Hvad er handelskrig?
Det handler hverken om bomber eller missiler, men om prisen på din vaskemaskine, T-shirt og madvarer.
handelskrig kina trump EU

Hvad er en handelskrig egentligt? Videnskab.dk er dykket ned i det storpolitiske fænomen, hvor krigens vigtigste våben er told på alt fra stål til tranebær. (Foto: Shutterstock)

Hvor ofte tænker du over, at prisen på din nye T-shirt, der er lavet i kina, kan hænge sammen med internationale krige?

Ikke så ofte, gætter vi på. Måske det har ændret sig, når du har læst denne artikel. 

For selvom ordet krig ofte forbindes med bomber, brag og brud på menneskerettigheder, så kan lande eller magtfulde fællesskaber som EU og USA også føre krig på en anden måde, når der opstår en politisk konflikt imellem dem: Nemlig gennem handel.

Men hvad betyder det egentligt, når medierne i disse tider svømmer over med historier om, hvordan Trump har startet en handelskrig mod både Kina og EU?

Hvorfor er det så alvorligt, og hvad er handelskrig egentlig for et magtredskab?

Videnskab.dk har undersøgt sagen, så du kan blære dig med din solide viden, næste gang nogen siger 'handelskrig'.

Import og eksport
  • Import: Når et land køber varer og services fra et andet land via et internationalt marked. Som regel importerer et land de ting, som de ikke selv kan producere eller kun producerer meget lidt af.
  • Eksport: Når et land sælger sine varer og services til et andet land via et internationalt marked. Et land eksporterer de varer, de er gode til at lave, og som de producerer meget af.

Kilde: Den Store Danske

En simpel definition

I virkeligheden er det ikke så svært at definere, hvad en handelskrig er, fortæller Christian Bjørnskov, der er professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, da Videnskab.dk fanger ham på telefonen.

»Der er handelskrig, når et land sætter en handelsbarriere op overfor et andet land, og det andet land svarer igen ved at gøre det samme,« siger han.

En handelsbarriere er et tiltag, som gør det dyrere eller besværligt for to lande at handle. Ofte vil det bestå af, at et land lægger ekstra told på en bestemt varer, som importeres fra et andet land. Krigen begynder, når det andet land efterfølgende gør det samme for at svare igen.

En handelsbarriere kan også være højere krav til de produkter, et land importerer – altså hvad der puttes i produktet, når det produceres, og dokumentationen, for at der ikke snydes med indholdet.

WTO – World Trade Organization
  • 1947: Efter 2. Verdenskrig indgik en række vestlige lande den såkaldte GATT-aftale om i fællesskab at sænke de høje toldbarrierer, som krigen havde medført.
  • 1995: Den kolde krig og teknologiske udvikling betyder, at GATT-aftalen efterhånden har brug for en moderne overhaling, og landene danner WTO.
  • WTO arbejder for fri handel mellem alle verdens lande og sætter de overordnede spilleregler for, hvad landene må og ikke må.
  • 164 lande er medlem af WTO, og Danmark har været medlem, siden organisationen blev oprettet i 1995.

Kilder: Christian Bjørnskov og WTO

En krig uden vindere

Det er faktisk ikke så svært at starte en handelskrig, fortæller Arne Bigsten, der er seniorprofessor ved Institut for Nationaløkonomi og direktør for Center for Globalisering og udvikling på Gøteborg Universitet.

»Teknisk set er det ikke specielt kompliceret. Trump har lige gjort det. WTO sætter reglerne for, hvilke handelsbarrierer et land må opstille, men Trump har fundet nogle smuthuller,« siger han til Videnskab.dk.

Selvom det ikke kræver meget at sætte en handelskrig i gang, så er det ifølge Christian Bjørnskov ligeså svært at slutte en handelskrig som en almindelig krig, og ofte er der ingen reelle vindere. 

Økonomer enige: Toldmure er en dårlig idé

En af de ting, økonomer er mest enige om, er, at høje toldbarrierer på udenlandske varer er en dårlig idé, fortæller Christian Bjørnskov.

