Hvad er ‘impact factor’, og hvorfor er det så kontroversielt?
Journal Impact Factor bliver brugt som kvalitetsstempel i forskning - men det kan være vildledende og problematisk, mener seniorrådgiver og forskningskonsulent.
Illustration af tidsskrifter og forskere

At blive udgivet i tidsskrifter med en høj impact factor kan være en stor fordel for forskere - men tidsskrifterne afspejler ikke altid forskningen, advarer eksperter. (Illustration: Mette Stentoft)

At blive udgivet i tidsskrifter med en høj impact factor kan være en stor fordel for forskere - men tidsskrifterne afspejler ikke altid forskningen, advarer eksperter. (Illustration: Mette Stentoft)

De fleste forskningsprojekter ender ud i en videnskabelig artikel, hvor forskningens metoder og konklusioner fremlægges. 

Før den videnskabelige artikel kan accepteres af det videnskabelige samfund, skal den først igennem peer review, det vil sige bedømmes af mellem en og tre eksperter, hvorefter artiklen skal udgives i et videnskabeligt tidsskrift. 

Men ikke alle tidsskrifter er lige gode at udkomme i: Nogle tidsskrifter giver mere prestige og mere troværdighed end andre. 

Det er her, Journal Impact Factor, eller bare impact factor, kommer ind. 

Journal Impact Factor - kort fortalt


Journal Impact Factor, eller bare impact factor, er et tal, der indikerer et tidsskrifts status.

Desto højere, impact factoren er, desto bedre og desto mere troværdighed og prestige giver det forskere, at få deres videnskabelige resultater publiceret heri. 

Impact factoren bestemmes af, hvor mange artikler, et tidsskrift publicerer, og hvor mange citationer disse artikler får. 

Mange tidsskrifter har nemlig en impact factor i form af et tal - desto højere impact factoren er, desto bedre. 

Det er i hvert fald den brede opfattelse.

Impact factor er et omdiskuteret emne og har de seneste år været under stor kritik i dens brug som kvalitetsstempel. Det kommer vi nærmere ind på herunder. 

Men først: 

Hvordan udregnes impact factoren? 

To variabler er afgørende for impact factoren: 

  1. Antal publikationer - antallet af udgivne artikler i det pågældende tidsskrift
  2. Antal citationer - det vil sige referencer til artikler i tidsskriftet i andre videnskabelige artikler

Impact factoren findes ved at tage antallet af citationer modtaget i det pågældende år og dividere det med publikationer i tidsskriftet de seneste to år. 

For eksempel havde tidsskriftet Nature i 2017 en impact factor på omkring 42: 

880 artikler i 2016 + 902 artikler i 2015 = 1.782 artikler.

I 2017 var artiklerne citeret 74.090 gange.

74.090 divideret med 1.782 = En impact factor på 41,577.

Det skal tilføjes, at Nature er et meget anerkendt tidsskrift, og at en impact factor på 42 er meget højt - også selvom det generelt er svært at sige, hvornår en impact factor er god eller dårlig. Det kan du læse mere om i faktaboksen herunder.

Hvad er en ‘god’ impact factor?


Det er svært at sige, hvornår en impact factor er god eller dårlig, fordi det varierer så meget fra felt til felt, fortæller Marianne Gauffriau og Annette Balle Sørensen, der beskæftiger sig med forskning og forskningsevaluering.

Hvor en impact factor på 4 i et felt, eksempelvis kræftforskning, kan anses for gennemsnitligt, vil samme impact factor inden for eksempelvis børnesygdomme anses som en relativ højt.

Inden for humaniora bliver impact factor sjældent lagt vægt på - formentlig først og fremmest fordi de databaser, hvor humanistisk forskning er indekseret, ikke har tradition for at registrere citationer, fortæller Annette Balle Sørensen.

Det er særligt inden for sundheds- og naturvidenskaben, at impact factor tillægges en værdi, tilføjer hun.

Bliver brugt som kvalitetsstempel 

Nu tilbage til hvorfor impact factor er et omdiskuteret emne. 

Impact factor blev først lavet til biblioteker, så de bedre kunne bedømme, hvilke tidsskrifter de skulle have i deres samling. 

Men senere er impact factor blevet anvendt som kvalitetsstempel for tidsskrifter og forskerne, der bliver udgivet i dem - en opgave, som værktøjet oprindeligt ikke var tiltænkt.

Og det kan være problematisk, fortæller Marianne Gauffriau, der er forskningskonsulent på IT-Universitetet i København: 

»Forskere kan risikere at blive bedømt på, om de har fået artikler udgivet i tidsskrifter med en høj impact factor. Problemet er bare, at tidsskriftet ikke altid afspejler, om forskerens artikel og forskning er god eller dårlig. Selv højt anerkendte tidsskrifter med en god impact factor kan udgive dårlige artikler,« fortæller hun til Videnskab.dk.

»Så det kan være problematisk, når man i nogle forskningsfelter tillægger impact factor for stor værdi - hvilket, vi ved, sker. For nogle forskere kan impact factoren have en betydning for, hvordan de anses af deres kolleger, om de kan få et job eller stige i rang,« siger hun og fortsætter: 

»Det kan også have en virkning på, om forskerne får godkendt eller afvist en fondsansøgning og dermed modtage midler til at lave deres forskning.« 

Det ironiske, tilføjer Marianne Gauffriau, er, at man aldrig ville opfinde et så simpelt mål, som impact factor er, til noget som helst videnskabeligt projekt:

»Men på trods af det, så bliver det stadig taget dybt seriøst - desuagtet al kritikken.«

Kan måske alligevel give et praj om kvalitet

Særligt inden for medicin bliver tidsskrifternes impact factor fortsat taget alvorligt, fortæller Annette Balle Sørensen. Hun har selv været forsker inden for molekylærbiologi og er nu ansat på Det Kongelige Bibliotek som seniorrådgiver, hvor hun blandt andet arbejder med forskningspublicering og -evaluering.

»Men det er en for letkøbt løsning. I stedet for at forholde sig i artiklerne, så forholder man sig i stedet til, hvor de er publiceret. Sat helt på spidsen kan det betyde, at man bliver fravalgt til en stilling, fordi man ikke har publiceret i tidsskrifter med høje nok impact factors.«

Screendump af katalog over tidsskrifters inpact factor

På Scimago Journal & Country Ranks hjemmeside kan man finde en liste over alle de videnskabelige tidsskrifters Impact Factor. (Screendump: scimagojr.com)

Annette Balle Sørensen tilføjer dog, at selvom impact factoren ikke i sig selv kan sige, om et tidsskrift er godt eller dårligt, så kan det måske alligevel give et indtryk af kvaliteten:

»Det er sådan, at de prestigefyldte tidsskrifter med høje impact factors får meget opmærksomhed, og det er langt vanskeligere at få en artikel optaget i disse. Det betyder, at forskerne som regel kun sender deres mest banebrydende forskningsresultater til disse tidsskrifter,« siger hun og afslutter:

»Så jeg vil sige, at impact factoren godt kan give et praj om, hvor godt et tidsskrift generelt er. Men man skal stadig være forsigtig med at sige, at artikler er gode alene fordi, de er publiceret heri.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk