Hvad er censur? Del 3
censur_boeger_sociale_medier_filosofi_etik

At staten i et hypotetisk samfund har besluttet at indføre restriktioner på f.eks. hvilke bøger folk må læse, er det ikke censur hvis vi holder os strengt til ordbogsdefinitionen. (Foto: Shutterstock)

I det sidste indlæg kiggede vi på et par eksempler, som illustrerede, at der i den offentlige debat ikke er enighed om, hvad censur helt præcist betyder.

For at undgå de problemer, som denne uenighed er årsag til, blev det foreslået, at vi en gang for fastlagde en fælles, overordnet standarddefinition af censur. En mulig kandidat til en sådan 'autoritativ definition' kunne være den ordbogsdefinition, som vi flere gange har kigget på.

Ifølge denne definition er censur en statssanktioneret ret til at begrænse, hvilke ytringer der må fremsættes, publiceres og videreformidles. Hvis alle blot kunne enes om, at bruge denne definition af 'censur', så ville vi undgå en masse bøvl, besvær og misforståelser.

Spørgsmålet er derfor: Kan ordbogsdefinitionen bruges som en fælles standarddefinition af censur?

Hvad ord betyder

På den ene side er svaret helt åbenlyst ja. Ords betydning er ikke fastlagt på forhånd. Hvis blot vi alle sammen er enige om, at 'censur' betyder 'statssanktioneret ret til at begrænse, hvilke ytringer folk må fremsætte og videreformidle', ja, så er det det, som ordet 'censur' betyder.

På den anden side må man spørge, om der måske er noget der går tabt, hvis vi på forhånd, forud for enhver diskussion, har lagt fast, hvad der skal forstås ved censur? Indfanger ordbogsdefinitionen virkeligt alle (politisk, socialt og moralsk) relevante aspekter af fænomenet 'censur'?

Karina Lorentzens forslag

For at gøre dette spørgsmål mere konkret, så kan vi se på et eksempel, fra den danske politiske debat.

I januar 2010 foreslog SFs retspolitiske ordfører, Karina Lorentzen, at der skulle gennemføres en undersøgelse af, hvorvidt et forbud mod at besøge terrorrelaterede hjemmesider kunne medvirke til at forhindre eller foregribe fremtidige terrorhandlinger (se f.eks. Politiken d. 04-01-2010).

Lorentzens forslag fik en række kommentatorer til at spørge, om et statsligt sanktioneret forbud mod at besøge bestemte typer af hjemmesider ikke udgør en form for censur. De kritiserede altså Lorentzen for at ville censurere internettet, ved at gøre det ulovligt at besøge bestemte typer hjemmesider (se kommentarerne til dette indlæg på Lorentzens blog d. 04-01-2010).

Lorentzen og ordbogsdefinitionen

Dette afviste Lorentzen ikke overraskende:

»SF ønsker hverken at censurere eller kontrollere nettet, men blot at få undersøgt, om det er en farbar vej, at gøre systematiske besøg på terrorhjemmesider ulovlige. Internettet skal være åbent og ucensureret, men derfor er ikke alt, hvad man foretager sig på nettet lovligt.« (Indlæg på Lorentzens blog d. 04-01-2010).

Lorentzen synes her at skelne mellem to former for forbud. På den ene side et forbud mod at besøge bestemte typer af hjemmesider og på den anden side et forbud mod at publicere eller videreformidle bestemte holdninger på nettet.

Ikke forbud mod at ytre sig

Ifølge Lorentzen er det kun den anden type af forbud, der bør betegnes som censur. Og da Lorentzens forslag udelukkende implicerer et forbud af den første type; et forbud mod at besøge bestemte hjemmesider, så er der, ifølge Lorentzen, ikke tale om censur. (Se også dette indlæg på Lorentzens blog, d. 05-01-2010).

Lorentzen er her helt på linje med ordbogsdefinition af censur. Lorentzens forslag indebærer ganske vist et statsligt sanktioneret forbud. Men dette forbud er ikke en begrænsning af folks ret til at ytre sig, men derimod alene en begrænsning af deres ret til at besøge bestemte hjemmesider.

Ifølge ordbogsdefinitionen udgør Lorentzens forslag derfor ikke en form for censur.

Et tankeeksempel

Umiddelbart lyder dette måske meget plausibelt. Tænker man lidt mere over sagen, så viser der sig imidlertid hurtigt en række problemer.

Lad os et øjeblik forestille os et samfund, hvor der ingen begrænsninger er på, hvad folk må sige og hvilke holdninger de må videreformidle. Alle mennesker må sige lige hvad de vil, hele tiden, via alle tænkelige medier. I dette samfund eksisterer der kort sagt ingen forbud mod nogen former for ytringer.