Det har flere rundspørger blandt økonomer vist: Blandt andet denne fra den liberale tænketank Cato Institute og en undersøgelse lavet af the National Association for Bussines Economics (den amerikanske Forening for Erhvervsøkonomer). 

»Fra et økonomisk synspunkt er en handelskrig det samme, som at et land skyder sig selv i foden, og så svarer et andet land igen ved også at skyde sig selv i foden.«

Når et land laver handelsbarrierer, så påvirker det nemlig lige så meget – hvis ikke mere – dets eget samfund og ikke kun det land, som barrieren er rettet mod.

Hvorfor starter man en handelskrig?

Når et land opstiller handelsbarrierer, handler det ikke kun om at stikke en kæp i hjulet på andre landes indtjening, men det er også ofte et forsøg på at beskytte nogle bestemte industrier.

I maj lagde den amerikanske præsident Donald Trump told på stål og aluminium fra Europa, Canada og Mexico for at beskytte USA's egen industri indenfor de to råstoffer.

»Det er bestemte industrier, der tjener penge på handelskrige, ikke den almene befolkning. Det er et forsøg fra statens side på at skabe flere arbejdspladser indenfor en bestemt sektor,« fortæller Arne Bigsten.

Merkantilisme og protektionisme
  • Merkantilisme: Ideen om, at varer, der eksporteres, giver plus i et lands samlede regnskab, mens importerede varer giver minus. Det er kort sagt bedre selv at fremstille produkter, som både sælges til borgerne i det pågældende land og eksporteres, end at borgere køber produkter fra andre lande.
  • Protektionisme: En opdateret udgave af merkantilisme, der vandt frem i løbet af det 20. århundrede. Andre landes fortjeneste er ens eget tab, og derfor gør man, hvad man kan, for at besværliggøre andre landes handel.

Kilde: Christian Bjørnskov

Tolden på stål og aluminium fra udlandet skal gøre det lettere for virksomhederne indenfor stålindustrien i USA at vokse sig større, så der skabes flere arbejdspladser, fordi virksomhederne får brug for flere medarbejdere til den øgede produktion og efterspørgsel.

»Folk som Trump har en idé om, at det, der er godt for amerikanske virksomheder, er godt for USA som helhed. Han symboliserer både den merkantilistiske og protektionistiske tankegang,« siger Christian Bjørnskov.

Trumps stål- og aluminiumstold anses som en del af optakten til den nuværende handelskrig, fordi EU eksempelvis svarede igen ved at lægge told på amerikanske varer som Harley-Davidson Motorcykler, whiskey og tranebær.

Handelskrig er altid en politisk konflikt

Nu kan du måske tænke, at EU har en skrue løs, for produkterne kan virke noget tilfældige. Men der er en klar plan bag, forklarer Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet.

»Her forsøger EU at lægge høje toldbarrierer på varer, der produceres steder i USA, hvor der bor Trump-vælgere. EU prøver altså at ramme Trump politisk,« siger han.

De høje toldbarrierer kan betyde, at virksomhederne flytter ud af landet og dermed nedlægger deres amerikanske arbejdspladser.

told europa handelskrig

Handelskrigen har fået Harley Davidson til at flytte produktionen af europæiske motorcykler ud af USA. (Foto: Shutterstock)

Harley Davidson besluttede eksempelvis i juni i år at rykke hele deres produktionen af de motorcykler, de sælger til europæerne, ud af USA og til Europa. 

Pointen er, at den motorcykelfabrik, der nu flytter, lå et sted i USA, hvor der bor mange Trumpvælgere, og de arbejdere, der nu mister deres job, formentligt har stemt på Trump.

På den måde prøver EU at ramme Trumps vælgere på deres tillid til den politiker, de har valgt. 

Landene går efter dagligvarer

EU går altså efter Trumps vælgere, men der er også andre måder, som landene kan ramme hinanden på. Normalt går landene efter almindelige dagligvarer, som forbrugere i alle dele af samfundet altid har brug for.

»Når man går efter forbrugerne, lægger man ikke ekstra told på helikoptere og champagne – det er T-shirts og vaskemaskiner, det går ud over. Den slags produkter, som alle mennesker altid har brug for,« siger Christian Bjørnskov.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Det er især den teknik, som Kina og Trump bruger mod hinanden. I april i år lagde Kina eksempelvis told på amerikansk frugt og svinekød, som modsvar efter Trump havde indført told på stål og aluminium.

På den måde rammer man den bredeste del af befolkningen på pengepungen.

Handelskrig rammer forbrugerne med færrest penge

Som du sikkert kan fornemme, er både Arne Bigsten og Christian Bjørnskov enige om, at handelskrig ikke kun rammer andre landes industrier, men i høj grad også de almindelige borgere.

En handelskrig kan betyde, at et land selv må producere nogle varer, som de hverken er gode til at producere, eller har de rette materialer til.

»I princippet ville vi godt kunne producere bananer i Sverige, men vi ville formentligt ikke være specielt gode til det, og det ville være enormt dyrt, for vi har slet ikke klimaet,« forklarer Arne Bigsten og uddyber:

Teorien om komparative fordele
  • Ifølge teorien gavner det lande at handle sammen.
  • Nogle lande er gode til at producere grisekød, mens andre er gode til at dyrke bananer, så i stedet for at lande skal bruge kræfter på at producere alle typer varer, bliver de i stedet rigtig gode til at lave nogle få ting, som de så kan sælge til andre lande. Imens kan de så købe andre landes specialiteter, som de ikke selv er så gode til at producere.
  • Teorien mener, at forbrugerne dermed både får varer af god kvalitet og til en ordentlig pris.
  • Teorien om komparative fordele blev formuleret af den engelske økonom David Ricardo i 1817.

Kilder: Christian Bjørnskov, Arne Bigsten, Den store danske

»Konsekvensen er dårligere og dyrere varer, og det går ud over et lands velfærd,« siger han.

Amerikanske undersøgelser har vist, at især folk med meget få penge køber billige varer, der er importeret fra Kina, i stedet for at købe de ting, der er produceret i deres hjemland, og som koster meget mere, fortæller Christian Bjørnskov.

»Men når der så bliver lagt told på kinesiske varer, eller de helt forsvinder fra butikkerne, så er befolkningen tvunget til at købe de dyre udgaver eller lade helt være med at købe noget. Det kan være rigtig svært, hvis man tjener meget lidt,« siger Christian Bjørnskov.

Handelskrig bider sig selv i halen

Men en handelskrig rammer ikke kun forbrugerne. I sidste ende kan det også gå ud over de virksomheder, som staten i første omgang prøver at hjælpe og beskytte.

»Et godt eksempel på dette er Trumps forsøg på at indføre told på fly produceret i Canada,« siger Christian Bjørnskov.

»Man havde bare glemt, at flymotorerne blev produceret i USA, så tolden, der skulle ramme Canada, endte med at koste en masse amerikanske arbejdspladser,« fortæller han.

I et globalt samfund er det svært at tænke konsekvenserne ved en told helt til ende, og det viser ovenstående eksempel, mener Christian Bjørnskov.

Handelskrig er ikke vejen til flere arbejdspladser

Denne pointe tilslutter Arne Bigsten sig. Han påpeger, at bestemte industrier kan tjene penge på toldbarrierer. Eksempelvis var det rigtig godt for den svenske tekstilbranche, at staten lagde told på importen af stof fra udlandet.

Det sikrede nemlig arbejdspladserne på de svenske tekstilfabrikker.

Men samme gode effekt får Trump ikke ud af sine toldbarrierer, mener han.

Og det er, selvom den andel, der arbejder indenfor fremstillingsindustrien i USA, har være stabil siden 2010. 

