Den store, truende skygge kommer nærmere.
Koldsveden pibler frem og får det til at krible ned ad ryggen på dig.
Du prøver at løbe væk, men uanset hvor ihærdigt du spræller med benene, bevæger du dig ikke ud af stedet.
Nu er skyggen kommet helt tæt på. Den strækker sig ind over dig. Du kryber sammen og prøver at skrige. Og pludselig vågner du op i din seng, badet i sved, med pulsen dunkende i tindingen. Skyggen var et produkt af din fantasi og heldigvis ingen steder at ane i det mørke soveværelse.
Er mareridt for alle?
Kan du nikke genkendende til en sådan oplevelse?
Så har du prøvet at have et vaskeægte mareridt.
Det lyder måske ikke som meget af en bedrift, men det er faktisk ikke alle, der har haft den tvivlsomme fornøjelse.
Ifølge professor i psykologi ved Københavns Universitet Erik Harald Schultz er mareridt nemlig kun en af tre kategorier af såkaldte angstfyldte drømme.
Og ud fra definitionen er mareridt ikke nødvendigvis noget, som er alle forundt. Det vender vi tilbage til.
For først skal vi have forklaret, hvad mareridt egentlig er, og hvorfor vi har dem, for en af Videnskab.dk’s læsere har ligget søvnløs og funderet over spørgsmålet.
Og med hjælp fra Erik Harald Schultz, har Spørg Videnskaben sat sig for at finde svaret, så Alice Mortensen i Brøndby Strand kan sove trygt i fremtiden.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Tre slags angstfyldte drømme
Mareridt er en særlig form for meget angstfyldt drøm, forklarer Erik Harald Schultz. Man skelner mellem tre forskellige former for angstfyldte drømme:
- Angstdrømme
- Mareridt
- En tredje form, der på engelsk kaldes ‘night terror’
Angstdrømme kender de fleste nok: Den er ubehagelig, men det er den mildeste form for angsfyldt drøm. Den hører til de almindelige drømme, som kommer, mens man befinder sig i det øverste søvnlag, hvor den såkaldte REM-søvn forekommer.
REM-søvnen er den søvnfase, vi drømmer mest i. Der er forskellige følelser i vores drømme, og i angstdrømme er der så særligt meget angst.
Men mange af de drømme, som folk normalt betegner som mareridt, er måske ‘kun’ angstdrømme.
\ Læs også
Mareridt får dig til at vågne
Mareridt er en stærkere form for angstfyldt drøm. Det er tit forbundet med, at man vågner op med stor angst og skræk.
Mareridt og angstdrømme har meget tit det samme indhold, altså som en såkaldt tilbagevendende drøm, og indholdet er meget angstfyldt.
Mareridt forekommer ikke i samme søvnfase som almindelige drømme. De opstår, når man bevæger sig fra det dybeste søvnlag, den drømmeløse dybsøvn og op i den mindre dybe mellemfasesøvn.
»Indholdet i mareridt er meget svært at tolke, fordi det aldrig ligner det, det betyder. Det er altid forvrænget og har fået en anden form eller et andet udtryk. Måske er det en stor sort kugle, der kommer rullende hen mod en. Det er billeder af et eller andet truende eller metallisk. Det er meget abstrakt og svært at sætte mening på,« forklarer Erik Harald Schultz.
\ Redet af en mare
Ordet mareridt kommer af det gamle udtryk ‘et mare ridt’, altså at blive redet af en såkaldt mare.
En nattemare var ifølge gammel overtro en slags åndeligt eller dæmonagtigt hunkønsvæsen, der kunne finde på at sætte sig overskrævs på sovende personer, og ride dem som en hest.
Når den gjorde det, fik man ifølge overtroen onde drømme. Deraf navnet mareridt.
Night terrors: Et mareridt af en sygdom
Den sidste type angstfyldt drøm er de såkaldte ‘night terrors’. Blandt danske fagfolk kaldes den natteterror, natteangst eller natterædsel, og den skyldes en søvnsygdom ved navn pavor nocturnus. Den kan forårsage pludselige og meget voldsomme angstanfald, som delvist vækker patienten under stor tumult.
Man ser det tit hos mindre børn, der, uden at vågne op, kan finde på at sætte sig op i et hjørne af sengen og krybe sammen, med øjnene fikseret på et bestemt punkt, som om de ser på noget meget skrækindjagende.