Lad os nu ydermere forestille os, at staten i dette hypotetiske samfund har besluttet at indføre meget skrappe restriktioner på, hvilke bøger folk må læse, hvilke radiostationer de må lytte til, hvilke fjernsynsudsendelser de må se og hvilke hjemmesider de må besøge.

Vi kan for sjovs skyld forestille os, at dette forbud er et forbud mod at læse bøger, se tv-programmer og besøge hjemmesider, der videreformidler islamistiske budskaber. Staten har kort sagt indført et forbud meget lig det, som Lorentzen foreslog.

Et spørgsmål

Er der censur i dette samfund?

Hvis vi holder os strengt til ordbogsdefinitionen (og til Lorentzens forståelse af censur), så er svaret et klart nej. Staten har jo ikke begrænset, hvad folk kan sige, eller hvilke holdninger de må fremsætte, og derfor er der ikke tale om censur.

Befolkningen har derfor ubegrænset ytringsfrihed. De har til og med (principielt) mulighed for at ytre sig om hvad som helst. På den anden side så er det ganske klart, at staten i vores hypotetiske stat samtidig har lagt nogle ganske kraftige begrænsninger på, hvilke informationer folk kan og må sætte sig i besiddelse af.

Befolkningen har således begrænset adgangsfrihed: De har ikke fri adgang til alle de tanker og holdninger der faktisk er til rådighed i samfundet. Og er dette ikke et væsentligt og uomgængeligt aspekt ved censur? At man aktivt og systematisk begrænser hvilke tanker og holdninger mennesker kan og må sætte sig i besiddelse af?

Osama Bin Ladens taler

Tag et konkret eksempel, for eksempel Osama Bin Ladens videotaler, som opfordrer til terrorangreb på vestlige samfund.

I vores hypotetiske samfund ville staten tillade at disse taler blev videreformidlet på nettet og i fjernsynet og at de blev nedskrevet i en bog og udgivet. Men staten ville samtidigt forbyde folk at lytte til disse taler, ligesom den ville forbyde folk at købe bogen og læse den.

I sidste ende bliver resultatet derfor det samme, som hvis staten aktivt havde forbudt videreformidlingen af Osamas taler, nemlig at folk systematisk forhindres i at sætte sig ind i bestemte (islamistiske) tanker og holdninger.

To slags forbud - et resultat

Sagt på en anden måde. I praksis er uhyre svært at skelne imellem:

  1. Et statsligt forbud mod at give udtryk for bestemte holdninger (det vil sige begrænsning i folks ytringsfrihed) og
  2. Et statsligt forbud mod at søge information om og sætte sig ind i bestemte meninger og holdninger (dvs. begrænsning af folks adgangsfrihed).

Ud fra ordbogsdefinitionen er det kun i det første tilfælde, at der er tale om censur.

I begge tilfælde er der imidlertid tale om, at staten aktivt og systematisk forhindrer sine borgere i at komme i besiddelse af bestemte typer information og få oplysninger om bestemte tanker og meninger.

Men hvis konsekvenserne af de to typer forbud i sidste ende er det samme, hvorfor så afgrænse censurbegrebet til kun at gælde for den første type forbud? Er der ikke censur på spil i begge tilfælde?

Konklusion

Der synes således at være væsentlige aspekter ved diskussionen om censur og ytringsfrihed, som ordbogsdefinitionen af censur ikke indfanger.

Definitionen fokuserer således meget snævert på begrænsninger i folks ytringsfrihed, men overser at begrænsninger i folks adgangsfrihed kan have præcis de samme resultater.

På denne baggrund bør man i udgangspunktet være skeptisk overfor idéen om, at indføre en fælles standarddefinition af censurbegrebet. Enhver sådan definition vil nemlig risikere at udelukke væsentlige og relevante aspekter af det fænomen vi diskuterer, nemlig censur.

Ikke kun politik

Mere overordnet, så har diskussion i dette og de to foregående indlæg vist os mindst tre ting.

For det første at en ordbogsdefinition måske nok kan kaste klarhed over en diskussion, men ikke afklarer alle begrebsmæssige problemer og spørgsmål. For det andet at der er mindre enighed om, hvad censur egentlig er, end hvad vi normalt går rundt og tror. Og for det tredje at censurbegrebet er komplekst og kompliceret og svært at få styr på.

Diskussionen af censur, ytringsfrihed og lignende emner er derfor ikke blot en konkret politisk diskussion. Den er også (men ikke kun) en filosofisk diskussion af, måske ligefrem kamp om, hvad disse begreber i det hele taget betyder, og hvordan de bør anvendes.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.