»Trump kan have ret i, at kineserne eksempelvis stjæler amerikanske opfindelser og gør konkurrencen unfair, men så er handelskrig ikke den rette måde at løse det på,« tilføjer han.

handelskrig Trump USA EU Kina fremstilling industri stål aluminium

Den svenske tekstilindustri har haft gavn af toldbarrierer. (Foto: Shutterstock)

1930’erne var en klassisk handelskrig

Inden Trump fór i totterne på Kina og EU, skal vi helt tilbage til 30’ernes økonomiske depression for at finde det seneste eksempel på en handelskrig.

»30’erne er det mest klassiske eksempel på en handelskrig. Aktiemarkedet faldt og faldt, og folk mistede deres job,« fortæller Arne Bigsten.

I forsøget på at skabe arbejdspladser forsøgte mange lande i 30’erne at beskytte sig selv ved at lægge mere og mere told på varer fra andre lande. Tanken var, at hvis de selv skulle producere flere varer, ville det kræve flere folk på fabrikkerne, og på den måde ville der opstå flere job.

»USA indførte eksempelvis 'The Smoot-Hawley Tariff Act', som var en afgiftslov, der hævede tolden på 20.000 udenlandske varer. Det fik de vestlige lande, som blev berørt af tolden, til at svare igen, og så var der handelskrig,« forklarer Christian Bjørnskov.

Når folk mister deres arbejde, begynder de som regel at bruge færre penge, og så skal der ikke laves så mange varer – især ikke hvis de bliver dyrere, fordi der er told på. Derfor var der heller ikke brug for flere medarbejdere på fabrikkerne.

»Landene fik slet ikke de goder, de ønskede, ud af det,« siger Arne Bigsten.

Depressionen i 1930’erne

Efter krakket på Wall Street i USA i 1929, der udløste en global krise, hvor aktiemarkederne styrtdykkede, og banker gik konkurs, fulgte flere år med økonomisk nedgang og arbejdsløshed.

Kilde: Den Store Danske

Historiker: Vi skal skelne mellem handelskrig og almindelige toldbarrierer

Både Arne Bigsten og Christian Bjørnskov ser 30’erne som et klassisk eksempel på en handelskrig, men man skal være varsom med den fortælling, mener Jan Pedersen, der er lektor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet.

Han forsker blandt andet i erhvervs- og økonomihistorie og mener ikke, at man kan kalde 30’ernes økonomiske krise for en handelskrig.

»I 30’erne var landene ikke protektionistiske for at ramme andre lande, men for at beskytte sig selv. Man kunne jo ikke undvære handel, så man talte sammen og fortsatte handlen, om end på et minimum,« siger han til Videnskab.dk.

Af den grund skal man også passe på med at sammenligne 30’ernes krise med Trumps fremfærd og handelskrigen i dag.

»Den måde, Trump bruger sit slogan 'America first', er en optrapning af en konflikt. Hans retorik er aggressiv, og han gør det ud fra andre motiver, end landene havde i 30’erne. Den gang var landene tvunget, det er USA ikke i dag,« siger Jan Pedersen.

Told kontrol toldbarrierer handelskrig trump kina

»Historisk har told ikke kun været en måde at hæmme importen af udenlandske varer. Før man indførte massive skatter på løn og forbrug, var told et af statens vigtigste midler til at sikre indtægter,« fortæller Jan Pedersen.

Told er ikke kun et våben

Med Jan Pedersens briller bugner historien derfor ikke med eksempler på handelskrige, og man skal være varsom med at bruge begrebet.

»Told er bare ikke det samme som handelskrig. Godt nok kan man finde mange eksempler i historien på gensidige pålægninger af told, der har ført til høje toldsatser. Men det er ikke episoder, der har efterladt de store indtryk,« siger Jan Pedersen.

Han påpeger, at alle store økonomiske magter som USA, Kina, England og EU i perioder har skabt mindre konflikter ved at lave toldbarrierer.