Night terrors rammer 15 procent af alle børn, og det sker typisk i to til seks års-alderen.
Anfaldet medfører tit højlydte gisp, støn eller skrig, og det kan være umuligt at vække personen helt.
Efter anfaldet falder personen til ro og lægger sig til at sove igen, uden at vågne.
I modsætning til drømme, kan personer sjældent genkalde et night terror, der ikke synes at forekomme som en bestemt situation eller begivenhed, men snarere som følelsen af frygt i sig selv.
Night terrors har visse lighedstræk med søvngængeri, som personer heller ikke kan huske er forekommet, og som kan medføre omfattende fysiske aktiviteter i en halvvågen tilstand. Men hvor søvngængeri forekommer i dybsøvn-fasen, forekommer night terror i den såkaldte Non-REM-fase, som ligger lige under REM-fasen.
\ REM og NREM
Under REM-søvnen er kroppens muskler paralyseret af et hormon, der skal forhindre kroppen i at reagere på drømmenes indhold.
Men i NREM-, mellem- og dybsøvns-faserne udskilles dette hormon ikke, hvilket muliggør de fysiske aktiviteter i forbindelse med ‘night terror’ og søvngængeri.
Ingen ved, hvad mareridt kommer af
Men hvorfor har vi egentlig mareridt? Hvad skyldes de? Ifølge Erik Harald Schultz ved vi det faktisk ikke. Men der findes to teorier:
- Den ene antagelse går ud på, at man har en eller anden svaghed i hjernens søvnbiologi, en sarthed, der skaber problemer, når hjernen skifter fra den ene søvnfase til den anden. Det er altså en form for fysiologisk fejl i hjernen, som besværliggør overgangene mellem søvnfaserne.
- Den anden mulighed er, at man har været ude for noget traumatisk, som forstyrrer søvnen. Hvis man har været udsat for noget meget alvorligt tidligt i livet, kan det skabe et minde, som bliver ved med at dukke op i hjernen og forstyrre søvnen.
»Men vi ved faktisk ikke, hvad drømme kommer af; det er kun formodninger, og sandheden kan være en kombination af begge dele,« afslutter Erik Harald Schultz.
Mareridt er ikke for alle
Men hvis mareridt skyldes en af de to, eller begge, årsager, må det jo logisk set betyde, at det kun er de mennesker der har hjernefejlen eller har været ude for en traumatisk oplevelse, der får egentlige mareridt.
Og det gør mareridt til en eksklusiv foreteelse. Andre mennesker må så nøjes med ‘kun’ at have angstdrømme.
Om Alice Mortensen er en af de uheldige udvalgte, kan Spørg Videnskaben dog ikke svare på. Så vi sender i stedet en T-shirt til Brøndby Strand, sammen med en tak for det gode spørgsmål. Om T-shirten kan beskytte mod angstfyldte drømme, hvis man sover med den, får også lov til at stå hen i det uvisse.
Du kan læse flere spørgsmål og svar på Spørg Videnskaben eller selv sende dit gode spørgsmål til sv@videnskab.dk.
\ Søvnens faser
Søvn-faserne bevæger sig i cykler af cirka halvanden times varighed. Faserne skifter længde for hver cyklus, men cyklens samlede størrelse er nogenlunde konstant.
Når man først lægger sig til at sove, bevæger hjernen sig ned i den første dybsøvn-fase, hvor den befinder sig i cirka en times tid. I den periode skruer ned hjernen ned på laveste blus og forbruger kun cirka 75 % af den energi, den bruger i vågen tilstand. Herefter bevæger den sig op i den første drømmesøvn-fase, som varer mellem 10 og 15 minutter.
Mellem dybsøvn og drømmesøvn ligger mellemfasesøvnen, som i modsætning til de to andre ikke giver nævneværdig hvile. I de første cykler fylder mellemfasesøvnen ikke så meget, men den fylder mere og mere for hver cykel.
I den anden cykel er dybsøvn-fasen mere end halveret, og fra tredje cyklus er der næsten ikke noget tilbage. Drømmesøvnen fylder omvendt mere og mere for hver cyklus, men fylder langtfra al den tabte dybsøvn-tid ud. Mellemfasesøvnen fylder nemlig også mere, og eftersom den ikke giver hvile ligesom dyb- og drømmesøvn, betyder det, at jo længere man sover, jo mindre hvile giver søvnen.
