Hvad er mest dansk – and eller flæskesteg?
På det traditionelle danske julebord er der som regel flæskesteg eller and. Men hvad har historisk været mest udbredt i Danmark?
and flæskesteg jul mest dansk

And eller flæskesteg til jul? Danskernes præferencer har ændret sig. (Foto: Colourbox)

And eller flæskesteg til jul? Danskernes præferencer har ændret sig. (Foto: Colourbox)

Nogen sværger til anden juleaften. Andre til flæskestegen. Og så er der selvfølgelig dem, der helgarderer sig og steger begge dele – gerne med et beskedent supplement af medister.

Til de sidste hører vores læser Marianne Frimand. Hun har skrevet til Spørg Videnskaben for at få svar på, hvilke stykker kød i hendes jule-orgie der er de mest traditionelt danske.

»Hjemme hos os snakker vi næsten hele tiden om mad. Enten den vi spiser, eller den vi skal spise senere. Forleden kom vi til at snakke om julemad, og hvad der er den mest traditionelle danske julemad. Nogen mener, det er and. Andre, at det er flæskesteg. Men hvem har ret?« skriver Marianne Frimand til Spørg Videnskaben.

LÆS OGSÅ: Quiz: Hvilken julemad er mest dansk?

Flæskesteg var mest udbredt 

Julemiddagen skulle helst ikke eksplodere i en uheldig diskussion om kød og tradition, så Spørg Videnskaben kontakter straks Irene Hellvik.

Hun er kulturhistoriker og freelance-kulturformidler, og så har hun tidligere været museumsinspektør ved Dansk Landbrugsmuseum, der nu hedder Det Grønne Museum.

Irene Hellvik har forsket i dansk madkultur, og hun er ikke i tvivl om, hvilken kødret der historisk har været mest udbredt på de danske juleborde – og vel derfor også kan kaldes den mest traditionelle.

»Det er flæskestegen. Men faktisk er det ikke en meget gammel tradition. Den julemad, vi kender i dag, kom først, da det blev almindeligt, at danske husholdninger havde komfur. Jernkomfurerne blev først udbredt i 1880'erne, og til jul var det især flæskestege, der blev stegt i dem,« fortæller Irene Hellvik.

LÆS OGSÅ: Hvordan får man sprøde svær på flæskestegen?

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Anden blev spist af de ’fine’ i byen

Anden havde også sin plads på bordene juleaften. Men det var hos de mest velhavende borgere i byerne.

»I byerne var kulturen anderledes end på landet. I byen var folk mere opmærksomme på, hvad der skete andre steder i verden. Anden kom til den danske jul udefra. Den er fransk – eller tysk – inspireret.«

»Det var også finere og dyrere med and, fordi det ikke var alle, der havde mulighed for at få fat i en,« fortæller Irene Hellvik.

Kogebogsforsker Caroline Nyvang, seniorforsker ved Det Kgl. Bibliotek, supplerer:

»Svinet var en nationalspise. Og ved højtider valgte man at spise nationalt – undtagen blandt de frankofile i byerne. Man slagtede grisene i november og nød godt af dem i julen,« fortæller Caroline Nyvang.

LÆS OGSÅ: Videnskabens bud på den perfekte julemiddag

Så gammel er julemiddagen
  • Danskerne kunne først lave stege, da de fik jernkomfurer i 1880erne.
  • De brunede kartofler stammer fra 1820-1850. Garnituren var erstatning for de sukkerbrunede kastanier, der var tilbehør ved de velhavendes middage.
  • De hvide kartofler røg først på tallerkenen i 1890'erne.
  • Rødkålen dukkede op i Fru Constantins kogebog, der blev udgivet i 1902.

Kilde: FoodCulture

Anden er jule-mester i dag

Nye madvaner har det med først at blive populære i byerne for så at brede sig til resten af landet.

For eksempel åbnede de første danske pizzariaer og sushi-barer i de store byer. Nu – nogle år senere – kan man få pizza over hele landet, og sushien ligger og sveder i supermarkeder fra Nordjylland til Bornholm.

Det har taget en del længere tid for ænderne at kæmpe sig fra byerne og ind i landbefolkningens kranspulsårer. Først for få år siden oplevede fjerkræene for alvor deres triumf på de danske juleborde.

Ifølge Danmarks Statistik har anden de seneste ti år overhalet den elskede svinesteg.

  • I 2000 brugte en husstand i gennemsnit 30 kroner på flæskestege i december. I 2010 var det beløb steget til 37 kroner i faste priser – altså, når forbruget er renset for prisudviklingen gennem årene.

Det kunne ligne en pæn stigning i flæske-salget. Men stigningen blegner ved siden af fjerkræ-salget, hvor der er sket en fordobling i de samme ti år:

  • I 2000 brugte en husstand i gennemsnit 28 kroner på ænder og gæs i december måned. I 2010 var beløbet steget til 56 kroner.

LÆS OGSÅ: Top 6: Gode tip og historier om julemad

Anden er mere festlig

Så selvom flæskestegen er den mest traditionelle danske julemad, har anden altså sat sig solidt på julebordene – efter et kapløb på 130 år.

»Det overrasker mig overhovedet ikke. Det er blevet almindeligt, at man får flæskesteg flere gange i løbet af året. Anden får man derimod ikke så tit, og derfor er den lidt mere festlig,« siger Irene Hellvik.

Anderledes var det i 1800-tallet, fortæller Caroline Nyvang.

»Det fede og ferske kød blev associeret med noget særligt godt og lækkert. Dengang var man ikke så bekymret for fedt i maden, og året rundt spiste man som regel salt og røget kød, så det nyslagtede var en luksus.«

»Og så skal man huske på, at man mange steder ikke har spist specielt meget kød i hverdagen. Så det var noget særligt, når man slagtede en gris til jul,« fortæller Caroline Nyvang.

Vi takker både hende og Irene Hellvik for de gode svar. Vi takker også vores læser Marianne Frimand for det gode – og meget aktuelle – spørgsmål. Som tak får hun en fancy Videnskab.dk-T-shirt med abekatte-tryk. 

Hvis du selv sidder med et spørgsmål om et eller andet, kan du sende det til sv@videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Sådan så juletræet ud for 200 år siden

LÆS OGSÅ: Gode råd til at undgå madspild

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.