græsk-romerske stoicismes idealer om mandig dyd, fornuft, mådehold og egenrådighed.

Walter Scotts romaner vakte middelalderen til live over hele Europa, og Skotland blev moderne. I 1867 fik en treårig dreng en skotsk drengekjole, dog syet i silke, og kunne være en rigtig lille riddersmand. (Foto fra bogen. Efter tilladelse fra Nationalmuseet)

Den ædleste skikkelse i beholdningen af idealer er således den middelalderlige ridderskikkelse, der i løbet af det 19. århundrede fik en gevaldig genkomst gennem historiske romaner som Walter Scotts ’Ivanhoe’ og B. S. Ingemanns om Valdemarstiden.

Det samme skete i musikken med Wagners genfortolkning af de tyske middelalderkvad med svaneridderen Lohengrin som det strålede lys.

I Storbritannien genopdagede Lord Tennyson Arthur-legenderne, og den historiske eller samtidige helt blev i drengebøger og voksenromaner en hædret skikkelse.

Da Titanic sank i Nordatlanten i 1912, vidste enhver dreng og mand, at kvinder og børn skulle først i bådene.

Og hjemme kunne sådanne mænd bo i nybyggede, historicistiske huse i gotisk eller mere ubestemmelig middelalderlig stil med moderne telefon og gasbelysning i herreværelset af mørkt egetræ og med kamin og ridderrustning i hjørnet.

Den perfekte Gentleman

Denne artikel er baseret på bogen ’Den perfekte Gentleman. Mænd, stil og idealer i verden af i går’, som er skrevet af dr.phil. Mikkel Venborg Pedersen og just udkommet på GADs Forlag.

Med en kombineret idé-, mode- og kulturhistorisk analyse fortæller bogen gennem otte rigt illustrerede kapitler om Danmark i tiden fra ca. 1870 til den gamle verdens sammenbrud i 1914.

I den periode stod gentlemanidealet højest, og var normdannede langt udenfor elitens kredse i Danmark og det øvrige Europa. Læs mere her.

Finere at være fornem end rig

Undervejs var der kommet andre forbilleder til, først og fremmest fra italiensk og fransk hofkultur, men i det både engelsk dominerede og borgerligt tænkende 19. århundrede blandede de gamle eliter fra hof og herregårde og de nye eliter fra byens kultur sig med hinanden.

I et land som Danmark med en lille elite og en forsvindende lille adel var det endnu mere tydeligt end i Europas store lande.

Disse drenge og mænd mødtes i skoler og gymnasier, i militæret og ved hoffet, på jagt og i selskabslivet med flere steder.

Og fælles for dem var en afstandtagen til, hvad de så som, samfundsopløsende tendenser, som socialismen eller den brølende kapitalisme.

Det var finere at være fornem end rig!

En ridder tager hånd om sine omgivelser og færdes med en høj moral blidt i verden. Han er »a strong man gentle«, som det hedder med et engelsk udtryk.

På hatten kender man sin gentleman, og der var kvalitativ forskel på den høje silkehat og bondens hue eller arbejderens kasket. Katalogside fra Magasin du Nord, 1888 med forskellige modeller. (Foto fra bogen. Efter tilladelse fra Magasin du Nord Museum)

Det ydre afspejler det indre

Det var tidens opfattelse, at det ydre skulle afspejle det indre. Havde man en nusset skjorteflip, var moralen næppe heller ikke helt fin i kanten.

Påklædningen og manererne blev et sindets indeks, hvilket betød, at disse mænd fik en ind i mellem nærmest lidenskabelig optagethed af deres ydre.

Korrekt påklædning til enhver situation blev udviklet.

De moderne tider gjorde også, at man nu i stormagasiner kunne komme nærmere det ydre gentleman-ideal, selvom man måske ikke var særligt ved muffen.

Gentlemanship bliver til noget, man udlever både gennem sin opførsel og moral – og kan vise det gennem at købe jaket, diplomatfrakke, høj hat og stok, nærmest på linje med at pege på en bestemt herkomst.

Familiefoto fra Skagen, 1909. Herren er iført lys sommerhabit, drengene er i let matrostøj og på fødderne bærer de nyheden, sandaler. (Foto fra bogen. Efter tilladelse fra Nationalmuseet)

En gentleman kan med de engelske betegnelser være 'born', han kan være 'bred', eller han kan være 'born and bred'; altså, født og/eller opdraget og dannet, eventuelt begge dele.

Og gennem drengeårene i matrostøj og drengehabit, i hjemmets favn og gennem skolens tugt lærte de unge fra elitens familier gentlemanidealerne, så de som voksne både var venlige at omgås og kunne udvise samfundssind og håndtere den forventelige status og dermed magtudøvelse med fornuft og moderation.

Udfordringer i et samfund under forandring

Ovenstående er eksempler på første del af bogens emner.

I samme periode blev gentlemen også udfordret, og det udgør den anden hoveddel af bogen.

Forretnings- og arbejdslivet trængte sig på i en storby, der efterhånden blev moderne, hastig og teknisk, og både arbejdslivet og den fristende storbys selskabsliv fordrede nye tiltag, både i opførsel og påklædning, ligesom fritidslivet særligt om sommeren medførte helt nye udfordringer.

Badelivet blev moderne, og på badehoteller og i fiskerlejer skulle gentlemen nu omgås både hinanden og andre befolkningsgrupper, ligesom kønnene blev blandet på en hidtil ukendt måde.

Det lyse sommertøj blev opfundet, og stråhatten kom på sned i de lyse sommeraftener.

En gentleman skulle nu være sporty

Herreafdelingen ved siden af skrædderiet i Magasin du Nord omkring 1900. Stokke, paraplyer, frakker, hatte, sokker, undertøj, knapper og meget mere kunne nu købes i moderne forretninger. (Foto fra bogen. Efter tilladelse fra Magasin du Nord Museum)

Også sporten kom til som en ny aktivitet og medførte dels et hav af beklædninger til de enkelte sportsgrene, dels et nyt syn på selve mandskroppen og delvist på det at være mand.

En uheldig kropsbygning kunne nu ikke alene afhjælpes af en dygtig skrædder, men måtte rettes op gennem legemsøvelser og idræt, ligesom den solbrune hud begyndte at fortrænge den tidligere så eftertragtede lyse ansigtskulør.

Gentlemen begyndte at dyrke idrætter, der kunne give en olympisk, slank og smidig krop, og i 1896 blev de moderne olympiske lege grundlagt efter samme ideer.

Sporten, ligesom spejderbevægelserne og de kristelige foreninger, gjorde også, at store grupper i samfundet optog gentlemanidealerne som livsidealer – og betød konkret, at mænd blev renere og mere velplejede, efterhånden som klubhuse skød frem med vaskemuligheder.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

1. verdenskrigs rædsler påvirkede idealet

Det samlede gentlemanbillede fra tiden overlevede ikke uantastet 1. verdenskrig, selvom der den dag i dag refereres til det, ikke mindst i sportens verden og i den velklædte mands ydre fremtræden, og selvom der også i dag findes egentlige gentlemen iblandt os.

Krigens rædsler forandrede verden – og mænds idealer, virkelighed og fremtræden ændredes med den.

Gentlemanidealet har dog i sine århundreder haft forskellig udformning og skiftende betoning af enkeltingredienserne, og således kan også vor tids mænd stræbe efter at være gentlemen i vor tids billede.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.