»Det sker specielt i de perioder, hvor de er på vej op. England gjorde det eksempelvis før den industrielle revolution, og da en række tyske stater dannede et toldforbund i 1834, var det et vigtigt skridt mod Tysklands fulde politiske og økonomiske samling i 1871,« fortæller Jan Pedersen.

Told handler dermed ikke kun om at hæmme importen af udenlandske varer. 

»Før man indførte massive skatter på løn og forbrug, var told et af statens vigtigste midler til at sikre indtægter,« tilføjer han.

Der er handelskrig i dag

Nu spørger du måske dig selv, om det, der fylder avisernes forsider disse dage med Trump, EU og Kina, så overhovedet kan kaldes en handelskrig. Det mener Jan Pedersen helt bestemt, at det kan.

»Det, vi ser nu mellem USA og Kina, kan med fuld ret kaldes en handelskrig. De to lande lægger told på hinandens varer, ikke kun for at beskytte sig selv, men også for at svække den anden,« siger Jan Pedersen.

Dette synspunkt deler han både med Arne Bigsten og Christian Bjørnskov, der begge ser de nuværende konflikter som et udtryk for en handelskrig.

Ingen af dem tror dog, at det kommer til at gå ligeså galt som i 30’erne. For Trump kan ikke være præsident for evigt, som Arne Bigsten påpeger.

I dag har vi også organisationen 'World Trade Organisation' (WTO), som arbejder for frihandel og sætter reglerne for, hvordan lande må handle med hinanden.

»WTO skal godkende alle former for toldregler, som et land indfører. Deres hovedformål er, at politikere skal afskaffe handelsbarrierer, ikke det modsatte,« siger Christian Bjørnskov.

Britiske økonomer planter ideen om fri handel

Adam smith frihandel wto handelskrig told handelsbarrierer davud ricardo 1776 1817

Adam Smith var britisk moralfilosof og økonom. Han levede fra 1723 til 1790 og kaldes den økonomiske liberalismes fader. (Foto: Shutterstock)

I 1776 udgav den skotske økonom og moralfilosof Adam Smith bogen 'Wealth of Nations'.

»Han er en af de første, som virkelig diskuterer, hvor skadelige handelsbarrierer er,« fortæller Christian Bjørnskov.

Forskerne peger dog på, at fri handel mellem lande kan spores helt tilbage til Vikingetiden, hvor der ikke var nogle formelle regler for handel, mens der formentligt var noget, der mindede om handelskrig i Romerriget.

»Vi har ingen tal på, hvor meget man handlede dengang, og hvad konsekvenserne var, men i skriftlige kilder kan vi se, at der var nogle konflikter, hvor det at stoppe med at handle, var noget, romerne spekulerede i,« siger Christian Bjørnskov.

Men selvom der allerede dengang var tegn på, at store økonomiske magter tænkte på, hvordan de skulle kontrollere handlen, så var det først med Adam Smith, at tankerne om fri handel tog form.

Det er dog ikke helt gjort med Adam Smith, og ideen om fri handel spredte sig først rigtigt i 1817, hvor den britiske økonom David Ricardo udgav sin bog 'The Principles of Political Economy and Taxation'.

»Bogen blev læst bredt, og det var her, ideerne rigtigt blev plantet. Også politisk blev Ricardos bog vigtig, for nu havde man pludselig argumenterne for frihandel på plads,« fortæller Christian Bjørnskov,

»Det ender med, at briterne i 1846 afskaffer de såkaldte kornlove og dermed store dele af deres told på fødevarer. Det blev startskuddet til, at man begyndte at lave frihandelsaftaler på tværs af hele Europa.«

Men frie handel mellem de europæiske lande blev sat på en langvarig pause, da første verdenskrig meldte sin ankomst.

»Under krigen stoppede landene med at handle med hinanden, og det blev aldrig rigtig det samme i 1920’erne, da krigen sluttede. Og så kom krisen i 30’erne, som blev fulgt af endnu en verdenskrig,« opsummerer Christian Bjørnskov.

Og så er vi tilbage ved nutiden, ved WTO og ved Trump.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.